Samlede Skrifter Bind 1 • 1890 - 1911

Johan O. Smith

Brev til Aksel Smith, 1907.02.24

Samlede Skrifter Bind 1 • 1890 - 1911
Horten, 24/2-1907
Kjære broder Aksel.

Mange tak for brevet, som Berglioth havde med. Det har været morsomt for os her at høre, hvordan det har gaaet dig. Tak for «Missionæren». Vi har faaet bladet til og med 14/2. Det nummer, hvor vækkelsen i Larvik stod omtalt, har vi ikke faaet – formodentlig en feiltakelse. Jeg har hørt rygtevis, at denne vækkelse skal være omtalt i «Missionæren».

Maa Gud staa dig bi i Kristiansand, saa du med al frimodighed kunde staa frem i Aandens tjeneste til den gjerning Gud lægger for dig. Det er noget underligt med den 1ste som kommer til en by med slige tegn.

Idag talte methodistpresten om Aandens daab. Han har før været skeptisk; men nu talte han meget greit. Efter mødet bad han nogle faa stykker bede en kort bøn, og under dette kom Aanden over mig, og jeg talte i tunger fra galleriet og efterpaa i profeti udraabte: Bed om Aandens daab. Derefter talte Kristoffersen i tunger og nogle i salen begyndte at skrige. Ude i Christi menighed var vi forleden, og der var et ualmindeligt godt møde. En hustru af en skolelærer har faaet det godt med Gud; hun slog knogerne i krakken saa skindet gik af; hendes søn har ogsaa faaet det godt. En marinematros, gift, ældre, stø mand har fundet Gud. Forøvrig har jeg ikke greie paa tallet; thi det bryder løs noget hvert sted. Folk er glad, naar vi kommer til møterne, og Guds Aand driver os snart hid og snart did.

Jeg har bedet om at faa udlægge tungetale, og allerede igaar morges havde Gud undervist mig hvordan udlæggelsen foregaar – og skjønt jeg aldrig havde udlagt noget – vidste jeg dog, at denne gave var mig given; og paa mødet i Frelsesarmeen talte br. Kristoffersen i tunger og Gud gav mig naade at udtyde. Du har ogsaa denne gave; thi vi hørte flere gange her, at du gjentog paa norsk; men maaske det ikke endnu var kommet op i din bevidsthed, saa du turde sikkert forlade dig derpaa. At tale i tunger er at tale hemmeligheder i Aanden. Derfor kan kun Aanden løse og udtyde disse hemmeligheder. Ved at overgive sig i Aanden til udtydning, vil man faa ting i Aandens kraft at sige, som paa norsk modsvarer tungetalen. Man forstaar ikke ordene i tungetalen; thi ellers talte man ikke i tro – eller rettere sagt, man utlagde ikke i tro; thi ogsaa verden forstaar ord som dette: «Manden kommer.» «Der Mann kommt.» Men udlæggelsen skal ske i tro, ligesom talen sker i tro; thi vi tro, derfor tale vi ogsaa i tunger. Tal derfor ud paa norsk hvad Gud giver dig i Aanden at tale; thi Aanden forstaar hemmelighederne i Aanden, eller i sig selv. Vi længter efter at høre, hvordan det gaar eder i Kristiansand.

Berglioth er her nu, skal hilse fra hende. Jeg skal i mai ud med «Sleipner» indtil 1ste oktober. Hils vennerne og hils hjemme – alle sammen.

Om en time (kl. 4 emd) kommer endel venner hid til bønnemøde. Vi har fortsat med det siden du reiste. Jeg har tulla paa fanget, saa det er ikke saa greit at skrive.

Gud er god, hans navn være lovet. Han vil vort vel – tro! tro! Bare tro, tro, tro, tro – bare tro. Alle ting er mulige for den som tror, og den som tror haster ikke – haleluja. Det glæder mig at de lærte at bede i Larvik. Gud give de maatte lære det samme i Kristiansand.

Hjertelig hilsen din

Johan