Samlede Skrifter Bind 1 • 1890 - 1911

Johan O. Smith

Brev til Aksel Smith, 1908.06.28

Samlede Skrifter Bind 1 • 1890 - 1911
Kiel, 28/6-1908
Kjære broder Aksel.

Dit meget kjære brev har jeg mottat før avreisen fra Horten. Det er altid, især i den senere tid, en glæde at se din fremgang i Kristus Jesus. At du elsker samfundet med ham – ikke blot i glæden – men ogsaa i lidelsen; thi først herved beviser vi, at vi elsker ham. Denne lidelsen er skjult; derfor blir ogsaa herligheten vi faar derav skjult. Her er den skjulte manna. Det er altid en lidelse med alt skjult, som gjøres i Kristus. Thi menneskets vis er at vise sig for mennesker.

Esekiel 44, 10 og flg. lærer vi om to slags præster. Nogle skulde kun faa gjøre tjeneste ved husets port og i huset; men andre skulde faa tjene for Herrens aasyn. Slik er det den dag idag. Nogle gjør kun tjeneste ved porten; de predikerer nat og dag begyndelseslæren i Kristus – død fra loven. Eller de tjener ved huset – d.v.s. stræver altid med avstaaelse fra døde gjerninger. Alt dette sker for folket utenfor. Det er en tjeneste for folket. Derfor blir de ogsaa saa godt kjendt av folket, hvilket maaske for dem er den hovedaarsak, der avholder dem fra at komme dypere ind i Kristus. Dette er en tjeneste i Kristus med ansigtet vendt mot folket. De prester, der er nævnt i vers 15 hadde en hel anden tjeneste. Deres aasyn var vendt mot Guds aasyn, og de gjorde sin tjeneste for ham. Disse er de, som fortsætter at skue ind i frihetens lov og ofrer sig selv med Kristus for Guds aasyn. Der skal iføres rene linklæder for at gjøre tjeneste her i helligdommen, men naar de gaar ut til folket skal de ta av de hellige klær og ta paa andre klær. Gud vil ha dette intime forhold skjult for folket. Denne sidste sort prester er det, som forstaar sig paa retsaker og som kan fælde dom; disse er det, som kan lære hans folk at skille mellem rent og urent, helligt og vanhelligt.

Efterdi du nu begynder mer og mer at faa den sidste prests embede, saa glæd og fryd dig, selv om du saa skal blot vende den vanlige side til folket, saa kan du dog juble for Herrens aasyn i hvite linklær og æte av den skjulte manna der. Der ligger altid en viss kjødelig trang til at vilde gjøre tjeneste for folket og bli anset der. Men at gjøre tjeneste for Herrens aasyn gir ikke kjødet den mindste tilfredstillelse. Man blir en skjult gaade. Hold fast ved denne tjeneste; thi der inde for Herrens aasyn lærer vi alt mulig og forvandles efter det billede vi beskuer. De som gjør tjeneste i porten kommer aldrig videre, de holder paa med begyndelsesgrundene aar ut og aar ind og taler kun om husets renselse – renselse fra døde gjerninger. Det er en ikke ringe straf dette at bli staaende her. Det er disse folk, som efter tiden burde ha været lærere; men som knapt nok kjender begyndelsesgrundene. Slike utadvendte overfladiske mennesker, der altid har folket for øie, og som aldrig kan lære at vende blikket mot det fuldkomnere.

Altsaa er vor tjeneste nu for Guds aasyn. Hermed regner vi, og herefter dømmer vi og forstaar vi. Her inde for hans aasyn henter vi vort lys, der inde erlanger vi vor dom og alt. Dette er at være kommen til Gud – alles dommer.

Den domfeldte er altid mindre end den, som dømmer ham. Heri beviser Kristus sin storhet, at han er alle levendes dommer. Han hersker over levende og døde og er git al dom. Fuldkommet lys gir fuldkommen dom, men fuldkommen dom gir fuldkommet herredømme.

Herav slutter vi, at saa meget, som Kristus faar gjort lys av os, saa meget skal vi dømme med ham og saa meget skal vi regjere med ham. Saa meget, som jeg har faat bukt med syndelegemet i mig selv, saa meget kan jeg regjere med ham over andre, hvis syndelegeme ikke er gaat saa meget tilgrunde, som hos mig selv. Dette er en viis og retfærdig ordning. Kristus har i sig selv dræpt syndelegemet fuldkommet, derfor kan han ogsaa herske fuldkommet. Her er han de levendes dommer. Men som den, der har opfyldt lovens krav, er han jødernes konge; thi ingen har gjort det bedre.

Det er en stor glæde at skrive om disse ting til dig, da jeg vet om, at du elsker Guds sandheter, og agter at komme videre i Kristus end til at gjøre portvakt.

En skam er det for disse folkefriere, at de ikke engang kan lære. Men det er vel kjødet, som gjør sine krav gjældende. Massemøter og svære forsamlinger elsker de; men den skjulte omgang med Gud for hans aasyn har de intet kjendskap til.

Den hemmelighet, der var skjult fra tiders begyndelse og slægters begyndelse er nu aapenbaret for hans hellige, Kol. 1, 26. Denne hemmelighet aapenbares i Aanden og er den dag idag en hemmelighet for alle, som ikke har søkt Aandens oplysning. Ogsaa for dem, som holder paa med omvendelse fra døde gjerninger, er disse ting en hemmelighet for. Ja, ogsaa for os, som beflitter os paa at skue ind ved Aanden i visdommens skatte, er hemmeligheter i massevis endnu skjult, thi Gud har aldrig ladet noget menneske tilfulde forstaa alle sine gjerninger. Men alle Guds gjerninger er skedd ved Kristus og til Kristus.

Du sier, at der er ugler i mosen. Ja, det samme har ogsaa jeg merket paa Horten og andre steder; men jeg tror vi har kun at stevne ret frem og bli ved med vor tjeneste for Guds aasyn og ikke slaa av, hverken her eller der, men bli tro i det lys Gud har skjænket, selv om det kjører paa skakke alt.

Vi har kun at lyde Aanden og ikke ta spor hensyn til personer. La ramle det, som ikke kan staa. Vi har at gripe ind naarsomhelst og hvorsomhelst og paa hvilkensomhelst. Aanden maa ha fri dispositionsret over os, og vi behøver ikke at frygte for følgerne. Pauli brever var svære og haarde; men legemets nærvær var skrøpelig og talen ringe agtet. Her kan man se det skjulte liv og de skjulte kræfter. Disse kloke mænd saa naturligvis bare hen til universitetskandidaterne; thi Paulus var jo endog ulærd i talen; men saa var han det dog ikke i kundskap. Men disse fine folk hørte naturligvis bare paa hans ulærte tale og ikke paa kundskapen deri, derfor blev den ringe agtet. Saadanne utenpaa-mennesker kryr det av over alt. Men Gud har behag i at gjemme de mest dyptgaaende og fine sandheter i en ulærd tale for at de enfoldige skal forstaa og de kloke faa skræk for talen og vende sig bort. Haleluja! For en Gud fuld av beregninger vi har.

Saa faar jeg slutte for denne gang. Om Gud vil, saa skal det være godt at komme sammen til høsten.

Hils hjemme samt Helga og Gerrard.

Din i Kristus meddelagtige broder

Johan

Adr. Horten medio juli. Gaar herfra til Libau. Kommer ikke til Kj.havn.