Religiøse bladers innhold

Religiøse blades indhold.

Det er med dette indhold som det er med indholdet av forkyndelsen. Den meste av det er tyndt — usaltet og kraftløs kost — mere beregnet paa tidsfordriv end paa sjælenes gavn.

Men i et nummer av et saadant blad for ifjor, vil man antagelig finde skudsmaal, der slaar alle rekorder.

Det er til og med redaktøren selv, som om stykkerne i sit eget blad uttaler at det vilde være umaatelig kjedelig om man skulde komme til at læse samme stykke i ett blad til — derfor gjaldt det ikke at opta samme stykke i to blader.

Indholdet pleiet altsaa ikke være av den beskaffenhet, at det var «velsignet» at læse det. Det var heller ikke «av interesse», men «helt uten betydning»; ja det virket endog den andre veien: det var «kjedelig» — «meget kjedelig». Ja, indholdet var i den grad værdiløst, at redaktøren fandt det passende at betegne det som «umaatelig kjedelig» at finde stykket igjen i et andet blad!

Tænk, om det skulde være kjedelig at læse de ord, som er utgaat av Jesu mund en gang til! — Tænk, om det var kjedelig at læse i Davids salmer eller i apostlernes breve en gang til!

Ja, tænk om det skulde være umaatelig kjedelig!!!

Skriften sier: «Den som taler, han tale som Guds ord.» Paa samme vis bør den som skriver, skrive som Guds ord og som av den kraft som Gud gir — saa blir det velsignet og nærende føde, istedetfor religiøst bladfyld til mættelse for kjødet. —

Formaar man ikke dette, da bør man til Guds navns ære, til pryd for Kristi lære, indstille utgivelsen av bladet — i haap om at Gud vil drive nogen anden til at skrive noget som er levedygtig, noget som kan gi næring til hungrende sjæle, noget som det aldrig blir kjedelig at finde igjen en gang til. Amen.