Åndens åpenbarelse

Aandens aabenbarelser

gives enhver til det som er gavnlig. 1. Kor. 12, 7. Den gives aldrig til det som ikke er gavnlig; ti hvis saa var, maatte Gud ikke være god og forstandig. Mange tror sig at grunde paa Herrens lov — men de gjør det ikke. Aandens aabenbarelser, som er gavnlige, idet de gives til liv, vil man ikke ha, fordi de er i forbindelse med levende offer, Rom. 12, 1, og derved i forbindelse med lidelser. Fil. 3, 10. Man vil i sin uforstand og sit hjertes stivhet ha velvære i dette liv, d. v. s. i kjødet. Kjødelig visdom vil man ha, og den samme vil man at andre skal annamme; først forat de selv kan ta sig godt ut i kjødet, dernæst forat de ogsaa kan rose sig av andres kjød. Gal. 6, 12 og 13. Efterfølg ikke saadanne, men efterfølg heller Paulus som sier at han vandret i Guds hellighet og renhet, ikke i kjødelig visdom, men i Guds naade. 2. Kor. 1, 12. Naar du mener at ha trang til at grunde paa Herrens lov — da far ikke urolig hen over bibelens blade, for at finde noget ekstraordinært — men hør efter Aandens stemme, og du vil finde at hjertet stanser for de enkleste ord, de som for de fleste er lukket — men som aabenbares for de umyndige — de som ogsaa gjerne holder sig til det lave. Rom. 12, 16. — Den som grunder paa Herrens love, som er aandelige og uforanderlige, vil derved finde livskundskap og vil faa anden kundskap tillagt. Den som søker efter at finde al anden kundskap, som ikke virker til at faa del i guddommelig natur, finder ikke engang det ydre ret, og det indre finder han slet ikke mere av. Vær forstandig og vælg! “Visdommen er retfærdiggjort av alle sine barn” — og kun av dem. Luk. 7, 35.