Hjertelig tak for brev mottat nu til middag. Det var en virkelig glæde at høre om resultaterne efter de første møter. Jo, det gaar nok der som i Oslo. Der trænges sand oplysning, og dette er den ild Jesus kom for at kaste paa jorden og som han ønsket var antendt. Den fortsætter at virke som dom over Guds hus like frem til helliggjørelsens fuldendelse. Derfor, kast ild, og spar ikke!!! Den er nu antendt. Ingen skal faa overhaand over dig i denne din tjeneste for Gud. Vær bare saare frimodig og sterk. Jeg føler ingensomhelst trang i mit indre til at skrive til Rein Seehuus, da jeg har en sterk føling av, at han baade er din og min motstander. Vi faar bare gjøre vor gjerning. Kommer nogen fra ham paa dine møter, da antar jeg du straks faar føle hvor han er. La os staa for Guds Aasyn, saa rives de med, som han har utset til evig liv. De andre fordrives ved sin motstand, enten de har undersøkt hvad det gjelder eller ikke. Det var godt at br. Madsen fik være med nogle dage i starten. Det var visselig paatide man i Bergen fik høre noget mer end det sædvanlige.

Esaias 3. kap. fra ende til anden passer godt paa vor tids Jerusalem. Enhver tid har sit Jerusalem – ogsaa vor.

Enhver tid har sine profeter – ogsaa vor tid. Enhver tids profet har i opdrag at vidne om frafaldet – ogsaa vor tids profeter. Profeten er et tuktens ris i Herrens haand, en svøpe i kjød og et redskap til at vise folket «Veien». Hvem av profeterne ihjelslog ikke eders fædre, sier Jesus. Det er en fremskudt stilling disse indtar, de gaar grundig efter i sømmene, og just derfor blir de hatet. Dette hat virker indadvendthet, og man maa som David «styrke sig i Herren sin Gud». I fornyet styrke kan de da atter gripe fat og som David si: «Med min Gud springer jeg over en mur.»

Hadde alt skrevet brev, da dit brev kom.

Atter kjærlig hilsen fra din bror