Nu er jeg netop kommet fra kontoret og trods det vi har samtalt saa meget sammen, saa maa jeg atter faa sende, nogle ord. Tak for igaar, ja for idag med.

Hvad betræffer md. Guyon, saa er vi jo enig om, at hun var en hellig kvinde, der av Gud fik naade til paa prent at fremsætte en mængde dype sandheter. Trods det, saa tror jeg dog, at man for at bevare den individuelle orginalitet bør læse md. Guyon med prøvende blik og koldt hode, saa man altid selv blir hovedpersonen, der prøver og dømmer alt. Vi er jo forskjellige lemmer paa legemet og hvert lem har sin tilmaalte virksomhet, derfor er det ikke sikkert, at md. Guyons virksomhet og vor er den samme. Nu er det vor personlige virksomhet som skal gjøres fuldkommen og den maa ikke hindres ved at man gaar formeget op i en andens virksomhet. Der er tendenser i os til at hengi os fuldstændig under de personer vi har tillid til; men her ligger en fare, som er temmelig stor; thi man risikerer at miste sin personlighet og la den man beundrer være hovedperson. Herved reduserer man sig selv i den grad, at man tilslut kun blir en biperson, en snylteplante. Man kommer paa denne maate ogsaa utenfor Guds vilje med os; thi Gud vil, at hver levende sten skal være noget for sig, hvorfor man i Aab. 21, 19 kan se, at grundvolden i staden var av 12 forskjellige stensorter.

Selv om man fuldt ut har dette for øie, saa skulde naturligvis ikke dette hindre os i at læse, hvad der kan gavne og utvikle os. Men at hengi sig med hjerte og sind uten ovennævnte forstaaelse tror jeg er usundt og kan berøve os vort medfødte karaktertræk og orginalitet.

Kristus led taalmodig for den glæde han hadde for sig. Jo større det maal han hadde for sig var, desto mere kunde han lide. Derfor gjælder det nu for os ikke at redusere «den herlighet vi har for os» ned under nulpunktet; thi vi kunde da komme til at sande apostelens ord: Haaper vi alene paa Gud for dette liv, da er vi de elendigste av alle mennesker. Vi vet, at hvad intet øie har set og hvad intet øre har hørt har Gud beredt dem som elsker ham. Dette haap gir mot. Den som har dette haap, han rense sig selv. Formedelst et godt haap kan man rense sig selv.

Naar Paulus ønsket at være en forbandet ting borte fra Kristus for sine frænder – sine brødre efter kjødet, saa hadde han dermed et stort maal – næmlig alle sine frænder efter kjødet. Han vidnede dette i den Hellig-Aand, i den samme Aand som Kristus hadde, han som blev gjort til forbandelse for os. Der ligger store maal bakom disse forbandelser og uten det hadde man ikke holdt ut.

Det er altid saa velsignet at tale sammen med dig, kjære broder, og der er jo ingen jeg saa forstaaelsesfuldt og jevnbyrdig kan tale med som dig om guddommelige ting. Jeg trodde næsten du hadde været bange for Anthony, at jeg skulde ha været for haard, derfor lot jeg dig ogsaa faa vite alt fra begyndelsen, at du skulde kunde faa fuld forstaaelse, før du uttalte dig. Og du vokset en hel fot i min agtelse, da du fandt det netop paa sin plads, at man med fuld ret kunde undersøke i dypet helt til roten, naar vedkommende saadan ga anledning dertil.

Ja, min opgave er jo ikke netop at rose uten saa er, at ros er likesaa paakrævet som at bryte ned, derfor tror jeg nok du med redelig hu kan annamme den.

En broderlig hilsen i Herren. Lev vel.

Din