Se Missionæren Nr. 16 - 1909.04.22

Hjertelig tak til dig og Berglioth for Kristianiaopholdet. 2den dag paaske reiste br. Ellefsen og jeg til Moss, hvor Sehusen og Mitchel fra Skien prædikede. Vi hadde et velsignet bønnemøte hos Axel Wold før eftermiddagsmøtet. Der er paa Moss en hel del efternølere, som nærmest hænger ved Kristi menighet. Br. Axel Wold og Breien er dog blandt dem, som ønsker fuld frihet.

I morgen kommer br. Andresen (glade murer) til Berg, som i den anledning har avertert møter i stuen hos Knudsen. Vi har nu ingen ordinære møter hos os; men vi har Gud, og det er bedst av alt. Br. Berg har det likedan; jeg kan ikke begripe mig paa ham. Maaske han tænker paa at starte møter paa egen haand. Jeg hadde en lang samtale med ham idag; men han holdt fast ved det samme. Br. Andresen og han tænker jeg nok kommer godt ut av det. Jeg har skrevet et trøstens brev til br. Axel Wold paa Moss; thi jeg forstaar, at de har meget at kjæmpe med. Har deri bevist av skrifterne, at det er Aanden og ikke bokstaven alene, vi trænger. Har ogsaa skrevet et stykke om den forpestede læren, der taler om at hoppe fra Rom. 7 og ind i Rom. 8 til «Miss.». Jeg traf nemlig i et spisehus paa Moss en br. som ogsaa var kommet ind i Rom. 8. En anden br. derimot hørte spændt efter, hvordan jeg forklaret dette. Han gjorde mange spørgsmaal frem og tilbake, men erklærede tilslut, at han var fuldstændig enig og at det glædet ham meget at høre det paa den maate. Han var frigjort og vankede blandt de lutherske venner.

Hvad det nu skal bli til for mit vedkommende vet jeg ikke. Det synes stængt alle vegne. Kun et par blade maaske gir avløp. Gud er den som hegner om, og Gud er den som lukker op; hermed er intet at gjøre. Gud har dog git os en intimere berøring med Mossevennerne.

Vi har læst «Ørebladets» præstationer mot br. Barratt. Vi lever i merkelige tider, men Gud gi os naade til at være vaakne i alle ting.

Hils vennerne, hils Berglioth og vær selv paa det hjerteligste hilset fra din broder i Kristus Jesus