Hellig enfold

Hellig enfold.

Guds kraft aabenbares i enfolden; ti enfolden er blind i sin troessikkerhet; den lever i Guds tanker uten at tænke paa sig selv; den vet at alt utenfor Guds tanker er daarskap, derfor er ogsaa alt utenfor den sande enfold daarskap. I enfolden ligger den vindende aand, den tiltrækkende kraft, det aapne væsen. Enfolden reserverer sig ikke med forsigtighet; ti den er sikker. Den sier aldrig noget uten at den har fuld klarhet; den forsvarer aldrig sandheten, men er altid villig til at forklare den. Enfolden lever i Guds dybder. Der hører den hjemme. Den taler aldrig med forundring om dype tanker; ti dype tanker er for den naturlige og likefremme; den lever i dem. Naar det dype er naturlig, da er det ikke længer dypt. Det er kun de som lever mere paa overflaten som altid er forundret over dype tanker. En urokkelig ro præger enfolden; den lever i Guds nærhet og har faat av hans ro. Den sande enfolds bevægelser er ikke store, dog er deres virkninger voldsomme; ti den rører ved grunden, der hvor vegten ligger. Enfolden taler kun naar det er paakrævet; naar det ikke er paakrævet da vet den, at taushet taler bedre end ord. Den sande enfold virker ikke altid behagelige følelser hos andre, men dog altid gavnlige. Dens aapenhet er dens kraft; det aapne er det fuldkomne, det tillukkede skjuler daarskap; fordi enfolden er ren er den aapen; ti renhet trænger intet dække. Enfold og renhet kan ikke skilles.

Enfolden er aabenbar baade for Gud og mennesker. Dens indre væsen er altid aapent for Gud; da den stadig staar for ham virker den aapen paa mennesker. Denne aapenhet er Guds renhet trykket ind i en menneskesjæl. Den urene dækker sig til, han ser nødig sine gjerninger komme frem i lyset for hvemsomhelst; enfoldens gjerninger taaler lyset; ti de er gjorte i Gud. Den urene tar ære for sine gjerninger for at dække sig. Den som søker ære og den som tar ære dækker sin urenhet med et bedrag.

Du hellige enfold som lægger døden mellem dig og alt urent! Dine telte er tryghets telte og freds boliger. Salig er den som har fundet dig.

Enfoldens tale er enkel og likefrem for de forstandige; ti for dem er det reneste det letteste at forstaa. Men for de uforstandige er den dunkel; ti deres øine er urene, og dens skinnende renhet blænder deres øine end mere, saa de undrer sig over den. Den er for dem en gaade; dens lys dømmer deres urenhet og egger dem til raseri eller bøier dem i støvet for Herrens fot.

Hvor har den sit navn fra den hellige enfold? Jo, den bor hvor den store grundsandhet har sit sæte, Jesus Kristus. Der samler den livets tusen smaa tanker i den ene store; ti den store grundsandhet indebærer i sig løsningen av de tusen smaa tanker, Der smelter mangfoldigheten sammen i enheten — i enfolden. Derfor er den saa ophøiet, enkel og likefrem. Der er dens kraft skjult. Hvor er veien til den? Veien er offerets vei — i Lammets fotspor.