Vidnesbyrd fra bededagsstevnet 1928.

J. O. S. Overalt hvor Gud bruker ord, der er Gud. Og Gud kan ikke tale til menneskene uten ved at bruke ord, så han kan bli forståt. Men Ordet er Kristus, hvorved alt er blit til. Johannes vidner: «Han som kommer efter mig, er kommet før mig, fordi han var før mig.» Jesus hadde sin lyst i menneskenes barn. Denne lyst vilde Gud tilfredsstille, eftersom alt er skapt ved ham og til ham. Vi kan ta lærdom av alt det vi ser i naturen. «I ham var liv, og livet var menneskenes lys.» Der strålte lys ut fra Jesus Kristus. Likesom jorden får sit lys fra solen, således får mennesket sit lys fra Kristus. Lyset skinner i mørket, dvs. ind i menneskets formørkede hjerte og sind, men mørket tar ikke imot det. Johannes kom for at vidne om lyset, men han var selv ikke lyset; han pekte på lyset og sa: Se det Guds Lam som bærer verdens synd! Det sande lys var ifærd med at komme til verden; ti Jesus bar lyset i sig selv. Og dette er Johannes’ vidnesbyrd: Jeg er ikke Kristus. Hvad da? Er du Elias? Nei! Hvem er du så: Jeg er en røst av en som roper i ørkenen: Gjør Herrens vei jevn! Jeg døper med vand til syndernes forlatelse. Denne røst var det som også ropte til os, da vi fik vore synder forlatt. Johannes var den største født av kvinder – av mennesker – , men den mindste i himlenes rike er større end ham. Johannes står som et menneske benådet av Gud, men utenfor himlenes rike, eftersom den mindste i dette rike er større end ham. Jesus bar riket i lerkar, og det samme gjør vi; ti Guds rike er kommet indeni os. Jesus ofret sig selv i kraft av en evig ånd. Kjødet blev naglet til korset. Riket kom i Jesus Kristus – indenfor forhænget. «Han skal døpe eder med den Hellig-Ånd og ild». Efterat han var fart op til himlen, sendte han Ånden, som kom med himlenes rike. Der må gjøres forskjel mellem Johannes’ dåp og himlenes rike. Ap. gj. 19, 1 og flg. De aller fleste kristne idag kjender kun til Johannes’ dåp. Apollos var sterk i skrifterne, han var oplært i Herrens vei og var brændende i Ånden. Han talte og lærte grundig om Jesus, endog han bare kjendte Johannes’ dåp. Da Priskilla og Akvilas hadde hørt ham, tok de ham til sig og la Guds vei nøiere ut for ham. Ap. gj. 18, 24-28. Efter dette målbandt han med kraft jøderne offentlig, idet han av Skriftene viste, at Jesus er Messias. De kristne idag trænger også til at få en nøiere utlæggelse om Guds vei. De kjender ikke Kristus som andet end sonoffer for synder. Der tales omtrent utelukkende om at synde og få nåde, dvs. tilgivelse. Kristus som kraft til at seire over synden, er høist ukjendt. Med himlenes rike følger Guds Ånd og kjødets nedbrytelse. Dette koster på, man får lide, og så vælger man heller at forbli i Johannes’ dåp; ti lide vil man ikke. Men forsøk at komme ind i riket! Riv det til dig med makt! La lidelserne komme, la blodets vidnesbyrd komme frem i dit liv, la livet gå!

Moses forlot Egyptens rigdom. Han valgte at lide sammen med Guds folk fremfor syndens nydelse. Hebr. 11, 25. Himlenes rike bærer i sit skjød de tre vidner: Ånden, vandet og blodet. Johannes’ dåp har vistnok blodets vidnesbyrd for sig, men ikke i sig. Men himlenes rike har det i sig, og dette rike er indeni os. Jesus taler mange lignelser om himlenes rike. Det blir lignet med god sæd, som blev sådd i akeren, men så kommer fienden og sår ugres. Disse skulde vokse tilsammen indtil høsten. Således gik det Jesus, han måtte leve sammen med en Judas, og han tålte ham og kaldte ham ven. Ja han skjulte ham endog i sin umådelige troskap, så disciplene ikke vidste hvem der skulde forråde ham. Himlenes rike ligner også et senepskorn, det er mindre end alle andre frør, men det vokser sig stort. Røtterne tærer på syndelegemet og der vokser op et træ, som himlenes fugle kan bygge reder i. Jesus måtte tale om himlenes rike i lignelser, fordi ingen hadde fra før av kjendskap til dette rike. De kjendte kun til syndernes forlatelse. Himlenes rike ligner også en surdeig som en kvinde tok og skjulte i tre skjepper mel, til det blev syret alt sammen. Surdeigen blev skjult lagt ned i melet, og så syret den hele deigen. Således går det til med Guds rikes utbredelse og vekst. Guds vilje er i sig selv himlenes rike, og det kræver vort liv i denne verden. Mange skal søke at komme inn i himlenes rike, men skal ikke kunne det. De trænger sig frem, men kjødet og egenviljen står som en mur. Prisen er for stor, og så falder man tilbake på Johannes’ dåp, syndernes forlatelse. Himlenes rike kræver, at kjødet med dets lyster og begjær er på korset.

Johannes vidnet om lyset, men han var ikke lyset. At bli belyst er noget andet end selv at være lys. Vi må bli selvlysende som fiksstjernerne, og ikke bare være en kold planet som månen. Men ingen blir selvlysende, som kun holder sig til Johannes’ dåp. Jesus hadde lys og liv i sig selv. Derfor opgi din egen vilje og sæt Guds vilje ind i dens sted, da griper du himlenes rike.