Tak for dit kjære brev, tak ogsaa for boken «Tomas a Kempis». Jeg har læst en del av den, og den indeholder meget godt. Vistnok er der noget om helvede, som jeg ikke vet, hvorfra han har det; men man faar jo selv skille ut det ædle fra det uædle.

Jesus sier i Mat. 21, 22: «Og alt hvad I beder om med tro i eders bøn, det skal I faa.»

Siden hint søndag formiddagsmøte og efter kamp i bønnen hjemme straks efter, har jeg faat en fuld tro paa, at Gud vil helbrede dig; saa jeg nu er kommet derhen, at jeg i Aanden takker Gud fordi han vil helbrede dig. Nu faar ogsaa du vise Gud tillid i denne sak og la ham faa fuldbyrde sin gjerning. Det vil styrke mig overmaade i troen at se Guds gjerning med dig. Gud kan ikke bryte min tro og tillid sønder og sammen; thi det vilde være at knække mig, og jeg har aldrig lært Gud at kjende paa den maate. Derimot har Jesus lært os at gjøre vold paa Guds rike, og han har lært os ikke at gi op hverken i bøn eller begjæring. Det er i tillid til Kristi lære og den Aand, som gaar gjennem skrifterne og de løfter, som er git os, naar vi beder, at jeg tør tro og takke som om det allerede var sked. Hvad Gud virker i dig maa du selvfølgelig lyde, som du vilde lyde en jordisk læges raad, ja meget mere. Og hvad han virker og forordner maa du selvfølgelig være tilfreds med, hvordan det end kan se ut. Det glædet mig, at du hadde sovet godt de sidste nætter. Saa overlater vi da denne sak i Herrens haand.

Søster Palmes brev læste jeg ombord idag. Jeg tror hun bekymrer sig meget om aander, som hun ikke har nogen forstand paa. I denne bevægelse har man hat meget med aander at bestille, og man har optraadt meget barnagtig her tror jeg. Man skræmmer børn med trold og nisser, noget saadan har ogsaa været tilfælde her.

Vistnok har vi kamp mot aandemagterne i luften; men jeg tror man maa være sig bevidst disse magter og ikke bare ha dem i indbildningen.

Hvad saa Agnes Thelle og Dagmar Gregersen angaar, saa tror jeg, at man ikke maa komme til dem med noget som skal være flagrende nyt; men tvertom ganske naturlig søke at vende deres blik hen i Jesu fotspor.

Man er saa tilbøielig til at vilde gjøre noget nyt av tingen, noget som ingen har set make til og hørt før. Ved at gripe saken an paa denne maade fjerner man sig fra Guds folk, og de som skulde annamme det vil bli opblæst og stille sig op som dem der er kommet et hode høiere end alt folket.

Tror nok, at søster Palme bør høre litt om dette. Likesaa bør hun ikke vente paa, at hendes artikel skal gjøre nogen verdensomvæltning; thi man er træg, naar det gjælder fremgang i Gud. Jeg har ogsaa ofte trodd at skulde snu op ned paa de religiøse forhold; men det har kun ført til, at jeg er blit end mere isolert. Maaske hendes nidkjærhet ogsaa skal føre hende derhen, hun synes selv at ane noget, ser det ut for.

Jeg har skrevet et ganske pent brev til far nu, han trænger noget slikt fra denne kant ogsaa.

Hjertelig hilsen Din bror

Søster Palmes brev returneres!

Jeg har vasket dagligstuen – vægger og tak – nu i eftermiddag. Pauline venter nemlig sin nedkomst i januar, saa hun taaler ikke stort nu.