Nu har jeg en anledning og vil benytte den til at sende dig nogle ord. Skal hilse dig fra fader og moder af Berg. Jeg læste for dem dit sidste brev, og de glædede sig meget over hvad deri stod. Det var ganske ret hvad du skrev om den meget lovpriste frie vilje. Der er kund èn vilje i himmeriges rige, og det er Guds vilje. Al vilje udenom Guds vilje er frafald og synd. Indenom Guds viljes horizont er fred og glæde og et evigt liv. Indenfor denne ramme befinder alle Guds hellige fra alle tider sig. Guds vilje er vor helliggjørelse. I dit hus vil du at din vilje skal ske. Findes der nogen vilje i dit hus ved siden af – eller i disharmoni med din vilje, saa bliver vedkommende din fiende, og du kaster ham ud. Slig ogsaa i Guds hus. Loven er virksom mod den, som har sit eget liv og sin egen vilje. Men loven er kraftesløs mod den, som har Christi liv og Guds vilje; thi syndens kraft er loven. Efterat vi er komne i Christus er vi ikke lovløse; men vi befinder os i Aandens lov; thi det var den lov, som friede os fra syndens og dødens lov. Derfor heder det: Vi ere ikke uden loven for Gud; men i loven for Christus. Aandens lov, hvor vi nu befinder os, er langt kraftigere, end den lov, som var vor tugtemester til Christus. Den overbevisende lov var kun mod de ydre gjerninger; drukkenskab, tyveri, slagsmaal osv.; men det som var den lov umuligt, idet den var kraftesløs formedelst kjødet, det gjorde Gud, da han sendte sin egen Søn i syndig kjøds lignelse og for synden skyld og fordømte synden i kjødet. Den overbevisende lov er udenfor legemet, derfor heder det, at al synd mennesket begaar er udenfor legemet; men Aandens lov er i legemet, Christus i eder, herlighedens haab. Den overbevisende lov var den haand som pegte paa træets onde frugter, mere kunde den ikke. Men det som var den lov umuligt det gjør nu Aandens lov, der tilintetgjør synden i legemet – eller om du vil – dræber træets rod, og da falder der aldrig frugter af et sligt træ mere. Derfor heder det ogsaa i Rom. 6, 6: idet vi vide dette, at vort gamle menneske er korsfæstet med ham, for at syndens legeme skal blive tilintetgjort, for at vi ikke længer skulde tjene synden. Dette er jo ganske klart og ligetil.
Naar vi nu er komne over fra den lov, der førte til Christus og ind i Aandens lov, saa har vi kjendt ham og hans opstandelseskraft; det næste vi faar kjende er «hans lidelsers samfund», saa vi kan blive dannet til at ligne ham i hans død. Filip. 3, 10. Dette er noget underligt og dyrebart. Hvad er Christi lidelsers samfund? Jo, det er den lidelse der opstaar i træets rod, naar den skal tilintetgjøres. Eller sagt paa en anden maade: Det er den lidelse der opstaar i syndelegemet under syndelegemets tilintetgjørelse. Undersøg og prøv, om ikke denne lærdom fører til gudfrygtighed. Jeg har ikke min lærdom fra mig selv; men Gud har lært mig, og som for hans aasyn lærer jeg fra mig igjen. Dette er en kostelig undervisning, som de aller færreste kjender til; men sandt er det, som skrevet staar: Dersom vi lider med ham, da skal vi ogsaa herliggjøres med ham. Paulus sagde med taarer i øinene, at de fleste var Christi korses fiender. Og hvad er det at være en Christi korses fiende?? Jo, det er at være bange, for de lidelser der opstaar ved syndelegemets tilintetgjørelse. Og dersom man unddrager sig dem, da faar man beholde sit syndelegeme, akkurat som èn, der ikke vil trække ud sin onde tandrod formedelst smerten, faar beholde den.
Den djevelen kan mindst af alle greie, er den, som kan fordrage lidelser.
Verden lægger jo bare an paa at pleie sig selv, ære sig selv og behage sig selv. Dette er at søge at bjerge sit liv i denne verden. Men den, som sætter livet til, finder sit liv, det evige.
Efterdi du er lært af Gud, saa betænk dette vel i dit hjerte, saa du aldrig undrager dig Christi lidelser. Lidelserne ere fuldbragte i Christus og skal fuldbringes os.
Den almindelige tale er, at Christus er død i vort sted. Denne tale er løgn; thi dersom Christus var død i mit sted, da kunde jeg leve. Men nu heder det: Dersom vi ere døde med ham, da tror vi og at skulde leve med ham. Han er veien gjennem døden og ind i livet. –
Der svæver rundt i folkemunde en hel liden bibel af løgnaktide skriftsteder: f.exp. Enhver bliver salig ved sin tro. Man skal tage alt op i den bedste mening osv. Disse ting kan ogsaa blive sande, dersom man tolker dem ret. Derfor heder det: For den rene er alting rent, men for den urene og besmittede er intet rent. Men at alle er rene, som har alle disse udtryk, stemmer vel neppe med virkeligheden. Derfor faar man sige at forstaa det slig, som de forstaar det og ud derfra forklare det gale; thi det er en sand glæde i at være jøde som jøde, den under loven, som den, der var under loven, og den uden loven, som den, der er uden loven, skjønt vi ere ikke uden loven for Gud; men i loven for Christus. Og det sidste kan vi være af den grund, at Midleren (Christus) er ikke èns; men Gud er èn. Slig er vort fremadskridende liv i Christus ikke èns; men fuldkommenheden er èn.
Nu faar jeg slutte for denne gang. Skriv snart; thi det er altid morsomt at høre fra dig. Hils hjemme fra forældrene til Berg fra os her.
Din broder
Johan