Stevnereferat: Påske 1923 - Horten

Paaskestevnet

paa Horten blev til megen velsignelse. Vennerne forenes dypere og inderligere end nogensinde før. Korsets ord og korsets aand over alt kjød gjør underverker i retning av at holde al splid og ondskap borte. Gud vækker op mennesker, som vi aldrig har set før, han vækker dem ved lidelser og trængsler, og naar vi da træffes, saa er det som om vi skulde ha været kjendt i mange aar. Saaledes var der ogsaa denne gang paa stevnet mennesker vi aldrig har set før, men som dog frydet sig sammen med os. Det viser sig at lokalet kom op i rette tid, og at vi trænger det saare vel. Der kommer sjæle fra mange kanter som virkelig hungrer og tørster efter Guds ord. Vi har da ogsaa maattet bede Gud inderlig at lede og styre vore tanker, saa vi av hjertet kunne gi dem, hvad der var ret i hans øine.

Jesus var en anstøtssten — en forargelsens klippe for alle som tykkes sig at vite noget og som trodde sig at være dygtige aandelige bygmestere. Men for alle dem som vil la sig lede efter Jesu aand og maate at bygge paa, da blir alt saa enkelt og liketil. Det har derfor været vor ufravigelige pligt at bringe selvbestaltede bygmestre til at skamme sig. Læs med eftertanke Ezekiel 43, 10 og 11. Det er ord til bygmestre av alle slags, som sætter op aandelige bygninger uten kors og anstøtsstener. Kun i Kristi korses aand kan vi kundgjøre folket om husets skikkelse og dens indredning. Kun i denne aand kan vi maale den velordnede bygning. Det har derfor været vor opgave ved Kristi naade at forkynde om dette herlige hus, hvor alt fiendskap er dræpt, idet hver og en er korsfæstet med Kristus. Samfundet kommer under slike omstændigheter av sig selv og det gjør, at det er godt for brødre at bo tilsammen. Vi fik hjertelige telegrammer fra Finmarken, Nordland og Kristiansand. Takker herved for disse.

Alle ting er Guds tjenere. Med henblik paa dette er ogsaa al motstand og al advarsel mot os baade i skrift og tale blit os til stor velsignelse. Stevnene er omtrent kemisk rene for overmætte, rike religiøse mennesker. De er blit saa skræmt ved ordet om korset, at de holder sig langt borte. Dette har tilfølge, at vi har det saa stille og fredelig. Overfladiske reiseprædikanter holder sig væk, og de raader alle sine tilhørere og likesindede at gjøre det samme. Hvor Gud gjør alle ting viselig, og hvor alle ting tjener den tilgode som frygter hans navn. Endog naar de tror at gjøre Gud en dyrkelse ved at forfølge hans disciple og slaa dem ihjæl med alle mulige slags ondskaper, da tjener det tilgode; ti dette Kristusliv trives ikke uten i trængsler.

Salig at forenes med Kristus og med hverandre i lidelsessamfundet. Den som ikke vet av at lide med Kristus bør aldrig optræde som den blindes øie og den haltes fot og deres lys som er i mørke. Der skal knuste oliven til for at skaffe lys, og der skal meget knuses i vort liv, før Kristi lys og Guds kundskap kan straale frem fra os.

Sjælene trænger ikke en tør lærdomsform. De trænger aand og liv over sine tørre marker. Opramsning av skriftsteder er aandsfortærelse, naar Guds aands ledelse er borte. Vi maa derfor bede, bede meget, saa vi kan være som en sky fuld av regn. Maa Gud gi os naade til at møtes som saadanne ved næste stevne — pinsestevnet, der vil bli avholdt i Hønefoss.