Innlegg i spalten «Spørgsmaal og svar

Sv. 1. Kristus bor formedelst troen i hjertet; men naar mennesket ingen tro har, saa bor han selvfølgelig ikke i hjertet. At han ikke paa nogen anden maade kan komme ind i hjertet, bevises derved, at uden tro er det umuligt at behage ham, Hebr. 11, 6; og at der kun er én tro (Jesu Kristi Guds Søns tro) ved vi deraf, at Jesus er én person, og én person maa kun have én tro; thi, som skrevet staar: én Herre, én tro. Efes. 4, 5. Hvad «apostlernes dage» angaar, saa ved vi, at Gud er igaar og idag den samme, ja til evig tid.

2. Efes. 1, 13 … i hvem I ogsaa, da I troede, ere blevne beseglede med forjættelsens Hellig-Aand. Heraf sees, at beseglingen fandt sted, da troen begyndte; men vi ved, at han er troens begynder og fuldender. Aanden formaar at veilede os til al sandhed; men at vi ikke bums med en gang er i besiddelse af al sandhed, sees deraf, at vi skulle vokse op til mands modenhed, til Kristi fyldes alders maal, for at vi ikke længre skulle være børn osv. Efes. 4, 13. I Kristus bor hele Guddommens fylde legemlig; dette er «Aandens fylde» og det, vi skal vokse op til; dette er at blive lig Mesteren, og dette er os nok.

3. Da Kristus er troens begynder og fuldender, saa ved vi, at der kan rummes uhyre meget mellem begyndelsen og enden. Saalænge arvingen er barn, er der ingen forskjel paa ham og trællen, trods det, at han er herre over alt godset. Gal. 4, 1. Kristus blev jo selv i sine kjøds dage født under loven, for at han kunde frikjøbe dem, som var under loven. Gal. 4, 4-5. En masse mennesker i vor tid tror paa Kristus; men har endu intet kjendskab til Aanden. Loven er nu ikke længer paa stentavler, men i hjertets kjødtavler; thi Aanden overbeviser om synd, retfærdighed og dom. Først trodde mange paa ham, men siden trodde de ikke, fordi han sagde sandheden. Nogle annammer ordet med glæde; men djævelen snapper det straks op, fordi det ikke har rødder. Derfor siger Jesus umiddelbart straks efterpaa i Johs. 8, 31: Dersom I blive i mit ord, ere I i sanhed mine disciple. Tingen er altsaa at forblive i Guds ord og ikke løbe væk.

4. Ordet blev kjød og bodde iblandt os, altsaa er ordet Kristus eller midleren; men midleren er ikke ens; men Gud er én. Ordet ihjelslaar, og ordet levendegjør; naar ordet ihjelslaar, kaldes det bogstav; thi det kjød, som skal ihjelslaaes fatter ikke de ting, som hører Guds Aand til; men naar vi saa er slaaet ihjel og er døde med ham, saa tror vi at skulle leve med ham. Den anden Adam, som er bleven til en levendegjørende Aand, kan da begynde at levendegjøre os.

5. Der gjælder i Kristus kun en ny skabning, og i denne nye skabning er det gamle forganget, og alt er bleven nyt. Dette er det nye testamente, halleluja; og som slige er vi død for alt kjød; thi vi er en dødsens lugt til død for alle, som fortabes, men en livsens lugt til liv for alle, som frelses.