Troen.

Tro er fuld vishet om det som håpes, overbevisning om ting som ikke sees. Hebr. 11, 1.

Troen er den hånd som griper evige værdier, værdier likeså synlige for troens øie, som naturlige værdier er det for det naturlige. Troen seirer over verden og de ting som er i verden. Troen griper Guds forstand og sætter ikke lit til menneskeforstanden. Troen bringer synlige ting frem fra det usynlige. Ved tro tåler man spot og hån fra mennesker, der dømmer som mennesker. Troen finder ikke hvile i det skapte, den hviler kun i ham, som er troens begynder og fuldender, Jesus Kristus. Troen bærer over død og grav, som skrevet står: I tro døde alle disse, uten at de hadde opnåd løfterne, men de så dem langt borte (bakom døden) og hilste dem og bekjendte, at de var fremmede og utlændinger på jorden. Hebr. 11, 13. Ved tro drog Abraham ut til det sted han skulde få til arv, og han drog ut – uten at vite hvorhen han kom. Endog han fik landet ved tro, så opholdt han sig deri som fremmed og utlænding. Den himmelske tro fører til et himmelsk fædreland, og hver den som har denne tro blir nødvendigvis fremmed på jorden. Troen løser fra alle jordiske bånd, men knytter desto inderligere de evige. Troen har intet kjært bak sig, som den må se tilbake til som Loths hustru. Troen tilfredsstilles kun av Skaperen selv. Dette er beviset for, at vi er Guds børn. Troen forlater Egypten (verden) og Farao (Satan) uten at frygte hans vrede. Troen vælger at lide ondt med Guds folk fremfor at eie syndens timelige nydelse. Troen agter Kristi vanære for den største rigdom. Troen seirer ikke alene over verden, den seirer over lysterne i legemet og legemet selv, der blir som et offer for troens lydighet. Troen har fæste i håpets anker, som er kastet indenfor forhænget – bakom kjødet, fornuften, det sandselige. Troen finder intet for sig i mennesket men i den Hellig-Ånd. Troen hører hvad Ånden sier til menigheten; troen har salvede øine, den griper guld glødet i ild. Uten tro er det umulig at behage Gud; men ved tro ransaker vi i Ånden selv de dypere ting i Gud. For troen lukker Gud op sit eget hjerte, ja endog sine hemmeligheter. Guds ord må troes, hvert eneste ett av dem; ti først da blir det levende og ter sig virksomt i os. Det man ikke tror eller har forstand på, får man la ligge, indtil vi ved tro kan gripe det; for vi går fra tro til tro.

Dette er det troens Ord vi forkynder.