Hvem vil stille seg i gapet?

Hvem vil stille sig i gapet?

Og jeg søkte iblandt dem en mand som vilde mure op en mur og stille sig i gapet for mit aasyn til vern for landet, forat jeg ikke skulde ødelægge det, men jeg fandt ingen.

Det er altid saa, at hvis jeg trænger vern, da er det nogen jeg maa verne mig imot. Vern brukes hvor man føler sig utrygg. Herren søkte i alt landet efter en mand som vilde bygge op en mur og som kunde stille sig i gapet, men han fandt ingen.

Rundt omkring laa fienderne, men ingen tænkte paa, at der behøvedes noget vern. Om der var en mand som vilde begynde at mure op muren, en forstandig mand, hvorledes vilde han være anset i fyrsternes øine og av prester og profeter? Jo, han vilde sikkert bli stillet i gapet som en daare, der gav sig av med ting han ikke forstod.

I ps. 106, 23 stiller Moses sig frivillig i gapet, likesaa i 2. mos. 32, 9—14. Men Moses bønfaldt Herren sin Gud om at spare israel, som han hadde ført ut fra Egyptens land med stor kraft og vældig haand. Han stilte sig selv i gapet og sa til Gud: «Kom dine tjenere Abraham, Isak og Israel ihu.» Læg merke til Mose sindelag. Han fremholdt for Herren Abraham, Isak og Israel, som hadde vandret for Guds aasyn og været lydige. Moses avverget paa denne maate Guds vrede og israel blev spart.

Ogsaa Paulus hadde sindelag til at stille sig i gapet, ja helt utenfor Kristus som en forbandet ting for hans frænder efter kjødet, — om de dog blot kunde bli frelst. Rom. 9, 1—5.

I første kor. 4, 9—13 staar atter apostelen i gapet, idet han sier: Ti mig tykkes, at Gud har vist os apostler frem som de ringeste, som dødsdømte, til et skuespil for verden, baade for engler og mennesker. Vi er blit daarer for Kristi skyld.

Hvem vil nu følge efter i disse troshelters fotspor, saa han stiller sig i gapet og bygger paa muren? De smaa ræve fordærver vingaarden, vær derfor med at istandsætte muren.

Davids broder Eliabs vrede optændtes mot David, da han spurgte sig for angaaende tvekjæmperen Goliat, og han sa til ham: «Hvorfor er du kommet herned, og til hvem har du overlatt hin lille hjord i ørkenen? Jeg kjender dit hovmod og dit hjertes ondskap; ti du er kommet ned for at se paa kampen». Saul sa ogsaa: «Du kan ikke gaa imot denne filister, du er for ung.» Men David stillet sig i gapet og sa: «Herren som friet mig fra løven og bjørnen, han skal ogsaa utfri mig fra denne filister». Og kjæmpen faldt for Davids haand.

Vi ser herav, at de som har tat mot til sig og stillet sig frem til lydighet, disse er blit kjæmper i Herrens kampe, og de har altid gaat av med seiren.

Velsignet er den, og til velsignelse blir det menneske, som i tro vaager at stille sig frem.