Fred, fred

Fred, fred.

De læker mit folks datters brøst paa letfærdig vis, idet de sige: Fred! Fred! Og der er dog ingen fred. Jer. 8, 11.

Er det ikke den samme historie op igjen i vore dage? Fred, fred, og der er dog ingen fred. Der maa foregaa en utrenskning i hjertedypet, før der kan være tale om en varig fred. Der maa bekjendes og erkjendes. Aandens søkelys vil bringe os til erkjendelse av vor sande tilstand, som visselig ikke er meget rosværdig. Dog, desto større blir naaden og frelsen. I mørket er selv de styggeste synder usynlige. Men i lyset faar de sin dom. Kast lys ind i mørket og ransak, før du sier fred, fred. Kan vi med apostelen si: Vel vet jeg intet med mig selv, ja da kan der være tale om fred. Men vet man med sig selv, at der er mange uopgjorte ting i livet, da la dig ikke daare av nogens fred, fred; ti der er ingen fred.

Hvorfor sier man fred, fred, naar der ikke er nogen fred? Jo, for at staa høit i øieblikket hos vedkommende fredløse sjæl. Hvilket bedrag, hvilket hykleri. Undersøk selv om du har fred. Spør ingen anden, om du har fred. Det er en sak som maa avgjøres mellem dig og Gud. Kjødet vil ha alt let og behagelig, derfor lot det gamle israel sig bedra av de falske profeters fred, fred.

Der er balsom i Gilead. Jer. 8, 22.