Mange tak for dit meget kjærkomne brev, som jeg modtog idag. Det glæder mig, at dine breve bærer præget af større forstaaelse og dybere indsigt efterhvert som tiden gaar. Du har ret i din indsigelse, at Rom ikke blev bygget paa èn dag, dog vil du vel erkjende, at man bør bygge saa meget som muligt af Rom paa èn dag. Vi har nemlig kun «idag». Idag, dersom du hører hans røst, saa forhærd ikke dit hjerte, Hebr. 3, 7 og 8. Vi gaar ind til hvilen, vi som tro, Hebr. 4, 3. Man bør trænge sig ind i Guds rige med magt, og de, som trænger sig ind, river det til sig.

Alt, som fører til undfaldenhed og slaphed, er ikke af Gud. Christi lære fører til gudfrygtighed.

Saa talte du om, at du var af den mening, at den, som var født af Gud, ikke kunde fortabes. Dette har jeg mange gange hørt fader har talt om, ligesaa plymouthbrødrerne; men aldrig har jeg hørt nogen har kunnet stadfæste dette med skrifterne. De kommer altid med de ord af Jesus, Johs. Ev. 17, 12, men læs dette, og du vil straks forstaa, at han taler om sine disciple – de 11 – og den 12te, som det fortabelsens barn. Da jeg var hos dem i verden, bevarede jeg dem i dit navn; dem, du har givet mig, har jeg vogtet, og ingen af dem er gaaet fortabt – uden det fortabelsens barn, for at skriften skulde fuldkommes. Det var altsaa, da han var hos dem i verden. Læs om det fortabelsens barn i Dav. Salme 109.

Loths hustru blev en saltstøtte. Salomo blev overvældet af sit legeme, Jesu Sirak 47, 26; thi han bøiede sit hjerte til kvinder. Hvor viis var du (Salomon) i din ungdom og opfyldt med forstand som en flod, Jesu Sir. 47, 20. Men han var af Davids sæd, derfor holdt Gud sin haand over ham alle hans levedage. Men, Salomon sov ind med sine fædre og lod efter sig af sin sæd en meget uforstandig mand af folket og èn, som fattedes forstand. Jesu Sir. 47, 33 og 34. Her var altsaa frafald.

Læs saa Rom. 8, 13. Thi dersom I leve efter kjødet, skulde I dø. Ikke legemlig død, men aandelig. Udslukker ikke Aanden og foragter ikke profetier. Dersom nogen ikke har Christi Aand, denne hører ikke han til; men naar der nu formanes til ikke at udslukke Aanden; saa kan den naturligvis udslukkes; men naar den er udslukt, saa har vi ingen Aand, og da hører vi selvfølgelig ikke Christus til. Saa tales der om nogle som havde kastet troen fra sig. Men da Christus bor formedelst troen i hjertet, og man kaster troen fra sig, saa kaster man selvfølgelig Christus fra sig. Vi ere frelste i haabet – Christus i eder – herlighedens haab. Men naar man lever efter verdens vis, saa udslukkes haabet selvfølgelig og dermed frelsen. Hebr. 10, 26. Thi synde vi med vilje, efter at have annammet sandhedens erkjendelse, er der ikke offer mere tilbage for synden, men en frygtelig forventning om dommen og en brændende nidkjærhed, som skal fortære de gjenstridige.

Her ser du, at trods det, at de havde annammet sandheden, saa kunde de ved at synde med vilje komme derhen, at de havde en fryktelig forventning om dommen. En slig fryktelig forventning har ikke hans elskede børn; thi de ere overgangne fra døden til livet – og kommer ikke for dommen.

Nu maa der være talt nok om dette; og først maa alt, hvad jeg nu har skrevet om dette grundig gjendrives, før jeg kan gaa med paa den «lære», at man kan leve saa ugudelig man vil og endda blive frelst. Slig lære er Nikolaiters lære, som Christus hadede. Den bringer folk til frafald og til tryghed i kjødet. Man kan ikke noksom vaage, at ikke Satan skal putte ind sovepuder.

Det er morsomt at se, at du greit og radigt kaster fra dig det, som du skjønner ikke kan bestaa. Dette er ganske ret, og det vil snart bringe dig mere forstand end dine jevnaldrende er i besiddelse af.

Du talte om, at visdommen ikke kommer dampende ned med en gang. Visdommens Aand er nede, kjære Aksel; men det er os, som maa dampe ned til den; thi vi er dessverre altfor høit oppe; thi Guld prøves i ild, og de folk, som antages, i fornedrelsens ovn. Jesu Sir. 2, 5. Nede i denne ovn lærer man visdom. Fra dette standpunkt ophøier visdommen sine egne børn, og annammer dem, som søger den. Jesu Sir. 4, 12. Visdommen møder den paa dørterskelen, som søge den.

Ikke mindst godt var det at høre, at du er fuldt ud paa det rene med, at der er langt mere at faa af Gud, end det, som der «i almindelighed» forkyndes paa bedehuser og i kirker. Gud er i kirken og paa bedehuset ogsaa. Han er paa ethvert sted, hvor han tilbedes i Aand og sandhed – ikke blot paa Garrisims bjerg og i Jerusalem.

Mit hjerte jubler; thi han mig glæder,
jeg har min Jesus; jeg har ham selv.

Hils Ludvig; maatte han snart gribe det evige liv. Jeg hører, at han har mistet sin venstre pegefinger, det var ondt; men Gud vil ogsaa vende dette til det gode, om han slipper sig i hans arme.

Du synes vistnok, at mine breve er altfor sterkt forcerende; saa du føler trang til at bremse. Men du kan tro det gjør godt at faa et klart blik paa livet straks; thi det vil bevare fra meget, som man ellers maaske vilde komme op i. Vi vokser den vekst, som Gud giver, i forhold til hvert lems tilmaalte virksomhed. Vi har brug for hverandre, efterdi vi er hverandres lemmer.

Gud har ansat i menigheden hyrder, evangelister, apostler og lærere til de helliges fuldkomne beredelse – til tjenestens gjerning. Menneskene indsætter ogsaa hyrder, evangelister og lærere; thi de vælger sig lærere i hobetal, eftersom ørerne klør.

Saa faar jeg da slutte for denne gang med en broderlig hilsen til dig og hilsen til alle hjemme.

Din

P.S.

Har havt anledning til at blive fyrverker i Marinen, men svarede nei, da der ingen fremgang er. Har i eftermiddag høstet et eggeplommetre og 2 pæretrær. Stæren høstede et stort moreltræ ihøst. Christian har faaet en tand. Han er afholdt af alle, som kjender ham. Han spiser plommer, og ve den, som vil tage fra ham. Han var med Pauline i selskab forleden, og forsynede sig selv, da fadet gik rundt med kager, saa der var alm. jubel og de raabte paa Smith, Smith; men raaber de for meget, saa vil han gjæpe.

Jeg er endnu hos forvalteren. Vi kommer godt ud af det. Kom. kapt. har jeg intet hørt til siden. Der er en og anden, som jeg taler med og som sympatiserer. Jeg har malet meget i sommer og panelet i udhuset. Men jeg har ofte tænkt paa at hive kosten og pakke tøiet for at gaa ombord; thi det har seet broget ud. Det er ikke godt at vide, hvordan det gaar med «betingelserne». Jeg synes det er noget stort sludder med hele «betingelserne».

D.S.