(Maskinskrevet, ikke original)

Takk for ditt kjære brev i dag samt for sangene som returneres med påskrift.

Ja, det er sant, en kan bli som drømmende efter slike herlige dager. Flokken øker i det uendelige, og alle er de nidkjære. Vi trenger snart et større hus.

Sender en ny sang som jeg skrev i dag over Es. 62. Br. Aleksander Olsen er over all måte glad. Stevnet har visstnok gjort underverker for ham.

Kjærlig hilsen din

Es. 62.

Mel: Det banker paa derute.

I.
For Zions skyld, vor Herre, vil ikke tie stil.
Jerusalem ham nu gjør urolig.
Retfærdighetens straaleglans i det han skape vil.
Et frelsens blus skal lyse op hans bolig.

II.
Og folkene skal skue vor Guds retfærdighet;
Ja kongerne hans herlighet ære;
og dit det nye navnet, som kun vor Herre vet,
paa stenen hvit hans hjertens kjær skal bære.

III.
En prægtig Herrens krone uti din Mesters haand.
Et konglig hovedsmykke du bliver;
Dit land skal være fyldt utav Herrens gode Aand
og navnet egtehustru jeg dig giver.

IV.
Just saadan som en mand sig en hustru egter her
skal børnene sin Frelser mottage,
og som en brudgom bruden i hjertet hos sig bær
Jerusalem Guds hjerte vil behage.

V.
Rundt omkring Jerusalem paa murene er satt
av Herren selv en stor vægterskare,
og aldrig skal de tie, den hele dag og nat
de roper Herre, du os vel bevare.

VI.
Herren selv har svoret alt ved sin haand og arm,
din most skal ingen fremmed fortære;
men al din frugt og møie, jeg giver dig i favn.
Din fiende jeg derom vil belære.

VII.
Drag ind igjennem portene, for folket rydder vei,
rens banen vel for stokker og stene.
Gjør plads for Zions datter, hun kommer nu til mig,
Og hvem vil hendes gode ret formene.

Horten 14/11-1920

J. O. S.

Publisert som nr. 142 i Herrens Veier 1929