Mange tak for aviserne, som jeg har læst. Jeg vil nu blot sende nogle linjer og fortælle, at jeg har faat nogle dages permission. Sjøsessionen avsluttes i Mandal 20de ds. og jeg har søgt og faat perm. til den 25de om aften. Vi skal begynde i Grimstad den 12te, Lillesand 13de, Kr.sand 14de (en lørdag). Vi skal derfra reise til Egersund, og jeg har undersøgt i Norges Kommunikationer, at der gaar baat fra Kr.sand hver aften kl. 10 ½ med ankomst til Egersund 10 ½ fmd. næste dag. Sessionen begynder i Egersund mandag den 16de kl. 11 ½, hvorav jeg kan tænke mig, at de maaske agter at reise fra Kr.sand først søndag aften kl. 10 ½. Hvis saa er tilfældet, da faar jeg hele næste søndag i Kr.sand (ellers maa jeg følge med troppen d.e. indrulleringschefen, doktoren og en betjent). Fra Egersund kommer vi til at reise med jernbane til Flekkefjord. Jeg reiser herfra 10de kl. 6t 23’ emd., Breviksruten til Grimstad.

Det skal bli morsomt at faa en samtale; maa vi derfor hengi vore hjerter til at forstaa, hvad Aanden har at fortælle os.

Her er forsamlingen sprængt. Vi vilde ha ut ondskapen og nogle fulgte med. Nu har vi det renere end nogensinde; thi hver eneste en, der hadde mistanke og hadde tilbøieligheter til at skeie ut strøk med. De hadde syner og saa djevelen laa under mine fødder i form av en svær hund, der gjødde og fnyste. En anden saa djevelen paa væggen ret over mit hode, han lo og nikket med et tilfreds smil og saa ned paa mig. Og saa saa de 3 av os hadde djevletunger, som stod langt ut av munden.

Deres syner har vi latt dem ha for sig selv, men broder Ellefsen og jeg gjendrev klods til ophavskvinden noget ondt sladder, og det befandtes at være ren pur løgn og opdiktning. Trods dette har Berg fortsat møterne hos disse mennesker, der endog har daarlig ord i verden (laane og ikke betale osv.). Hvad skal man si til alt dette. Sig. Kristoffersen og flere kvinder er paa vor side. Den aften, som jeg optok dette, og vilde ha greie paa sladren, fik jeg omtrent hele flokken paa mig, saa det saa stygt ut til, at de hadde gaat sin vei omtrent alle sammen. Men nu har det lysnet, saa de fleste er paa vor side, og jeg er styg bange for, at Berg kommer til at staa og præke tilslut bare for dem, der løi og sladret. Han har kjørt bort i en mørk krok, som han ikke kan komme ut av uten store ydmygelser. Han blev lei av at være træl (han var nemlig ofte uviselig, saa vi maatte ofte rette paa ham), og han kaldte endog Ellefsens for træller; men nu er jeg bange for han kommer til at trælle værre. Jeg har ofte og idelig talt ham tilrette; men nu siden Olsen har været her er han aldeles umulig. Maaske han stoler litt paa sine gaver ogsaa, og derved maaler sin aandelighet. Alle ting har jo en ende, saaledes ogsaa dette.

Jeg vilde saa gjerne la nogen andre raade og styre det hele, bare de vilde styre i ret spor; men naar de kjører avgaarde paa skakke bortover, saa kan man ikke andet end si fra. Nu skal jeg ut med «Tordenskjold» som skipssersjant 1ste mai. Gud vil maaske lægge ansvaret for flokken over paa nogen anden; saa gjorde Gud en gang, som jeg skulde ut med «Ellida». Vedkommende broder sa, at med en gang du gik ombord, følte jeg hele trykket og ansvaret for det hele. Gud har ogsaa en husholdning, den, som strir mot Guds husholdning strir mot Gud. (Læs Kol. 1, 25, 2den Moseb. 31, 1 og flg., 2den Moseb. 32, 25).

Vi er hans verk skapte i Kristus Jesus til gode gjerninger, at vi skulde vandre i dem.

Gud saa os fra evighet i Kristus Jesus; han kjendte os forut, og de han forut kjendte, har han ogsaa forut bestemt til at vorde likedannede med hans Søns billede (Rom. 8, 29). Profetene der hadde Kristi Aand, hadde vidnesbyrdet i sig om Kristi lidelser og død og derpaa følgende herlighet. Denne derpaa følgende herlighet hadde Gud fra evighet; men da ogsaa vi er indlemmet i denne derpaa følgende herlighet, saa saa han ogsaa os og kjendte os. Derfor, de han forut kjendte, dem har han bestemt, men dem han bestemte har han kaldt, men dem han kaldte har han retfærdiggjort; men dem han retfærdiggjorde har han herliggjort. Hvad skal vi saa si hertil? Er Gud for os, hvo kan da være mot os.

Hjertelig hilsen i Kristi rensende blod, din gjennem forhænget fremadilende broder

(Hils hjem, Helga og Gerrard).

(Næste søndag ved denne tid (11 ½) sitter vi maaske hos Rasmussen.)

Det skal bli morsomt at tale sammen; men i en aandelig samtale kan kun delta de aandelige, som har hengit sit hjerte til at ville forstaa. De andre forstyrrer kun.