Kamp mot ondskapens åndehær.

Ofte kan man høre om mennesker i mindre godt lune, at de har på sig «ulvehamsen». Mordere kan for retten forklare, at de ikke var sig selv, da ugjerningen skede. Saul var plaget av en ond ånd, som for en tid vek fra ham, når David spilte på harpen, men til andre tider fik den Saul til at kaste spydet efter ham og forfølge ham. Djevelen kommer ikke for andet end at myrde, stjele og ødelegge.

Nu sier Paulus, at vi har ikke kamp mot blod og kjød, men mot magter, mot myndigheter, mot verdens herrer i dette mørke, mot ondskapens åndehær i himmelrummet. Ef. 6, 12.

Enhver som har beflittet sig på at ville efterfølge Kristus har i større eller mindre grad kjendskap til, at vi virkelig har kamp mot en ondskapens åndehær og mot verdens herrer i dette mørke. Da Jesus blev grepet for at korsfæstes sa han: Dette er eders time og mørkets magt. Nu heter det, at vi er overført fra mørke til lys, fra Satans magt til Gud. Just derfor har vi også denne kamp, hvortil man trenger Guds fulde rustning. Allerbedst alt synes såre vel, så kommer et uveir av ondskap farende fra en eller anden kant, fra en eller anden person, som Satan har fåt bruke som sit redskap. Hans anslag er oss ikke ubekjendt, sier apostelen, og vi må vel kunne si det samme. Uveiret kommer i form av ond mistanke, herskesyke, sjaluhet eller av ondt øie til en eller anden. Sålenge denne storm varer får man som sjømanden trække sydvesten hårdt ned på hode og surre oljetrøien hårdt om livet, samle sine kræfter i Gud og stå imot Satan fast i troen, så skal han fly fra os. Fryktelige uveir. Åndsmagterne i luften fører krig mot de hellige. Gud skal gjemme oss i sin hytte på den onde dag. Hans hytte består deri, at man skjuler sig i klippen Kristus til stormen er over, at man bier i bøn på Herren til stormen er ridd av.

Vi har kamp mot myndigheter i ondskapens rike. Har du aldrig været utsatt for at man i ondskap og med myndighet har anfaldt dig. Hvorfra har mennesket denne myndighet uten fra ondskapens åndehær? Verdens herrer synes ikke det er nok at du gjør din tjeneste nøiagtig for dem, de vil ha overtaket over din ånd. Får de ikke det, da hjelper det ikke hvor punktlig du ellers gjør alle ting. Nu er den Ånd som er i os sterkere end den ånd som er i dem. Denne styrke kan de ikke fordra, og så begynder kampen, hvori verdens herrer altid taper slaget, hvis vi er tro og holder på vor værdighet i Kristus Jesus. Følgen av dette blir igjen, at man blir isolert, verdens herrer vil ikke ha noget med sådanne sjele at gjøre. De liker bedst folk som kan smigre og hykle for dem. Disse kommer frem i høie stillinger og blir omsider selv verdens herrer, som kræver samme fremgangsmåte av sine under-ordnede. En sjel hvorom der må sies: Sandelig, der er ikke svik i ham, kommer neppe frem i denne verden, hvor verdens herrer har magten.

Over alt herlig ligger der et dekke. Det Gud synes er herlig har aldrig nogen anseelse i verden. Derfor hadde heller ikke Jesus nogen anseelse, at man kunde ha lyst til ham. Dog, Faderen hadde sin lyst i ham; ti han gir ham det vidnesbyrd i vidners nærvær: Dette er min Søn, den elskelige i hvem jeg har velbehag. Verdens anseelse får sin glans fra ondskapens myndigheter. Det var disse som hindret Daniels bønner. Dog, de slog igjennem tilslut; ti engelen sier til ham: Frykt ikke, Daniel! Ti fra den første dag du vendte dit hjerte til at få indsigt og til at ydmyge dig for din Guds åsyn, er dine ord hørte, og jeg er kommet på dine ord. Men Persiens rikes fyrste stod mig imot i en og tyve dage, og se, Mikael, en av de fornemste fyrster kom for at hjelpe mig, og jeg fik overhånd der hos kongen av Persien.

Da Daniel hengav sit hjerte til at få indsigt og ydmyge sig, da blev hans bønner hørte; men der var store fyrster at overvinde i himmelrummet blandt ondskapens åndehær, før den endelige seir nådde frem til Daniel. Også vi må bie på Herren og være vedholdende i bøn om vi skal nå frem til den endelige seir. Når vi ber for en synder fengslet i Satans garn, da må Gud på en eller anden måte gripe ind i ondskapens åndeverden og utfri denne sjel. Dette kan kræve tid, men ved bøn og tro holder vi Guds arbeide med sjelen vedlike, indtil han tilslut er løs og fri. Gud er ikke sen til at høre; ti fra den første dag var Daniels bønner hørt, og fra den første dag satte Gud igang arbeide, som førte til Daniels bønhørelse. Gud gjør alt efter visse love, derfor tar det tid. Men Daniel hadde hengit sig til at søke indsigt, derfor forstod han at han vilde bli bønhørt, når han bare var tålmodig og vedholdende i bøn.

Der er mange idag som har vendt sig til Gud for at få tilgivelse for sine synder, og de har fåt hvad de søkte; men hvor få er det ikke igjen av disse som har hengit sit hjerte til at få indsigt, så deres bønner i tjenesten for Gud kan bli hørte, så de kan få forstå hvad der hindrer deres bønner, og hvad der må fjernes for at sjelene skal kunne bli løste.

Der skal kraft til for at være overmodig og stolt. Denne kraft får mennesket fra ondskapens åndehær. Likeså får man derfra kraft til at slå ihjel, drive hor, lyve, avgi falsk vidnesbyrd osv. Det er magter og myndigheter vi har kamp imot. Hvor ondt er det ikke, når disse magter ved en eller anden uårvåken sjel slipper ind i den levende Guds menighet. Det er som at slippe en orm i en maurtue. Alt konsentrerer sig om dette onde, indtil det igjen er drevet på dør. Derfor formanes enhver av os til dette: Gi ikke djevelen rum! Ef. 4, 27.

Nu fór Jesus ned til jordens lavere dele. Der kom han i berøring med ondskapens åndehær, efter hvis drift han også blev korsfæstet av mennesket. Men han seiret i sin ånd over alle magter og myndigheter, og han førte dem frem med triumpf ved ham på korset. Han brøt igjennem og fór op over alle himle for at fylde alt. Ef. 4, 9 og 10. På korset kan også vi seire over ånsmagterne, men uten kors kan det aldrig være tale om at seire. Apostelen formaner os til i denne livets største kamp at iføre os Guds fulde rustning: Omgjordet om lænderne med sandhet, ikledt retferdighetens brynje, ombundne om føtterne til kamp for fredens evangelium, troens skjold, frelsens hjelm og Åndens sverd. Samtidig med dette kræves en stedsevarende årvåkenhet i bøn for egen person og alle de hellige. Kun således rustet kan der være tale om seier.

Vi har i Guds menighet et stadig slit med nederlag på nær sagt alle fronter, fordi hverken rustningen ei heller årvåkenheten i bøn er i den orden som det skal være. Onde ånder griner os imøte fra nær sagt alle kanter. Gid muren blev hel, gid der var mange murbruds tilmurere. Der er nok av dem som roper høit om hvor mange huller der er i muren, hvor Satan kan komme igjennem, men hvor mange er det som sørger over det og som stadig er i sving med at mure igjen? Kom her, se der, surrer om ørene alle vegne. Br. N. N. har sagt så og så og str. N. N. gjør så og så. Det er nærmest en glæde at finde noget at peke på. Man er skadefro. Dette er på ingen måte Kristi sindelag. Han sier: salige er de som nu sørger; ti de skal trøstes. Sørger over de dårlige tilstande hos den enkelte såvel som hos menigheten som helhet. Disse skal trøstes. Gid mange av oss blev delagtig i denne sorg og i denne trøst.