Hvorfor vi bør beholde julehøytiden

Hvorfor vi bør beholde julehøitiden.

Ser gjennem blade og skrifter, at mange troende gjør tilsprang til at ville forkaste julehøitiden og anser juletræet som noget syndig avguderi. Om man beholdt dette for sig selv, da var det sin sak; men nu domfælder man andre troende for ikke at gjøre det samme, og heri strider man mot Guds Ord, som tilsier enhver saa megen frihet, at de ikke skal la sig dømme i spørsmaal om høitid. Kol. 2, 16. Man skal ikke la sig paaføre slike bud: Tag ikke! smag ikke, rør ikke! Kol. 2, 21. Om nu julen og juletræet er avgudsdyrkelse for nogen, da er det jo ret for disse at bli frelst fra avguderne, men for os, som har faat kundskap om, at en avgud er intet i denne verden, vil det være den rene daarskap at motta vore bud fra avgudsdyrkere. Var avguderiet saa uskyldig som julen og den pyntede granbusk, da var vi langt paa vei mot det fuldkomne. Men nu har avguderiet desværre langt dypere røtter i hjertebunden. Avguderiet i hjertet utarter til sygdom og kaldes bl. a. for havesyke, pyntesyke, kranglesyke, syke av ond lyst og brynde. Dette er avguderi, og det florerer i høi grad længe efterat man har sluttet baade med jul, paaske og pinse. Ja, det trives endog udmerket der, hvor man forlængst ikke taaler at se et juletræ.

Hvad er julen uten Kristi fødsel, hvad er paasken uten Kristi lidelse og død, og hvad er pinsen uten den Hellig Aands sendelse til jorden? Om nu nogen vil forkaste julen, hvorfor ikke da med det samme ogsaa forkaste paaske og pinse?

Der kommer op i det mørkeste Rusland et parti, hvis tilhængere forkaster kristendommen overhode. Disse har iaar feiret sin første verdslige jul med folkefester, dans, teaterforestillinger og taler mot de kristne og deres jul. Er det med disse folk visse kristne i vort land vil gjøre fælles sak, da maa vi si Judas er os temmelig nær ind paa livet. Vær ikke med paa at berede vei for antikrist ved at søke fjernet alt som minder om vor dyrebare Frelser. Endnu er der mange som skal frelses. For disse kan det være godt at ha særskilte høitider, som minder om, at der findes en verdens frelser, en Jesus Kristus, hvis blod renser fra al synd. La os ikke faa julen avløst av midtvinterfester med maskerader og andre ugudelige tilstelninger.

Nogen vil si: I tar vare paa dage, maaneder, tider og aar; jeg frygter for eder osv. Gal. 4, 10 og 11. Nei frygt ikke, men frygt for at forvrænge Skrifterne. Dersom jeg lovisk tar vare paa dage og tider, som galaterne, for derved at tækkes Gud og for derved at bli frelst, da har man grund til at frygte. Men dersom man nu i disse dage ikke har sine øine aapne for motstanderne, der vil forkaste Kristus og alt som minder om ham, da har man dobbelt grund til at frygte for, at saa stort mørke skal raade blandt de kristne.

Vi lever i en tid, da hedningernes fylde snarest er inde — en tid, da selv hedningerne er overmætte av al talen og prædiken om Jesus Kristus. Jeg mener derfor man med neb og klør bør holde fast ved alt som minder om vor dyrebare Mester.

Det er maaske saa, at nogen har set sig forarget paa al bakning, slagtning og al anden tilstelning til julen, saa det gir aarsak til at forkaste julehøitiden. Dersom nu disse høistærede var saa helt igjennem avholdne, hvad mat og drikke angaar, saa de sædvanligvis levde i faste og bøn, da kunde de maaske ha et fnugg av ret for sin paastand; men nu er det desværre saa, at de som forkaster julen er gjerne de første til at mæske sig med alle julens goder. Saa dette er fra hjertebunden ikke aarsak til forkastelsen av julen. Derimot er det i verden en stor ære at gjøre nye opfindelser, saa ogsaa inden enkelte kristnes leire. Tænk at kunne være opfinder av forkastelsen av julen. Hvilken ære? Hvor blir ikke kjødet mættet ved det? Man faar heller la julekosten fare for denne nydelse!

La eder derfor ikke dømme av bud og regler om høitid eller ikke høitid. Det kan vel ha skin av visdom, naar man paa menneskelig vis forfekter sin paastand, men det er aldeles ingen ære værd. I mangel av de væsentlige sandheter gir man sig av med det uvæsentlige, for derved at dække over sit manglende kjendskap til livets sande værdier. Vil nogen holde en dag hellig fremfor en anden, han gjøre det. Vil en anden holde alle dage like hellige, han gjøre det. Alt dette kan man godt praktisere i sit hjerte for Gud og endda beholde de sædvanlige høitider. Gud lot Moses faa en hel del bud om høitider; og det er godt, at ogsaa vi har nogen av dem; ti paa disse gives anledning til at besøke hverandre og avholde stevner.

Selv verden bindes, og fastholdes av julens alvor og hellige glæde. Det maatte være fælt at slippe hele denne bande løs — la os si juleaften og første juledag, dage der ellers holdes nogenlunde i ære.

La os be Gud om visdom i alle ting; ti siver det ut, at de kristne er likegyldige med julen, da tar snart den verdslige lovgivning initiativet til at forkaste den. Derefter kommer turen til paaske og pinse. Tænk derfor over hvad du taler og skriver om. Ansvaret følger i hælene paa dine ord og dine gjerninger. Skal du absolut være «findpaamaker», da øv dig med mere materielle ting; ti Kains efterkommere skal være særskilt begavet, naar det gjælder opfindelser.

La ikke den ugudeliges misbruk forlede dig til forkastelse av julen; ti den ugudelige trænger ind over alt og gjør misbruk. Judas misbrukte nadværden, og det samme gjør en masse ugudelige mennesker med religiøst skin idag. De falske profeter profeterte løgn, hyrderne røgtet sig selv og klippet ulden av faarene. Samme historien gjentar sig daglig. For den som er ren vil høitiderne være rene. Men tar man vare paa høitider paa lovisk vis for derved at opnaa noget ved egen retfærdighet, da forkaster man i samme grad Kristus. Dog, Guds kundskap kommer os tilhjælp, saa vi ad den vei og for den saks skyld ikke ønsker at beholde julen. Men vi ønsker at beholde den som et bindeled til minde om ham, som gav sit liv for os, da vi endnu var syndere. La os holde igjen, saalænge vi endnu ikke er ryddet avveien, og la os bruke vor magt, forinden de helliges magt blir ganske knust — ikke bare for vor egen skyld; men for deres skyld, som i fremtiden skal frelses.