Ærefrykt.

Man er mest vandt til at tenke sig alt som heter frygt at være noget ondt; men der findes altsaa ogsaa en slags frygt som er av det gode:

«.... og hustruen have ærefrygt for sin mand.» Ef. 5, 33. Ester 1, 20. «... og derved tjene Gud til hans velbehag med blygsel og frygt». Hebr. 12, 28. «I tjenere! vær eders herrer undergivne i al frygt, ikke bare de gode og rimelige, men ogsaa de vrange!» 1 Pet. 2, 18. «Gi den frygt, hvem frygt tilkommer og den ære, hvem ære tilkommer!» Rom. 13, 7. «Ær alle .... ær kongen!» 1 Pet. 2, 17. «Kappes om at hædre hverandre!» Rom. 12, 10. «Vis og I ærbødighet mot dem og mot enhver som hjelper til og gjør sig møie.» 1. Kor. 16, 16. «Heller ikke søkte vi ære av mennesker, hverken av eder eller av andre, endog vi hadde kunnet kræve ære som Kristi apostler.» 1 Tess. 2, 6. «De ældste som er gode forstandere, skal agtes dobbelt ære værd ....» 1. Tim. 5, 17.

At søke ære av mennesker, det er ikke godt og visdomsfuldt; men at gi ære, at vise ærefrygt, efter Guds vilje og bestemmelse — det er sundt og godt, selvfølgelig ti Gud gir ikke usunde bestemmelser. —

Om dette ikke skulde behage dig, kjære sjæl, da kommer det sandelig av, at dine tanker — i saa maate — hører daarskapen til. «Der er galskaper i menneskets hjerte saalænge det lever», sier Salomo. Og i sandhet maa det sies at være galskap av et menneske at ville forholde den ære, hvem endog den Allmægtige og Allvise selv gir ære!!!

«Om nogen er min tjener, ham skal Faderen ære.» Joh. 12, 26. Han gir hvert menneske den ære han efter sitt eget hjertes frie raad finder at det tillkommer. Dette, saavel som alt andet godt, maa vi lære av ham som er ydmyg og sagtmodig av hjertet. Men hvem og hvorledes er du, som (paavirket av tidsalderen) ikke liker dette??? Jo, jeg skal si dig det. Dit øie er ondt!!! Du har endnu en levning av ondskap tilbake i dit hjerte. Rens ut denne gamle surdeig, saa vil det falde let og naturlig for dig at agte og ære enhver, slik som han bør agtes og æres, efter Guds ord. —

«.... og hold slike i ære.» Fil. 2, 29. «Saa mange som er treller under aaket, skal agte sine herrer al ære værd, forat Guds navn og læren ikke skal bli spottet. Men de som har troende herrer, skal ikke foragte dem fordi de er brødre, men saa meget heller gjøre sin tjeneste, fordi de som nyter godt av deres velgjerning er troende og elskede. Dette skal du lære og formane til.» 1 Tim. 6, 1 og 2. «.... og vis hustruerne ære, da de og er medarvinger til livets naade ....» 1 Pet. 3, 7.

De fleste vil vel til nød gaa med paa at nogen bør æres. Da dette ikke er tilstrekkelig, har Gud saa viselig og omsorgsfuldt sørget for at faa med det «lille» ord hos Peter «ær alle». Dette ord formaar — ved sammensmeltning med vort hjerte — at gjøre ende paa vor ondskap i dette stykke.

Mennesket er sterkt tilbøielig til at ringeagte og foragte sine medmennesker og likesaa sine medbrødre, saadanne som efter deres tykke er litet eller intet værd, og som ikke falder i deres smak. Derved haaner de (uten at ville det) deres skaper, han som efter sin smak og sitt tykke fandt for godt at skape og la dem opdra saaledes, f. eks.: litet pene av utseende, litet begavede, klossete til at tale, fattige og litet «dannede».

Naar vi skal ære alle, og kappes om at hædre alle, og agte de andre høiere end os selv, og iklæde os ydmyghet overfor alle (Fil. 2, 3. 1 Pet. 5, 5.), saa maa det bli i sandhet og ikke paa skrømt (ikke paa lissom) — ellers vilde det bli i direkte strid med det guddommelige væsen, eller med andre ord: Guds rike vilde bli splidagtig med sig selv.

Altsaa: man maa finde sande og gode grunde for denne høiagtelse.

Dette er kunsten!!!

Dersom vi ikke fik naade dertil, blev al vor ærefrygt bare humbug, og det er værre end ingenting. — Kunsten er meget stor og vanskelig. Men der er heller ingen kjendt grense for hvor stor og formaaende den naade er som Gud tildeler den ydmyge. De formaar og opnaar det «utrolige» og «umulige».

Opgaven maa løses!!! Enhver især av os se dertil, saa vi kan opfylde denne guddommelige lov, overensstemmende med skriften!

Ser du din broders høihet? Ser du alle dine brødres høihet??? Er du stand til at regne den ut? Gir du dem sand ære og hæder fra dit hjertets dyp, erhver især eftersom han tilkommer det efter skriften?

Da tilkommer du i sandhet selv stor ære, og han som ikke sover og ikke slumrer, og ikke forsømmer noget eller nogen — han skal ogsaa gi dig den i fuldt maal, paa hin dag. Amen.