Litt at tænke på under den nu pågående vækkelse i Oslo.

Under vækkelser og altid ellers, når Guds ord forkyndes, må det være en ufravigelig regel at la et hellig alvor råde over det hele. Når der tales som Guds Ord, vil forsamlingen bli tat tilfange av det som forkyndes. I denne tilstand gjør Ordet sin virkning. Enhver må lægge sin tale an sådan, at der ikke gis anledning til vanhellig latter. Heller ikke må forsamlingen egges ved at man drar frem historier for at nedsætte andre forsamlinger. Gud er rik, han har nok arbeide for os alle. Han er alsidig, så hans forgrenede arbeide trænger mange slags arbeidere. Derfor, vær ikke selvklok, men frykt; ti ikke alt arbeide er lagt på vore skuldre, så andres arbeide skulde være værdiløst. Om Gud har git os lys, og man i dette lys ser mange feilagtige ting i vort forrige liv, da kan man vidne ut fra dette lys uten derfor at trække andre ind i de feiltrin man selv har begåt. På denne måte blir man uten anstøt, og menneskene som hører på, vil ha lettere for at gå i sig selv. Om nogen av de ældre brødre har fåt lys og nåde til at påpeke og bryte ned på vitterlige galskaper som råder i vor tid, og som hindrer Guds verk, så skal derfor ikke alle andre lægge an sin tale for at bryte ned på samme måte. Enhver skal tjene etter den nåde Gud gir. Når enhver av os gjør det, da blir alt sømmelig, og de som hører på vil bli velsignet. Under enhver vækkelse er der personer, som gjør mer ondt end godt ved sin iver for at være med og hjelpe til. De mener at være med, men arbeider faktisk imot. Slike folk bør man vise tilrette i stilhet; men fortsætter de offentlig med sin fordærvelse, da bør de også irettesættes offentlig.

Hvem er vis og forstandig blandt eder? Han vise ved god færd sine gjerninger i visdoms sagtmodighet! Jak. 3, 13.

På denne måte vil vi vinde yndest både hos Gud og mennesker.

Guds Ånd arbeider kraftig i Oslo i disse dage. Der er en vækkende Ånd over møtene. Syndere blir frelst, og mange Guds folk får et større lys. Trods motstand, som har varet år og dage, bryter sandheten sig sin egen vei, og ingen formår noget mot den. Gud har opvakt endog fremragende musikere, som deltar på møtene med sin musik og vidnesbyrd. Gud gjør underlige ting i vore dage, større end vi nogensinde kunde tænke. Br. Elias Aslaksen står i det sent og tidlig. Gud har git ham nåde og gave til tjenesten og til Guds rikes fremme ved tro og gjerning. Flere andre brødre kommer hurtig efter både hvad visdom og Guds kundskap angår. Det hele virker mer harmonisk og helt end nogen gang tidligere. Folk i hundretal lytter til Ordets forkyndelse. Nogen mumler og er forarget nede i rækkerne, mens andre taler dem tilrette. Der er liv og røre i publikum. Nogen sier det er velsignet og godt, andre igjen, at det var fryktelig hårdt. Naturligvis for deres kjød. Håper denne vækkelse som nu er i sin vorden, vil få råde og virke i mange år fremover til rik velsignelse for de mange som tar imot Ordet. Bed for møtene og for de Herrens tjenere som Gud bruker i disse dage, så alt kan få virke til Guds ære og hans navns forherligelse. Og under alt gjælder det for os, som det står i sangen:

Det bør os endnu dypere at gå!!!