Sang: I mesterens spor: Enhver som vil mesteren.

I mesterens spor

Enhver som vil mesteren ligne
gi agt paa hans gjerning og ord.
Han faderens velbehag eiet,
blev bønhørt for gudsfrygt og tro.
Forkyndte om himlenes rike,
og syndbundne fanger gav fri.
Ja sygdom og nød maatte vike
naar mesteren gik der forbi.

Naar hver gik til sit for at hvile,
gik Jesus til bjerget i bøn.
Den kraft som han daglig utviste
han fik av sin fader i løn.
Saa myndig og klar var hans tale
det skede just slik som han bød.
Han vinden og sjøen befalte
og straks de ham villig adlød.

I templet han fremstod med vælde:
«Er dette et hus for min Gud?»
Han brændte av nidkjærhets lue,
og drev de vanhellige ut.
Han hykleres hjerte belyste,
hans ord var en dommer saa svar.
Av nag og av harme de fnyste,
og dødshat i hjertet de bar.

Han søkte ei hyldest av mængden,
han søkte en sønderbrudt aand.
Den lærte han veien og livet,
og lægedom fløt fra hans haand.
Han graat over menneskenøden
og led en usigelig kval.
Uttømte sin sjæl indtil døden
for syndere ofret han alt.

Han dømte ei ret efter synet;
men veiede menneskets aand.
Han kjendte ei ven efter kjødet,
og sparte ei slegtskapets baand.
I skrøpelighet blev han fuldendt,
der blev av en løve et lam,
der stumt og taalmodig fremstilles
til korstræets kvaler og skam.

Et legeme laget du for mig;
et hvetekorn der skulde dø,
en vilje der helt skulde ofres.
Din vilje o Gud, er mit brød.
Det saaes saa skrøpeligt, ringe
det opstaar i liv og i kraft.
Det saaes av vanære dækket
det opstaar i kongelig pragt.