Opgaaende lys.
Saa snart som vi begynder at tænke paa, hvor lykkelige vi er og gjerne dvæler ved, ja finder behag i den tanke, da blir selve glæden til anstøt og øver en hemmelig og fordærvelig indflydelse paa det indre liv. At være lykkelig i vor egen lykke istedetfor at være lykkelig i Gud, det er at øse vand av brønde, som vi selv har uthugget, «sprukne brønde, som ikke holder vand.» Fenelon sier: «Den største naade indeholder den mest dødbringende gift, hvis vi hviler i den og betragter den med velbehag. Deri bestaar de faldne engles synd, den nemlig, at de vendte sig til sig selv og saa med tilfredshet paa sin stilling; i det øieblik blev de nedstøtt fra himmelen og blev Guds fiender.»