Bibelens guddommelige opprinnelse og autoritet

Bibelens guddommelige oprindelse og autoritet.

1. Det første bevis paa at Bibelen er av guddommelig oprindelse og har guddommelig autoritet er Jesu Kristi vidnesbyrd herom. Det er meget almindelig for «moderne tænkere» at si, at de ikke tror Bibelen i sin helhet er Guds Ord, men de anerkjender Jesu Kristi autoritet. Et saadant standpunkt er i høieste grad ulogisk. For hvis vi anerkjender Jesu Kristi autoritet, maa vi anerkjende hele Bibelen for at være Guds Ord, av guddommelig oprindelse og med absolut guddommelig autoritet. I Mark. 7, 13 kalder Jesus Mose lov «Guds Ord,» og fordømmer strengt dem, der sætter overleverte skikker op mot dets avgjørende forkyndelse av Guds vilje. Her sætter altsaa Jesus sit segl paa det Gamle Testamentes fem første bøkers guddommelige oprindelse og autoritet, og det er netop den del av Bibelen, hvorom der staar den bitreste strid nu tildags. Hvis den del av Bibelen holder stand, behøver man ikke nære nogen bekymring for den øvrige del. I Matt. 5, 18 sier Jesus: «Indtil himlen og jorden forgaar, skal end ikke det mindste bokstav eller en tøddel forgaa av loven, indtil det er sked alt sammen». Det mindste bokstav paa hebraisk er «jodh», det er ikke halvt saa stort som noget annet bokstav det hebraiske alfabet, og en tøddel er en liten strek, der sættes over en medlyd, og som er mindre end streken gjennem en t. Dermed har Jesus sagt, at Mose lov er av ukrænkelig, guddommelig autoritet til den mindste enkelthet. I Joh. 5, 47 sier han: «Men tror I ikke hans (Mose) skrifter, hvorledes skulde I da tro mine ord?» — hvorved han altsaa viser, hvor taapelige saadanne er, der sier: «Vi vil ikke anerkjende mosebøkernes autoritet,» og samtidig beroper sig paa at anerkjende Jesu Kristi autoritet. I Lukas 16, 31 viser han, hvor haapløst blinde de er, som ikke vil bøie sig for den guddommelige autoritet i lovens og profeternes lære, idet han sier: «Hører de ikke Moses og profeterne, da lar de sig heller ikke overbevise, om nogen opstaar fra de døde.» I Joh. 10, 35 sier Jesus: «Skriften kan ikke rokkes». Han har netop ført et bevis ved hjelp av et enkelt ord fra Salmerne, og sætter saaledes sit eget segl paa det Gamle Testamentes Skrifters absolute, bokstavelige ufeilbarhet. I Lukas 24, 27 lærer vi, at «han begyndte fra Moses og fra alle profeterne og utla for dem alle skrifterne om det, som handlede om ham». Det er herav klart, at han betraktet det gamle Testamentes vidnesbyrd som værende av guddommelig oprindelse. Men endnu klarere hævder han deres absolute autoritet og ufeilbarlighet i det 44. vers, hvor han sier: «De bør allesammen opfyldes, som er skrevet om mig i Mose lov og Profeterne og salmerne».