Hemmelighet

Michael Molinos’ hemmelighet.

Vi vil først høre Molinos’ hemmelighet fra hans egen mund og derefter prøve hans anvisninger i evangeliets lys.

Den aandelige fører som løser sjælene fra sine baand og leder dem til beskuelse av de indre veies rike skatte og fred.

Skrevet av Dr. Miguel De Molinos.

Den indre freds vei bestaar i en fuld overensstemmelse med Gud i alle stykker.

Du skal vite at din sjæls centrum er Guds bolig og kongerike. Din konge vil nedlate sig til din sjæls trone med en uindskrænket magt for der at finde sit hvilested. Derfor skal du vaake over, at denne trone blir bevart ren, stille, ledig og i fred. Ren for skyld og mangler, ikke uroliget av frygt og ængstelser, ledig for egne tilbøieligheter, ønsker og tanker, stille og fredelig ogsaa i anfektelser og trængsler.

Bevar da altid dit hjerte i fred, saa du holder Guds tempel rent. La dig ikke bevæge av noget, som Herren efter sit gode velbehag lar komme over dig. Dit hjerte er hvilens stad og fredens trone. Gud tillater fienden at angripe denne stad paa alle maate. Ganske visst til besste for din sjæl og til dit aandelige vel. Fristelser, nærgaaenhet og trængsler umiddelbart fra Satan og andre mennesker, smertelig nød og pinlig forfølgelse blir sluppet løs paa dig.

Fly ind i din fæstning, den som beskytter og beskjærmer dig og som strider for dig. Den sterke borg, som triumpferer over alle dine fiender, de synlige og usynlige, deres faldgruper og anslag, ligger midt i din egen sjæl; ti i den residerer den guddommelige hjælper og den almægtige bistand. Træk dig tilbake dit, og alt vil være ganske sikkert, fredelig og stille. At bevare denne din hjertets stol i stadig fred saa den aller høieste majestæt kan hvile der, vil være din hovedsagelige og bestandige øvelse.

Samle dig i dig selv, og bli dig der levende bevisst Guds nærværelse. Under alle omstendigheter søk her din tilflukt. Der er din ark, som du aldrig skal fjerne dig fra. Din Herre og Gud vil der være alene med dig. Han vil finde sin hvile i din sjæl og opretter derinde fredens rike trone.

Formedelst den indre samling og ved hans himmelske naade bør du skue ut efter og søke at finde: Stilhet i tumulten, ensomhet midt i det menneskelige selskap, lys i mørke, en glad glemsel under alt tryk, energi i fortvilelsen, mot i angst og frykt, stille hvile i anfektelser og bedrøvelser.

Mangler du i bøn de rette ord; finder du ikke passende uttryk for dit hjerte; har du hverken hellige tanker eller aandelige følelser; la ikke dette hindre dig fra at dvæle i bønnen. Du skal være meget lykkelig over denne indre tørhet; ti den er et klart tegn paa, at Herren vil du skal vandre taus i nøken tro i hans nærværelse.

Denne vei er tillige den letteste og mest fruktbringende. Læg dig kun som et uskyldig barn til din Guds søte og sikre moderbryst.

I indbildningskraften spiller let djevelen sin strek. Man glider ut i tungsind og fornuft. Sjælen kommer ut fra sit centrum, den indvikler sig i sine egne spekulationer, den beskuer sig selv som i et speil — en usikker og farlig vei. Derfor lar Gud dig vandre i det dunkle og det tørre. Han vil føre dig ut fra sindets bedragerske lek, forat du i dit indre maa faa kundskap om den guddommelige lov. Du skal bringes nær til ham. Han vet vel, at dette ikke sker ved forstandsanstrængelser og sjælens iver, nei: Den som stiltiende hviler i fuld overlatelse til Gud, faar se den guddommelige haandskrift paa hjertets tavle.

Intet er dig derfor mer nødvendig, o forløste sjæl, end taalmodighet. La ikke av at bede, endog naar dit hjerte ikke kan finde ord at utøse for din Gud. Vandre kun i fast tro og hellig taushet. Dø kun i dig selv med al din naturvirksomhet og naturiver. Fortrøst dig til Gud, som altid er den samme, og som ikke forandrer sig eller lar sig vildlede. Han vil intet andet end din helliggjørelse.

Du bør vite, at der gives to slags bøn. Den ene er elskelig og guddommelig, behagelig og kostelig, fuld av følelser. Den anden er dunkel, tør, øde og tom, fuld av fristelser, og som under en overskyet himmel.

Den første art skjænker Gud for at vinde sjælen, den anden for at rense den. Under den første art handler Gud med os som med smaa barn, den anden art bruker han for saadanne, der skal dannes til sterke mænd.

Du skal vite, at Herren betjener sig av det indre tørhets og ufruktbarhets slør, forat vi ikke skal vite, hvad han virker i os, og forat vi skal bli bevart i ydmyghet. Kunde vi føle og forstaa hvad Gud virket i vor sjæl, da vilde der innsnike sig selvtilfredshet og indbildning. Vi vilde indbilde os, at der var noget godt i os, og at det var derfor Gud var os saa nær, og det vilde være begyndelsen til, at velsignelsen blev borte.

Vær ikke bedrøvet, o sjæl, og tænk ikke, at du ingen frukt høster, naar du vender hjem fra brødsbrytelsen eller bønnemøtet uten at ha megen aandelig følelse. Landmanden saar om vaaren og høster om høsten. Du kan heller ikke saa og høste samtidig. Men Gud vil ved anledning, naar hans tid er kommet, og naar du tænker mindst paa det, nærme sig dig, og du vil erfare, at du ikke har saadd forgjæves uten straks at se frukt.

Fienden vil trænge haardt ind paa dig og overtale dig, idet han sier: En tør bøn er forgjæves og kun tidsspilde. Dette gjør han for at avholde dig fra bønnen, dog hold paa. La mig derfor forklare dig nogle av de uendelige kostbare frukter, som din sjæl vil høste ut av den store tørhet:

Disse og andre knopper skyter frem av bøn i det tørre. Hold derfor ved i taalmodighet; ti din sjæl har, ogsaa naar du ikke straks kjender det, stor fordel derav.

Der er to slags mørke. Den ene er en ulykke, den anden en lykke.

Til den første art hører alt mørke, som kommer av synden. Det er en stor ulykke; ti den bringer sjælen til den evige avgrund.

Til den anden art hører det indre mørke, som Herren lar komme over sjælen, for at grundfæste den i tro og enhver dyd. Denne hjemsøkelse er en lykke. Den oplyser sjælen, gjør den klippefast og er aarsak til at lyset blir klarere. Vær derfor ikke bedrøvet, bli ikke urolig, forsag ikke, naar saadant mørke overfalder dig. Døm ikke som saa, at Gud har forlatt dig. La ikke det bekymre dig, at dine gamle erfaringer ikke kan trøste dig som tidligere. Hold meget mer fast ved bønnen. La det være dig et sikkert tegn paa, at Gud i sin uendelige kjærlighet har isinde at lede dig ind paa den sande inderlighets sti, paradisets salige vei.

Saa la den sky, der midlertidig formørker din himmel, være dig velkommen. Den høster fruktbarhetens rike velsignelses fylde.

Tro ogsaa i mørke at du staar for Herren i hans nærhet. Vær opmerksom paa ham i al stilhet. Begjær ikke at vite noget; trakt ikke efter hans kjærtegn, efter lækkerbidskener eller andægtige følelser. Foretag dig intet uten det du forstaar er Guds gode og velbehagelige vilje, ellers vil du hele dit liv igjennem kun beskrive den ene cirkel efter den anden uten at komme din fuldendelse et skridt nærmere.

Gud lægger sin haand paa de skjulte fiender i dit indre, de som forhindrer din forening med ham, for at utdrive dem. Dertil betjener han sig av korset og den indre tørhet, naar du frivillig overlater dig ham deri. Alt hvad du har at gjøre i denne sak er, at du intet foretar dig efter eget valg. Du skal tape din egen frihet og overlate dig rolig i Gud, som efter dit velbehag — baade efter det indre og det ytre — vil danne dig efter sin Søns død. Den som taalmodig, ydmyg og stille overlater sig i Guds hjemsøkelser, disse som bereder baade indre og ytre lidelser, vil derved bli dygtig til at opta guddommelig indflydelse, mens selvvalgte bodsøvelser og dødelser ikke fører til maalet.

De planter, som gror op av sig selv, er landmanden ikke værd. Men det han selv har plantet ser han med lyst at modnes. Saaledes skatter ogsaa Gud den lyd, han selv har skapt i sjælen, mer end alt hvad sjælen efter eget valg og egen møie fore gir at ha erhvervet.

La kun et være dig vigtig, nemlig, at din hjertens tavle er som hvitt papir beredt til at opta den guddommelige visdom eftersom det behager Gud. Den stille, bedende, overlatte forventning paa Gud, uten selv at virke noget, vite eller begjære noget, er noget stort. Gi dig kun hen dertil, at Herren kan virke i dig paa sin egen maate. Frygt ikke, naar du blir henkastet i alslags bitterhet og trængsel baade efter det indre og det ytre. Disse ting er nødvendige for at pleie din sjæl. Kast Jonasses naturlige sind i havet, saa en hvalfisk kan opsluke det. Dine selvopfundne hellighetskunster for at døde det gamle menneske bringer dig ikke et eneste skridt nærmere maalet. Den høieste evige søte fred og hvile finder man ikke paa egne veie.