Om godmodighet og bestemthet

Om godmodighet og bestemthet.

Vær ikke idel sukker, ellers skal verden snart suge dig op; men vær heller ikke idel eddike; ti da spytter man dig ut. Der gives en middelvei i alle ting. Det er blot ensidige stivnakker som gaar til yderligheter. Vi behøver ikke at være idel sten eller idel sand idel jern eller voks. Vi behøver ikke smigre alle mennesker som forkjælede skjødehunde; men vi bør heller ikke kaste os over hvemsomhelst lik ilske brandhunde. Verden er sammensat av motsætninger, og derfor bør vi ogsaa hvad karakter og lune angaar være forberedt paa at møte mennesker av alle mulige slags. Somme er likesaa medgjørlige som en gammel tøffel, men er paa samme tid knapt nogensinde mer værd end den anden av samme par. — Atter andre igjen blir idel fyr og flamme, ved den mindste motstand og er likesaa farlige at komme nær som et krudtkammer. At ha en saadan smuk herre bestandig snusende omkring i gaarden, ærgelig paa alle mennesker lik en saaret bjørn, bitter tilsinds som suræpler, hvas som en rakekniv, med øine som en slagterhund se det er en rigtig ulykke; og dog kan manden forøvrig ha flere gode sider, saa han nok kan være en bra karl enda. Men næsten værre er det at se hin beskedne Thomas, der er saa grøn som græs og saa myk i ryggen som en vidje, til latter for alle og til nytte for ingen. En mand maa faa lov til at ha ben i nakken, hvorledes skal han ellers holde sig oppe? Men han maa ogsaa kunne bøie den, ellers støter han panden mot dørkarmen.

At gjøre hvad andre ønsker har sin tid, og at avslaa deres ønsker har sin tid. Gjør vi os selv til æsler, skal der ikke bli mangel paa dem som vil ride paa os.

Vil vi derimot vinde agtelse, maa vi være vore egne herrer og ikke la andre sadle os efter eget behag. Vil vi forsøke at være alle tillags, kommer vi like ilde fra det som en frø under en harv og faar aldrig være i fred. Ifald vi gjør os til ydmyge tjenere for alle vore naboer, være sig gode eller slette, vil ingen takke os derfor; ti vi skal snart gjøre likesaa megen skade som gavn. Den som gjør sig selv til et faar skal nok faa erfare, at ulvene ikke er aldeles utdøde. Den som ligger paa veien maa være forberedt paa at bli nedtraadt. Den som gjør sig selv til en rotte blir snart en lækkerbidsken for kattene. Om du lar naboerne lægge kalven paa din rygg, skal de snart kaste koen paa dig ogsaa. Vi bør visselig stræbe efter at være vor næste til behag i alt som tjener ham til nytte og opbyggelse; men det er en ganske anden sak.

Hvilken løierlig godmodig stakkel man skal kalde dig, om du gjør dig til et viljeløst redskap for dine venner, og hvilket hundearbeide skal de ikke bringe dig paa halsen! Utav det røre faar du nok hjælpe dig helt og holdent selv, da ingen vil bry sig om dig; ti de gamle venner skal bestandig si til dig: Farvel, min kjære kurv, det er slut med æplerne. Eller skal de gi dig sine fromme og gode lykønskninger og intet andet. Du vil paa denne maate snart lære at forstaa, at fagre ord ikke kan føde en kat, ei heller læge smør paa dit brød eller penge i din lomme. De som gjør saa meget væsen av dig er saadanne, som tænker at bedra dig eller paa anden maate behøver dig. Men naar de har tat kjærnen ut av nøtten, kaster de skallet bort. Vær derfor paa vakt, at du ikke for snart hopper efter dine venners raad, maaske disse skal gjøre dig mer skade end fienders baktalelser. Den enfoldige tror ethvert ord; men den kloke er forsigtig i sin gang. Følg din nabo paa veien saa langt som en god samvittighet gaar med dig, men si farvel til kameratskapet, saasnart samvittighetens sko trykker din fot. Den eneste maate hvorpaa man kan undgaa store feil er at vokte sig for de smaa. Derfor, træk dig itide ut av spillet, ifald du vil slippe at bli trukket i grøften av din ven. Det er bedre at du støter dine bekjendte, end at du mister din hæder og sætter din sjæls frelse paa spil. Det er at betale guldet altfor dyrt, naar man ødelægger sig selv blot for at behage og fornøie sine kamerater. Sæt hælen i marken der, hvor du agter at staa, og la ingen rokke dig fra sandhet og ret. Lær at si «nei», og derav skal du ha mer nytte, end om du kunde tale latin.