Israels børn tilhyller Herren, sin Gud, med ord som ikke er rette.
2 Kong. 11, 9. Mange danner sig Kristus efter sine egne meninger, andre efter sine lyster, andre efter sine følelser. Faa lar ham være som han er. De maaler ham efter menneskers maal, skuer ham som de selv har lyst til ham. De danner «Den i evighet uforanderlige» efter sit eget hjertes paafund og tanker. Hver har sin form paa ham, hver har sin lære om ham efter sit eget liv. Man strides om hvordan han er, man skilles, fordi man ikke ser ham likedan. Man danner partier paa «Den ophøiede,» enhver efter det billede han har av ham. Man roser sig av at man har ham i sin midte, i sit liv. Man bærer avind, har nag, er fremfusende. Og de tror de fremstiller Kristus i rette ord! Man hyller ham ind i ord som ikke er rette, fremstiller ham i liv som ikke er efter hans vilje. Han blir ukjendelig i deres mund, som fremstiller ham, hans skikkelse blir mishandlet, hans sandhet blandet med løgn. Guds Aand kjender ham ikke slik: Et falsk billede er dannet av «Den retfærdige.» En falsk fremstillet Kristus danner falske liv. Den som tilhyller Kristus i ord som ikke er rette, gjør likedan med ham i sit liv.
De ydmyge er enig i at la Kristus være som han er; de danner ikke hans skikkelse efter sine meninger om ham; men de lar hans liv strømme ind i hjertet for at bli dannet efter hans billede. De vil tale om ham i rette ord.