De fattige i ånden

De fattige i aanden.

Bjergprædikenen er evangelium og ikke en ny lov. Saligprisningerne er ikke forføriske løfter, hvorpaa følger haarde krav, men de syvfoldige salighetsrop gaar gjennem alle utførelser. Den er kun evangelium, opmuntrende tiltale, lykkelige opklaringer. Vi maa høre denne nye klang gjennem hele bjergprædikenen, om vi vil forstaa den ret. Naar ogsaa ordlyden sier «du skal», saa er sindet og stemningen altid denne: I lykkelige kan, I vil gjøre det, det er en naturnødvendighet for eder, det kommer ganske av sig selv; ti himmeriket indeni eder folder sig ut paa en saadan maate.

Salige er de fattige i aanden; ti himmerikes rike er deres.

Jesus priser de fattige salig, de som intet har, de som er tomme og trængende. Her menes i dypeste forstand de som er fattige. Det vil subjektivt si: i aanden, de som er sig bevisst fattige, de som føler sig fattige, de som ser sig gjennemtrængt av absolut trang. Det er altsaa ment dem, som lider inderlig nød og som av den grund føler sig ubehagelig og utilfreds.

Det kan være at Jesus ogsaa leilighetsvis har sagt: Salige er I fattige, ve eder I rike. Luk. 6, 20; ti dengang gjaldt i sin almindelighet, hvad tilfældet er idag, at de rike vanskelig kan finde frem til det enfoldige liv i Gud, ei heller kan de i dypeste forstand ha interesse for dette livs utfoldelse.

Naar de ogsaa som andre mennesker maa lide ondt, saa er de dog ganske tilfreds med de bestaaende forhold, der skaffer dem alle ytre behageligheter. Naar Jesus benytter sig av ordene fattig og rik og dermed tilsyneladende mener fattig og rik paa gods i denne verden, da var dette formen, men ikke aanden i tingene. Ti det som hadde værd for Jesus var altid den indre tilstand og ikke de ytre forhold.

Hvem gjælder dette idag? Aapenbart de mennesker som befinder sig i en lignende indre forfatning. Den som kjender sin tomhet, sin overfladiskhet og levende føler sin kummer og ondskap. Hvad han har og hvad der driver ham kan ikke gjøre ham tilfreds. Den som med alle sine idealer og alt det gode han har ikke kan faa tilfredsstillet sin dypeste trang; den som føler avstanden til det maal, hvortil vi er bestemt smertelig stor; den i hvem trangen under alle livets avvekslinger gaar i retning av at naa frem til det, hvortil Gud har bestemt mennesket, han er fattig i aanden. De søkende idag er saadanne, hvilke længselen efter sandhet, retfærdighet og frihet ikke gir nogen ro. Saadanne i hvem blivetrangen og blivenøden rører sig personlig, kommer til klare finfølelse og blir livets rastløse drivende element.

Hvorledes den søkende blir sig bevisst, hvorledes det virker, hvilke bølger det slaar og hvilke bevægelser det driver til er likegyldig. Om man længter efter forløsning eller efter overmenneskelig liv, om man efterstræber en egte tysk kultur eller man higer efter dannelsen av en for menneskene værdig fremtids stat kommer ikke saken ved, naar blot utilfredsheten fremvælder fra selvets dypeste grund, da ligger den fattigdom i aanden til grund som Jesus mener.

Tusinder av saadanne længtende og søkende mennesker iblandt os er yderst ukjendte, men spredt omkring overalt. Ingen bestemt bevægelse, retning, bekjendelse, religion, parti og selskap indeslutter dem i sig eller utelukker dem fra sig; men de er at finde overalt og kan kun kjendes paa den store lidenskap efter sandt liv som bevisst eller ubevisst gjennemgløder dem.

Motsætningen hertil er de mætte sjæle, der er fyldt med sig selv, som er opblæst over bevisstheten om, hvor herlig vidt de har bragt det. De mener at ha fundet noget og at besidde noget som gjør dem tilfreds selv om det bare er en traadlignende anseelse, som de nyter, eller et tvilsomt standpunkt de klamrer sig fast til, eller et program de støtter sig ved, eller en tro de vokter og verner om som om et kostbart klenodie, eller en ynkelig behagelighet over overfladisk familielykke eller rigdom, magt og livsnydelse. Dannelsesfilistere er de, kirkelige, frisindede eller lærde, eller de er beundrere av de regelrette overfladiske former og fraser og det alene saliggjørende arbeide i sin livsstilling.

Det heter ikke: salige er I rettroende, salige er I som bringer fornuftsoffere, salige er I som sier til mig: Herre, Herre; men det heter: Salige er I fattige i aanden — uten enhver betingelse eller indskrænkning. Om I er kristne eller jøder, atheister, materialister eller spiritister, eller hvad I ellers monne være er ganske likegyldig: Eder tilhører himmerikes rike.