Begjærer regn av Herren i sildigregnets tid

Begjærer regn av Herren i sildigregnets tid!

Sak. 10, 1. — Den som tror paa mig, av hans liv skal der som skriften har sagt, rinde strømme av levende vand. Joh. 7, 38. Den som drikker av det vand jeg vil gi ham skal aldrig i evighet tørste; men det vand jeg vil gi ham blir i ham en kilde med vand som vælder frem til evig liv. Joh. 4, 14. Overalt hvor dette vand kommer blir der sundhet og liv; men dets myrer og dets pytter skulde ikke bli sunde. Ez. 47, 9. 11.

For en sjæl som er trofast i Aanden blir der megen lidelse paa grund av den store mangel paa liv hos de aller fleste troende.

De mange træge møter, de formelle bønner og vidnesbyrd, for ikke at tale om alle de som stadig er tause, kort sagt, det vanemæssige ved det hele; det vidner ikke om liv og overflod, hvilket er os lovet.

Merket paa et møte nu en av dagene det samme træge, tunge; det var som et stort hjul som knirket og pep i omdreiningen, fordi det ikke var smurt. Det var saa tungt og saart! — Jeg spurte I mit indre: Herre hvorfor er det slik? —

Pludselig fik jeg for mit indre øie se en bæk. Der var lite vand i bækken, bare nogen pytter hist og her; der var ikke nok vand i bækken til at det kunde strømme. Jeg spurte: Herre, hvofor er det saa lite vand i bækken, og hvordan skal bækken bli fuld? Jeg fik det svar, at det er i det aandelige som i det naturlige, det maa regn til for at fylde en bæk, og samtidig kom de ord: Begjærer regn av Herren i sildigregnets tid. — Da saa jeg at bækken litt efter litt blev fuld av vand, og vandet strømmet ut i havet.

Jeg forstod da, hvorfor tilstanden er slik: det er mangel paa begjær efter regn, derfor forblir tørken. Der er saapas vand i bækken at livet saavidt hænger i en traad; men av overflod er der saare lite.

Bækken holdes vedlike av regnet ovenfra, likesom ilden holdes vedlike av brændsel som lægges paa den. Kilden i vort indre vokser og vælder frem ved bøn, likesom ilden i hjertet holdes brændende ved at offer lægges paa alteret.

Vandet utgaar fra helligdommen, dypt nede, under husets dørtærskel. Den fattige i aanden er det som holder til dernede under dørtærskelen, under det sted, som sjælene i almindelighet betræder. Den fattige søker sin tilflugt dernede. I sin usselhet og elendighet skjuler han sig der hvor ingen ser ham. Han tyr dit for at faa tilfredsstillet sit hjertes trang; ti i sin store fattigdom smægter sjælen efter Gud likesom hjorten smægter efter vandbække. Det er den hungrige som æter og den tørstige som drikker. Bruden gjemmer sig i brudgommen, dernede hvor han holdt til, og ut derfra rinder denne bæk som bringer liv hvor den kommer.

Jesus sier: Du er hverken kold eller varm; gid du var kold eller varm. Han sætter sjælen paa spissen; som om han vilde si: Gid du var en av delene heller end lunken; gid du var enten tør eller fuld av vand! Han viser sjælen dens sande stilling og minder samtidig om, at han er fuld av frelse.

Du sier: Jeg er rik og har overflod og fattes intet; men, sier Herren, du vet ikke om din sande tilstand, du vet ikke om hvor elendig du er, hvor nøken og fattig du er, for hvis du vidste det, da vilde du be.

Salv dine øine med øiensalve, forat du kan se; ti da vil du begjære, da vil du kjøpe av mig.

Begjærer regn av Herren i sildigregnets tid! Vandet i bækken skal vokse og det skal vælde frem og ledes ut i havet. Overalt hvor du kommer skal du være et vidnesbyrd om liv og sundhet, og ved begge sider av bækken skal der opvokse frugttrær; deres blade skulde ikke visne og deres frugt skal ikke faa ende; hver maaned skal de bære ny frugt; ti vandet til dem utgaar fra helligdommen; det løper ut under templets dørtærskel. Frugten skal være til spise og bladene til lækedom.

Gi agt paa, at der ikke i dit indre er myrer og pytter, stillestaaende vand, som vidner om usundhet.

Begjær regn og Jesus sier: Av dens liv som tror paa mig skal der som skriften sier, flyte strømme av levende vand; ti jeg er kommet for at I skal ha liv og overflod av liv!