Privatbrev fra br. Th. Ellefsen.
Hjertelig tak for dit kjære brev som jeg har mottat, og tak for al glæde som jeg faar kjende i samfundet og broderskapet. Det er salighet her nede, det er trøst og vederkvægelse i lidelserne og gjør at endog det bitre blir sødt. Hvor velsignet at der er et helligt samfund paa jord.
Ja, kjære broder! Jeg er Gud inderlig taknemlig, fordi han har fundet mig værdig til ilden; men hvor det er frygtelig at se sig saa uren i hans nærhet. — Dog, det er den ild som Herren kom for at kaste paa jorden, den brænder og den tærer, han smelter og lutrer. Hvor han blir stor i sin hellighet og renhet! Ved den slaar han, og hvor dog slagene trænger dypt ind! Det er ham som elskede ret og hatet uret. Han gjør sig elsket eller hatet ved sin renhet. Derfor lovet være Gud som har gjort, at vi kan elske hans renhet, at vi tør nærme os ham ved dommen, og at vi ved troen magter at holde ut. Ja, som lar os ved utgangen se hvordan det hele er utslag av Guds usigelige godhet og trofasthet for at føre os mot det fuldkomne, til forening med ham selv. — Jeg er nu glad for at alt er til min frelse og mit gavn. Jeg var saa bedrøvet; men han har igjen git mig glæde og frelsesfryd i hjertet, om den end maaske har en litt anden egenskap end tidligere. Og jeg maa takke og prise Gud som har tat mig ut til frelse ved helliggjørelse av Aanden og tro paa sandheten. Maa han opholde mig med en villig aand og et villig hjerte indtil enden.