Guds boliger

Guds boliger.

Hvor elskelige er dine boliger Herre, Hærskarenes Gud! Salm. 84, 2. I det høie og hellige bor jeg, og hos den som er sønderbrudt og nedbøiet i ånden. Esaias 57, 15.

Ja, hvor elskelige er ikke disse sjæle, der er sønderknust og bøiet i sin ånd — og forblir bøielige.

De glimrer ikke altid med gaver, men samværet med dem er fuldt av himmelsk fred.

I en saadan sjæls nærhet, blues jeg over mitt hjertes stolthet og fyldes med en heftig længsel efter Gud.

Deres ydmyge og stille ånd virker mer tugtende og hjertedannende end tusen tordenprekener.

For min egen frelses skyld elsker jeg også disse sjæle; ti hos dem finder jeg ham, som er mitt liv.

Hvor gjerningerne taler, blir de mange ord overflødige.

Min næste påvirkes ikke efter det jeg har lyst til å bli, men efter det jeg er.

Når talen og tausheten er forbundet med offer, vil begge dele virke efter Guds vilje.