Eders brev er modtaget, hvorfor saa mange tak. Skjærtorsdag og langfredag var Ellefsen med familie og jeg i Kr.ania. Vi havde lyst til paa nært hold selv at dømme i den sag, hvorom folkesnak og aviser har havt det saa travelt. Br. Barratt var en mand fuld af aand og liv og med en ikke ringe grad af visdom; jeg tror, at han har faaet visdoms og aabenbarelses Aand i Guds kundskab; han havde en stor kraft. Br. Erik var en sand mester i at afslaa angreb; han har lært den store kunst at bruge sverdet. De fleste er jo saa bange for sverdet, de indbilder sig, at de har større kjærlighed, naar de lader sig binde og nedtræde af sine fiender, naar de lader sig slaa i ansigtet og lader sig dupere af alle djevles lærdomme – det skal altsaa være kjærlighed; – det maa i tilfælde være kjærlighed til sig selv, djevelen og verden. Det gik rigtig bra for sig. Barratt og Erik er just de rette mænd til at styre. Erik har jo i Guds kraft udholdet nogle bataljer før. Om en eller anden uforstandig brøler ud noget, saa løber Guds fiender – fattige paa forstand – al verden rundt og sladrer om det. Blandt flere hundreder af mennesker kan vel noget sligt hende. Tænk om ordet blev frit i statskirkerne bortover; jeg tænker man skulde faa høre sludder; men nu gaar det jo værre disciplineret for sig der, end paa Gimlemoen – takke til da, at folk sidder i «Giv agt» og knapt tør puste.
Tungetalen er og har været som salt udskudt fra en 27 cm f. kanon midt i folkesværmen. Alle verdens bugtalere har helt siden Adams dage tilsamme ikke magtet at sætte Europas presse slig i harnisk, som br. Barratt, da han kom til Kr.ania og talte i tunger. Derfor er tungetale et prægtigt middel – ingen under at djevelen raser, han skjønner nok, at det er et farligt vaaben mod ham og hans verk. Gud har givet mig naadegaver til at uddrive aander; naar motstandsaanden er tæt i luften, saa man knapt kan puste, saa har Gud givet mig naade til i Jesu Christi navn at jage dem ud og luften er bleven kemisk ren, saa vi puster frit. Hvorfor skal djevelen hindre Guds verk; har ikke Christus ført fyrstedømmer og magter frem med triumph. Efterat vantroens aand er utdrevet af værelset, har jeg lagt merke til, at den kan sidde fast i personer. Saa det er forskjel paa at uddrive de onde aander af luften i værelse og af personer. Men Gud vil forklare mig mere om dette.
Igaar aftes bad en sjømilitær, at vantroens aand maatte blive uddreven af ham; Gud gav mig da straks at byde den onde aand at forlade ham; han følte sig meget vel den aften. Br. Ellefsen bliver ogsaa af og til overfaldt af en vantroens aand, som har forfulgt ham i flere aar – helt fra den tid, han holdt paa at blive fritænker; til andre tider kan Ellefsen tale med stor kraft. Br. Berg har bedet meget om tungegaven; forleden aften talte han ogsaa endel i tunger; men senere har han ikke magtet det. I den lutherske menigheds forening har de havt meget travelt med at kue og tilintetgjøre tungegaven i en 17 a 18 aarig pige; jeg har hørt, at de havde faaet hende saa langt, at hun bad dem bede for sig, at hun ikke maatte tale i tunger. Men igaar var hun paa et af vore privatmøter og talte rigtig smukt i tunger; saa de, som havde havt travelt med at slaa vand over hende for at udslukke ilden har nok havt møie forgjæves; og deres triumph er nok kulminert i vandpytten.
Saa er det rystningen, som disse forkalkede statuer har saa ondt for at fordøie. Gud gav mig igaar naade til at fortælle lidt om rystningen paa et møde. I Johs. ev. 11, 33 ser man, at Jesus rystede. Daniel 10, 10 ser vi, at Daniel blev bragt bævende op paa sine knær og sine flade hænder. Tænk om nogen havde seet Jesus ryste; de vilde vel da ha slaaet kompani med Pilatus, Herodes og Kajafas og græmmet sig. Men den slegt som er nu, siger, havde vi blot været til i vore fædres tid, saa havde vi ikke slaaet Christus ihjel; men Christi disciple i vore dage har ligefuldt djevelen og er gale i deres øine.
Aandens virkninger er forskjellige, den virker sverd, visdom, kundskab, taalmod, bevægelse, tro, kraft osv. Det er nødvendigt at kjende til de forskjellige aandsvirkninger, ellers bliver man meget ensidig og misforstaar andre aandsvirkninger end de, man er vant til.
Du taler om ledelse. I har en udmerket ledelse. Bare forblive udi Christus og være haard som diamant mod alt kjød, selv om det findes i selve huset. Satan skal ikke faa ret, fordi om man skriger. Lad dem bare skrige og hyle – ikke fir en tomme paa sandheden. Der skal tilstrækkelig haardhed, fasthed, kjærlighed, hengivenhed og mod til for at lede. Enten maa man lede, eller ogsaa ledes – et af to. Det gaar ikke an at være neutral her. Men ikke skal den, som virkelig har Aandens salvelse lade sig lede af den, som har hele hjertet fuldt af verden. Gud ansætter kræfter af de aandsdøbte til at styre og lede faareflokken, og slige veiledere skal man være hørige, ellers kommer man i strid med skrifterne. Der findes ikke en eneste aandsdøbt skare til – uden at Gud har ansat leder eller ledere der. Bare man giver agt, saa er det ingen sag at finde lederen. Lederen er den, som i Aand og sandhed kan hjælpe flokken i et knibetag, som kan slaa ulven og forsvare flokken mod ytre og indre fiender, som forstaar at give sund næring og sunde lærdomme, den, hvem flokken har tillid til – dette er lederen. Den, som sætter sig op mod lederen, sætter sig op mod Christus. Dersom lederen afviger, afviger somoftest hele flokken. (Se menighedens engle.) Menighedenes engel er i Mesterens høire haand; med denne styrer han; selv om saa alle siger nei; saa er det saa alligevel. Man behøver neppe at være længe i en flok for at finde lederen; men om nogen ikke erkjender lederen, saa er han dog lederen alligevel. En anden sag er det – om nogen vil lade sig kalde veileder – en saadan er jo kjødelig og bliver bragt under dommen og kan ikke bestaa som leder; thi han magtet ikke at lede sig selv klar af kjødeligheden – langt mindre da andre.
Christian er stor og sterk og kjæk trods alle paastande om det modsatte. Om gutten var lidt syg af sig med tænder, saa er da vel ikke det, det samme som at være «sygelig». Han kan nok prøve en dyst med de fleste af sine jevnaldrende baade i forstand og kræfter.
Aksels brev fik jeg idag, hils ham fra mig. Hils alle hjemme; det er nu paa tide at afslutte alle forbindelser med verden; dersom man attraar det store saa findes det i Christus, thi alle jordens skatte hører ham til; men han beviste sin storhed derved, at han magtet at lade verdens storhed fare for at vise, at den evige storhed han derved vandt, er saa meget større.
Eders søn og broder
JohanKom.kaptein Kielland bad en af konstablerne, der er en af hans venner, hjem for at udspørge ham om tungetalen. Den samme har vistnok faaet visdoms og aabenbarelses Aand og taler i tunger. Han havde faaet Kielland temmelig langt med sig. Kielland fortalte ham, at han engang havde havt det godt med Gud.
Paa art. pudsestue sidder de i frokosttiden og læser i sine bibler.
