Prester for Gud

Prester for Gud.

I Ez. 44 er der tale om to slags prester: Prester for folket og prester for Gud. Av disse sidste er der svært faa nu likesom dengang medens der av prester for folket er i massevis.

I versene 9—14 staar der først om de som ikke skulde faa komme ind i Herrens helligdom, endog de tjente for folket og ved huset v. 11. Leviter, tjenere for Gud og dog fjernt fra Herren; Leviter med fremmede guder i sit hjerte og i sin vandel; Leviter som endnu var uomskaaret paa hjerte og med uomskaaret kjød, d.v.s. kniven hadde aldrig vært brugt paa dem selv.

De levet endnu i synd og hadde sin lyst deri. Leviter, som ikke vovet at staa alene med Gud, naar verdens strøm og masserne hyldet dem.

Dette er et talende billede paa de fleste kristne nu. «Arbeidere» som dog ikke kan træde nær til og ta vare paa Herrens gjerninger. Travelt som de har det, optat sent og tidlig med at tjene folket og tækkes dem, og at ta vare paa alle former og skikke ved huset og tjenesten, og energiske som de er i alt dette, kan de ikke komme nær til mig, sier Herren.

Arbeidere med avguder i sit hjerte. Arbeidere som staar paa frastand og ser. De arbeider i sin menneskelige iver og faar sin ros av mennesker; men vover ikke at staa alene med Gud.

Prester som tjenstgjør indenfor.

Som motsætning av disse før omtalte staar der i v. 15 om de Leviter som er prester. De er ikke bare utskilt fra folket og sat til side for tjenesten; men de er renset, klædt og salvet til at være Guds prester. Til disse salvede, som var trofaste da Israels børn forvildet sig bort fra Herren sier han: de skulde træde nær til mig, de skulde tjene mig, de skulde staa for mit aasyn, de skulde ofre til mig, de skulde gaa ind i min helligdom, og de skulde træde nær til mit bord for at tjene mig.

Og hvordan skulde disse rensede, salvede sjæle nærme sig Gud? Klædt (hode og legeme) med linklæder v. 17, 18. Det fine lin er de helliges retfærdige gjerninger. Aap. 19, 18. Min pragt la jeg paa dig. Ez. 16, 14.

Iklæd Eder den Herre Jesus Kristus. Iklædt Jesus Kristus træder de frem og gaar nær til. Der skal ikke komme uld paa dem naar de tjener — indenfor. Uld er et billede paa det forgjængelige, jordiske, naturlige liv. Dette maa forbli korsfæstet med Kristus, forat sjælen kan træde frem iklædt den opstandne Frelsers guddommelige liv.

Et med Kristus træder jeg frem for dig min Gud! Der forblir jeg, dog ikke jeg; med Kristus i mig er det som træder frem for dig!

Det ytre liv hos de som tjener indenfor.

Prestetjeneste for Gud er et skjult liv. Naar de gaar ut til folket skulde de avføre sig sine klær i hvilke de har forrettet tjeneste. V. 19. For folket utenfor, et almindelig liv, i almindelige klær, med almindelig sprog. De indre privilegier vedkommer ikke de som er utenfor. V. 19 og 20 viser tydelig dette. Mon man ikke mange gange har været for let til at omgaaes med disse dype hemmeligheter? Mon ikke den kilde som skulde være forseglet har været litt aapen for at sees og høres av folket? Jesus sier i Math. 6, 17. 18. Naar du faster saa salv dit hode. — Var ikke dette Jesu liv? — Var der noget særlig ved hans væsen som mindet om alt hvad han hadde oplevet hos sin Far, uten frugterne derav, nemlig; sagtmodighet, stilhet, værdighet, myndighet, kraft, og hans tjeneste for andre?

I V. 21 staar det at ingen av presterne skal drikke vin naar de gaar indenfor. — Ingen kjødelig iver eller stimulens tillates der. I det allerhelligste raader kun den evige Guds stilhet og hvile.

Jesus Kristus vandret omkring med rolig værdighet.

Samlet i Gud vilde de gamle hellige kalde det. Aldrig var han rastløs eller urolig, selv ikke naar mængden trængte ham. Han hadde altid tid til at høre og gjøre Faderens velbehagelige vilje. Naar han hadde utrettet det ene, var han færdig til at gjøre det næste.

Gud forlanger ogsaa at loven skal efterkommes nøie av de som tjener ham. V. 22. Renset, klædt, salvet, stille, hørsom og lydig! — Og dog — den dag han gaar ind skal han ofre sit syndoffer, sier den Herre, Herre. V. 27.

Da vi altsaa brødre i Jesu blod har frimodighet til at gaa ind i helligdommen, — saa la os træde frem. Hebr. 10, 19 22.

Virkningerne av den indre tjeneste.

Gud er alt i alt. V. 28. Jeg er deres arv. Eiendom skulle I ikke gi dem i Israel. Jeg er deres eiendom. Intet uten Gud. Tilladte ting, ja endog ting som er git av Gud maa vike for Gud selv. Andre i Israel kan ha disse ting efter loven; men disse som gaar indenfor og gjør altertjeneste finder der at Gud er alt.

Ingen eiendom i Israel; (ikke i Ægypten, ikke i verden; men i Israel!) Andre kan glimre med hvad de har faat av Gud; disse har alt i Gud.

Jeg er — deres uendelige store belønning. 1. Mos. 15, 1.

De skal kjende Herrens sind.

De skulde lære mit folk at skille mellem helligt og vanhellig. V. 23. Forskjellen mellem hvad som er av Gud og hvad som er av mennesket.

I disse sidste dage da Satan kommer i lysets engels skikkelse trænges en klar skarp sans til at skjelne mellem godt og ondt. De skal faa magt til at bringe andre til at skjelne.

En har sagt: Guds Aand indeni dig forklarer Kristus for dig; Guds Aands virkninger paa dig forklarer ham for andre. Dette er netop frugten av det indre liv. Mange som har kjendt Guds Aand, arbeider forgjæves for at faa andre til at se hvad de ser.

En dypere aapenbaring av Guds hensigt med sine barn, — ikke bare Kristus i dem; men dem skjult med Kristus i Gud, vilde bringe andre til at skjelne mellem godt og ondt.

Kristi sind aapenbares.

Retssaker skulde de forestaa for at fælde dom. V. 24. De ser fra Guds standpunkt. De dømmer ikke efter det deres øine ser eller hvad deres øren hører; men som de hører i sit indre, saa dømmer de; ti de søker ikke menneskers vilje men Guds. Johs. 5, 30.

Idet de stadig tar til sig av den føde Gud gir dem, v. 29, 30, og skuende ind i hans herlighet, forvandles de fra herlighet og til herlighet som av Herrens Aand. Intet under da at disse prester som saaledes tjener Herren i det allerhelligste, kan foraarsake at velsignelsen kommer og blir ogsaa i dit hus, du som tar imot dem. V. 30.