Vidnesbyrd av L. Risnes.
Hab. 2. 20: «Men Herren er i sit hellige tempel, stille for hans aasyn, al jorden!»
Hvor er dette hans hellige tempel? «Vet ikke at I er Guds tempel og Guds aand bor i eder?» Det er i det indre, i dit hjerte Gud vil bo. «Stille for hans aasyn, al jorden!»
Verden vil altid vedbli at buldre og larme, og det er faafengt at tænke paa at faa den stille nogen gang.
Men i mit og dit hjerte der er meget som er av jorden, der er lyster og begjæringer, bekymringer og sorger, ja en hel hop av dette som er av jorden. Her ligger vanskeligheten at faa alt dette jordiske til at være stille. La jorden være stille under anklager og bebreidelser, under forakt og haan! La ikke det av jorden faa lov til at komme med undskyldninger og forklaringer! Staa ikke op i kjødet og forsvar dig! Herren er i sit hellige tempel, vær derfor stille! Har du et ord fra ham, saa tal, men hører du intet, saa vær stille.
Blir nogen rost for sin trofasthet, saa hopper straks hans hjerte, saa han ikke kan holde hænderne stille. Bli ene med Gud, skilt fra alt andet! Se hvor avhengig man er av mennesker. Er der vidnet om at man skal være stille til man faar noget av Gud, saa blir man sittende, selv om man hadde et ord. Man var bundet av mennesker. Bli alene med Gud, skilt fra al menneskelig tilskyndelse eller forhindring! Stille for hans aasyn, al jorden!