Gud er kjærlighet. Gud er lys (sandhet, retfærdighet). Sandhet og kjærlighet hører derfor sammen. Saaledes staar det derfor skrevet at kjærligheten glæder sig ved sandhet. 1 Kor. 13. Kjærligheten arbeider og taaler alt i sit arbeide og i sin utholdenhet og i sit haab og i sin tro for sandheten. Dens maal er at faa sandheten ind i sjælene, at faa sjælene til at elske sandheten (Gud) eller: dens maal er at bringe frelse fra Gud. Se 2 Tess. 2, 10—13 og 1 Tess. 3, 12 og 13. Fordi man ikke har kjærlighetens maal for øie, derfor blir livets vei og tjenesten til liv saa litet forstaat, endog hvor man burde vite bedre. Dette ord av skriften blir derfor misbrukt i høi grad, det nemlig, at kjærligheten skjuler en mangfoldighet av synder. Alle ting har sine motsætninger her i livet, derfor maa man først avgjøre hvilken vei en ting er rettet, før man kan gripe ret fat. Her ser vi en motsætning: den ydmyge gir Gud naade; men den stolte staar han imot. Paa samme maate blir det med hensyn til at skjule synders mangfoldighet. For en som vil ydmyge sig ved sandhets erkjendelse, vil Gud (kjærligheten) ikke ubarmhjertig aabenbare al hans synd, om han end er saa elendig han være kan, men han vil skjule denne, i forventning om at sandheten skal fremtidig faa rik indgang i den samme sjæl. Slik er ogsaa de som følger Jesus. Anderledes, ja motsat, stiller det sig, naar et menneske ikke vil erkjende sandheten (og samtidig sin egen avikelse derfra, eller sit eget mørke), og saaledes i sit hovmod staar sin hjælp (Gud) imot. Gud staar en saadan imot, og i sin tid lar han et saadant menneskes elendige tilstand bli aapenbar. Se 2 Tim. 3, 8 og 9. Gi agt paa Jesus, saaledes som skriften formaner til, og du kan se motsætningerne, just efter det standpunkt som menneskene indtok. Vi hører ikke at han taler haardt til elendige mennesker som ydmyget sig i sandhets erkjendelse. Nei! Men finder vi da, at han idetheletat taler haardt til nogen? Talte han haarde ord, denne Jesus som elsket hvert menneske, slik at han ga sit liv, denne milde og sagtmodige mand? Ja — aldrig har jeg hørt noget menneskes ord saa haarde som hans. Lyset var sterkt, derfor var dommen skarp og ordene haarde. Derfor: Ve den som staar lyset imot, ve den rike og mætte av hjertet, de som tykkes sig at ha overflod og intet mangle, trods de er ynkværdige og elendige, vildfarende i sine tanker og ord. Men de fattige i aanden, de ydmyge, salige er disse! Se Matt. 23, 13—33. Den som er i Kristus kan ikke tale haarde ord til et menneske som synder paa grund av sin uvidenhet og skrøpelighet, naar hans sjæl har lyst til Gud, saa den bøier sig i erkjendelse. Men hyklere og sandhetens fiender, fiender av Kristi kors, som ikke vil erkjende lyset og omvende sig til det, disse maa de, om de skal være tro mot Gud, staa haardt imot, og revse og blotte dem, baade for deres egen skyld og især for deres skyld som hører paa dem og har tillid til dem. Derfor er der for den ydmyge til enhver tid naade at finde, frelse, kjærlighet, husvalelse, barmhjertighet, trøst, medfølelse, aandens samfund i lyset, i fredens baand — ja en usigelig fryd i herlighet i aand og sandhet. For de overmodige, derimot, er kun en ophobelse av vredes dom, indtil faldet er forhaanden. Hver den som paakalder Herren bør lægge sig dette paa hjertet; ti hver den som vil staa fast og gaa frem i Herren, han maa faa sine øine salvet, saa han kan se og dømme i de forskjellige ting, og altid vælge det gode. Der er en kjærlighetens husvalelse for enhver som vandrer og enhver som vil vandre i lyset, enten han saa er svak eller sterk. Om den retfærdige falder og han omvender sig saa blir han opreist, i medfølelse og barmhjertighet, med trøst, og han blir vasket og pleiet i kjærlighet, i et aandens samfund. De hovmodige, derimot, de styrter i fordærvelse og drar ofte mange med sig. Kjærligheten skjuler altsaa syndens mangfoldighet hos et menneske som vil omvende sig fra denne sin synd. Det vil ganske enkelt si, at et menneske i kjærlighet til sin broder irettesætter ham, og om han angrer saa blir det tilgit, og han skjuler dette for andre istedetfor at aabenbare saken for alle. Se Luk. 17, 3. Dette blir i almindelighet; men om nogen synder i menigheten, saa flere ser det, da skal han ogsaa revses saa alle hører paa det, forat de andre som er tilstede skal ha frygt for at gjøre det samme. 1 Tim. 5, 20. Forholdet blir altsaa saaledes: Den som synder i det aabenbare skal revses i det aabenbare. Gal. 2, 11. 14. Dersom nogen synder i det skjulte og en vet det, da skal det i kjærligheten skjules, dersom han angrer det. Dersom han ikke vil høre paa sin broder og erkjende sin synd, da skal han ta en eller to med sig, forat enhver sak skal staa fast ved to eller tre vidners ord; men hører han ikke paa dem, da skal det sies til menigheten. Og dersom han heller ikke hører paa menigheten, da skal han betragtes som staaende utenfor indtil han angrer og vender om. Matt. 18, 15—17. 2 Tess. 3, 14 og 15. 1 Kor. 5, 11—13. Endnu er der et vigtig punkt i denne sak: Dersom den vildfarende selv er en forkynder for andre, en der leder folket, da maa alle de som forstaar denne sak advare folket fra at følge dem, og, efter det lys og den naade Gud gir, klarest mulig undervise i hvad vildfarelsen bestaar i, saaledes som vor forløper Jesus Kristus, vor frelses høvding, gjorde det: «Ta eder først og fremst i vare for farisæernes surdeig, som er hykleri!» Han sier dem ogsaa hvad det var galt. De tok ære av hverandre, de vilde gjerne gjælde for at være de ypperste, men de vilde ikke i sandhet være det; ti da maatte de fornedre sig og lide mangehaande ondt. De sa meget som ret var, men selv gjorde de ikke derefter osv. Av uttrykket «først og fremst» lærer vi, at det er en betydningsfuld sak, ja, den mest betydningsfulde av alle! Først og fremst! Dette kan vi ogsaa let forstaa, naar vi betragter livet. Det er jo saa, at der er enkelte ledende, ogsaa en mængde som følger efter. Derfor er det store værdier der knytter sig til en saadan leder. Derfor, du som leder sjæle, se til at de kommer frem paa livets vei, og betænk dit ansvar. Og den som er i følget, han se til hvad det er han følger efter! Det trænges i vor tid, at enhver især begynder at slaa øinene op, og undersøke tilstandene. Det viser sig for alle som ser efter, at tilstandene er sørgelige. Der prædikes frihet av de som selv er uretfærdighetens trælle. De som gjælder for at være de ypperste, og som, om de var det, skulde være alles træl og tjener, de der bar de manges byrder, de som formante, bad, underviste i den sandhet som hører til gudsfrygt, som stred og led — dog de findes ikke saaledes; og hvad værre er, de lærer at de ikke skal ha alt i dette arbeide, de skal kun tale, og Aanden skal saa tjene. Saadan frihet har de! Samtidig har de da frihet til at «hygge sig» saa godt de kan her i verden. En følge av at de avviker i sit liv, er nødvendigvis at de maa finde en lære som kan skjule avvikelsen. Saaledes forkynder de at vi ikke skal arbeide og stride, ikke undersøke tilstanden. Nei, dette skal Gud gjøre uten vort vidende, Aanden skal greie det, og dermed slipper kjødet saa behagelig fra det hele! Men Gud være lovet, deres skjul som er søte ord om kjærlighet og fred og gode dage, det skal ikke længer bli dem noget skjul, og deres dække skal bli for kort og for smalt til at dække sig med. Det sande lys skinner allerede ind i disse forhold, saa de som hungrer efter frelse, de skal mættes med denne. Og al denne forvirring og dette elendige mørke og bedrag, det har sin næring i denne satans lære at syndelegemet kan bli uttat fra os! Mennesker som selv er avvekne fra gudsfrygten, som er fulde av daarskap, av æresyke, havesyke og smiger og meget elendighet forkynder, at de intet syndelegeme har! Hvor kommer saa deres daarskap fra?E. A.