I dag (søndag) sitter jeg ombord og er med paa at passe skuta. Tak for dit kjære brev hvorav sees, at du nu er underveis østover. Jeg blir fri «fra borde» ca. 1ste november, og det skulde av flere grunde være gjilt om du ventet med turen hit til den tid. Maaske faar jeg nogle dages permission, vil ihvertfald søke om 8 a 14 dage; for vi har jo ikke været fri en eneste dag i hele sommer. Der er nu meget arbeide som venter mig iland; men jeg føler mig akkurat oplagt til at ta fat.

Dit stykke i «Missionæren» har jeg læst, likesaa Barratts reiseskildring i «Korsets seir». Det ser ut, som om reiseskildringer er den kost, som sætter ryggrad i nutidens kristne; maaske det er av den grund de gir efter for ethvert vindpudst. Der findes endnu ikke en mand ei heller en kvinde, som med virkelig omhu griper ind i menighetslivets dybder. Maaske fordi der omtrent ikke findes individer med et virkelig indre liv. Alle disse evindelige reisebeskrivelser synes mig at ha meget tilfælles med tømmermandens polerfille. Han fylder skellak i huller og sprækker og gnir over det hele med pultur, og saa skinner det saa bra. Overalt staar det udmerket til; det vil være mot god tone at si noget andet.

Endnu staar dog Kristi ord fast, og jeg kommer heller nærmere dem end længer fra: I skulde hates av alle mennesker for mit navn skyld. Kristi tjenere skal ikke reise rundt og nyde mosten av Aandens arbeide; thi det er at klippe ulden av menigheten og varme sig selv med. Apostlerne grep saken an i et dypere spor end vor tids apostler, der sammenlignet med hine ikke er andet end kalkstrykere, der aldrig virkelig reelt reparerer muren og utbedrer skaden. Man bruker verdens glans til at kaste glans over Aandens arbeide. De som synes store i verdens øine fremhæves til stadighet, naar de har vendt sig mot Kristus. Man bruker deres ytre glans til at ville forherlige Kristus. Naar en fattig arbeidsmand eller en fattig kone blir omvendt til Gud, saa nævner man ikke meget derom; men naar nogen anset i verden kommer, da roper man haleluja i kor, som om en saadan sjel var mere kostbar i Herrens øine.

Men det er hvad Jakob formaner mot: Mine brødre! La ikke eders tro paa vor Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, være forenet med at gjøre forskjel paa folk.

Naar man gjør saadan forskjel hos sig selv er man dommer efter onde tanker, siger apostelen.

Det apostoliske menighets liv og de gamle gode apostler findes ikke mere. Man maa finde sig i lidelser og trængsler midt i menigheten – om man skal kunne hjælpe den. Men naar man kommer, opholder sig og reiser igjen som den store mand, man mere beundrer efter kjødet end efter Aanden, saa har man ikke gjort andet end at klippe ulden av faarene.

Ja, nu var jeg i messen og spiste til aftens, og der utspant sig en livlig aandelig samtale, hvori Gud ga mig naade til at ta frem bibelen og overbevise ut av den samt til at avlægge vidnesbyrd (med sverdet i haand) om en personlig tro. De fleste lot sig vistnok være tilfreds med forklaringen – trods der var meget «om» og «men».

Løitnant Aslaksen hadde sidste dag ombord i «Frithjof», som kadet (ældstemand) staat op og avlagt vidnesbyrd for sine kamerater. Flere hadde taarer i sine øine, sa han. Han spurte sidst han var hjemme om vi i vinter kunde gaa igjennem brevet til Romerne, da han nu vilde faa mere foredrag og ikke saa megen læsning paa sjøkrigsskolen.

Dette togt har været et kampens togt; men Gud være tak, alt er sked til det gode. Vi har nu skiftet chef og næstkommanderende, og forholdene ombord er ikke til at kjende igjen.

Br. Anthony sendte mig et længere brev; hils ham fra mig; hils likeledes hans hustru.

Tandlæge Freberg er nu reist fra Horten, saa vi har igjen Sannerud, Reichborn – Kjennerud og Ring.

Den som bygger et hus bør grave dypt og lægge grundvolden paa klippen. Likeledes bør man i menigheten grave dypt, saa den kan bli sikkert rotfæstet og grundfæstet i Kristus. Men likesom gravning i jorden volder arbeide og møie, saa volder gravning i hjertets forvendte jordbund end mere møie.

Saa haaper jeg at vi – om Gud vil – skal faa anledning til at tale sammen i de nærmeste dage. Slik som det nu er, saa kræver jo skibstjenesten al min tid. Vistnok har vi litt landlov om aften; men vi maa ombord igjen ved 6 tiden om morgenen, altsaa staa op kl. 5; og da er man heller ikke oplagt om kvelden efter dagens slit.

Hermed en hjertelig hilsen din bror

Br. Johansen er meget grei; han og br. Ellefsen driver smaa møter rundt omkring. Ellefsen er gudfrygtig.