Bibelens guddommelige opprinnelse

Bibelens guddommelige oprindelse.

Det tredje bevis paa Bibelens guddommelige oprindelse og autoritet er bokens enhet. Det er ofte blit sagt, at Bibelen er ikke blot en bok, men den er literatur. Dette er sandt, og en vidunderlig sammensat literatur. Der er i den 66 bøker forfattet av omtrent 40 forfattere i 3 forskjellige sprok med mange stilarter av litterær sammensætning, episk poesi, lyrisk poesi, erotisk poesi, elegi (klagesang), sørgesange, didaktisk (belærende) poesi, rhapsodi og prosa, historie, profeti, syner, allegori, parabler og ordsprok.

Disse bøker blev til i løpet av mindst 1500 aar og i lande langt fra hinannen. Skribentene levet under vidt forskjellige regjeringsformer, og kom fra alle klasser i samfundet, like fra kongen paa tronen ned til faarehyrden, fiskeren, røkteren, den ringe politiker og fangen i cellen. Og hvad vilde vi naturlig vente av en saadan hop? Den størst mulige forskjellighet, uoverensstemmelse og motsigelse, og hvad finder vi? Den mest sjeldne harmoni og enhet fra det første vers i den første bok til det sidste vers i den sidste bok. Nu, dette er en kjensgjerning, som man maa svare paa. Hvorledes kan man gjøre det paa en ærlig maate uten at indrømme, at bakom disse menneskelige forfattere stod Gud, ledende og styrende alt det, der blev skrevet.

Og jo mer man læser, des mer tydelig blir det, at Guds ledelse strækker sig ned til sætninger, til ord, og til den mindste skygge av et ord. Denne enhet er betegnende. For det første er den ikke paa overflaten, men en enhet som gaar i dybden. Paa overflaten kan der ofte synes at være divergens, ja fuldstændig motsigelse, men, jo mer vi kommer ned under overflaten des mer fremtræder enheten, ikke en mekanisk, men en organisk enhet av liv og vekst. I de første bøker har vi frøet, spiren, længere fremme den unge plante, saa knoppen, blomsten og den fuldkomne frukt. Kan nogen tvile om at Gud er her?

Sæt at det blev foreslaat at bygge et tempel i vor hovedstad, og at det skulde representere alle de Forenede Stater. Sten til bygningen skulde bringes fra granitbruddene i Quency, Mass, marmorbruddene i Rutland, Vt.; den brune granit fra bruddene i Middleton, Con.; de graa sandsten fra bruddene i Berea, Ohio; Malakiten fra bruddene i Nord Michegan; porfyr fra Knoxville, Tenn, og saa fremdeles fra alle staterne. Disse stener skulde være av alle tænkelige størrelser og former — kubiske, kuleformige, cylindriske, koniske, trapezidale, rektangulære, paralelle. Hver sten skulde hugges fuldt færdig i bruddet, hvor den var tat fra.

Nu, da stenene var bragt til stedet og bygget til et tempel, passet hver sten ind i sin plass, der var ikke en sten forlitet eller formange, ikke en sten tilovers, og ikke en nische, som ikke er utfyldt. Foran dit øie staar et tempel av skjønne proportioner med dets mure, dets skib, kor, buer, piller, kupler og spær, fuldkommen i hver linje og i enhver detalje, hver sten passet ind i dens plass, og dog var hver sten gjort ferdig i bruddet. Hvorledes kan dette forklares? Paa en ganske simpel maate, og den eneste med nogen mening i, og det er denne: Bak ved hver stenhugger i bruddene stod hovedarkitekten, som hadde uttænkt det hele fra begyndelsen og ga hver enkelt arbeider anvisning paa arbeidet. Paa samme maate er det med dette den evige sandhets tempel, som vi kalder Bibelen. Som vi har set blev stenene dertil tat fra steder og tider, som laa langt fra hinanden, og dog passer hver sten ind i sin plass, og der er ikke en sten for mange eller for faa, og det har staat gjennem aarhundreder som et herlig tempel, fuldkommen i stort som i smaat, og dog blev hver sten hugget færdig i bruddet, hvorfra den blev tat. Hvorledes skal vi forklare det? Paa en simpel maate, og kun paa een maate. Bak ved de menneskelige hænder som skrev, stod Gud, som uttænkte og gav hver enkelt forfatter anvisning paa arbeidet.