Samlede Skrifter Bind 1 • 1890 - 1911

Johan O. Smith

Brev til Aksel Smith, 1910.07.03

Samlede Skrifter Bind 1 • 1890 - 1911
Horten, 3. juli 1910
Kjære broder Aksel.

Kl. er nu 7 aften (søndag) og vi venter lodsen, der skal overta den lugar jeg har benyttet. Imorgen skal vi ut paa 14 dagers øvelser langs kysten fra Kragerø og vestover. Næste søndag er vi antagelig i Arendal.

Gud har styrket mig her ombord. Aldrig har jeg fundet Davids Salmer saa indholdsrike som just nu. Satan har et vældig herredømme her ombord, og man kan i sandhet si, at han har sin trone her. Jeg føler et tryk ombord i dette fartøi som aldrig før; likesaa føler de øvrige underofficerer. Denne ærgjerrige herskelystne aand breder sig som et kvælende teppe over det hele. Undertiden føler jeg en uhyre trang til at bryte aakets baand og kjæmpe kampen ut aapent for alles aasyn.

Dersom der fantes retfærdighet i kampen kunde det være av interesse; men de høie herrer dækker sig i uretfærdighet og svøper sig i løgnens kappe naar som helst de synes det er paakrævet. Og slike skulde man tilbede og beundre; djevelen tilbød Jesus at dele sin makt og sit herredømme i denne verden med ham, om han vilde tilbede ham; saaledes gjør ogsaa verdens herrer; de tilbyr os gode stillinger om vi vil tilbede og beundre dem; nei! Gud forlene mig kraft til altid at staa dem haardt imot; altid at kjæmpe troens kamp.

Det som er ringe og intet agtet i denne verden har Gud utvalgt for at beskjemme det som er noget. La os derfor ikke være beundrere av stormandsgalskapen og dra i ulike aak med den, men heller revse. Man snakker om kraft; men hvordan skal man faa kraft, naar verdens storhet kan bedaare og gjøre avmægtig. Vi skal gjøre den avmægtig og avvæbne den i Kristi kraft. Selv kristne, de aller fleste tilbeder verdens storhet og elegance og beundrer dens ynde. En almindelig ret og slet mand – han være saa gudfryktig som han bare vil – er intet, om han ikke er rundt besmurt med verdslig storhet.

Gud gi mig naade til altid at staa slike mennesker imot hvadenten de nærmer sig med Kristi navn eller ikke.

Gud har arbeidet i aarevis hjemme; men tilbedelse av verdens storhet hindrer Gud i at faa utført sit verk.

Hvad hjælper det at gjælde for at være fin og stor her i denne verden, naar verden og dens lyst forgaar. Det er ikke konkurransekampen i stas og prydelse Kristus har bedet os opta, ei heller har han tænkt at danne sig en helteskare i at klæ sig efter sidste mote.

Det er paa tide at gjøre et stort brændoffer til den Herre Zebaoths ære.

D.v.s. brænde op alle avguder, saa den eneste sande Gud kunde bli Herre. Denne verdens Gud, hvad er det uten forfængelighet og stolthet, og just denne Gud har forblindet de vantroes sind. Beundrere av denne Gud blir ogsaa blinde.

Vi gaar nu vestover; men sandt at si; jeg føler mig, som om jeg ikke var skyldt til nogen av dem. Naar man har et saa uærlig sindelag mot Kristus, at man kan trives og næres i verdens herligheter, da har Gud git mig et sind, som avskyr den slags.

Gud skal frelse mig og gi mig naade mot og fra den slags religion.

Bedre er det at vandre alene med Gud end at leve i fryd og gammen med slegt og venner i den slags gudløse troløshet. Vil du være ren, saa skil dig ut fra dem alle sammen; thi samfund med dem er intet andet end besmittelse.

For mig er det at leve Kristus; og ved den naade Gud har git mig at skille mig fra alt og alle som besmitter.

Du taler om at Anthony ikke har det godt, og jeg er glad for, at han ikke har det godt; thi hadde han det godt vilde jeg mistvile paa Guds ord; men nu bekræftes det som sandhet. Ingen har det godt som skal slingre midt imellem. Der skal mot og tro til at kappe og bryte over alle hindringer. Ingen feige skal komme over disse hindringer, der spærrer veien til Guds rike. Kun Guds visdom kan benytte sig av slike forhugninger for at holde alt urent borte. Sandelig de skal ikke komme ut derfra førend de betaler endog den sidste hvid. Man snakker om at agte alt for tap; teorien herom er bra nok, men det er daarlig bevendt med praksis.

Og saa gaar man og lurer paa hvor kraften blir av. Jo, den fordufter ved dyrkelsen og beundringen av verdens storhet; det som Kristus førte sin ihærdigste kamp imot.

Saa faar jeg slutte for denne gang. Vel gaar jeg adskillige trængsler imøte; men Gud være lov; han er en hjelp i trængselen saare stor. Han skal frie mig fra de hovmodiges vold og ut fra tyranners herredømme. Min sjel fortrøster paa ham; i min møie skal han staa mig bi og i angest være nær. Saare stor er den kamp der ligger for os; vi vilde bukke under om ikke Guds naade var virksom.

Hermed en hjertelig hilsen fra din broder

Johan

Hils Anthony og hustru.