Jesu Kristi etterfølgelse

Jesu Kristi efterfølgelse.

Jesus banet en vei midt igjennem sit eget kjød — en ny og levende vei. Da Jesus blev gjort identisk med os, gaar veien gjennem menneskene. Likesom nu Jesus fik magt til at sætte livet til ifølge Faderens bud og hans egen fri vilje, saaledes faar ogsaa vi som efterfølger Jesus magt til at sætte livet til — magt til at bryte ned dette satans verk i mennesket — i os selv og i andre — efter vor og deres fri vilje. Dette er Faderens bud til Jesus. Dette bud ligger i Guds aand — Jesu Kristi aand, den aand hvori han fik magt til at knuse slangens giftige hoved. Den som kommer ind i denne aand og er den lydig, han vil erfare dens aabenbarede sandhet i sit liv: Derfor sier Jesus: «Vil nogen komme efter mig, da maa han fornegte sig selv og hver dag ta sit kors op og følge mig. Ti den som vil bjerge sit liv skal miste det, men den som mister sit liv for min skyld skal finde det.» Luk. 9. 23—24.

Kun i Jesu aand kan man følge ham i fornegtelse, i fornedrelse, i lydighet indtil døden. Den som ikke vil gaa denne vei faar beholde sit liv — han faar beholde satans daarskap i mennesket. I Jesu Kristi aand faar vi kjende ham og hans opstandelseskraft og samfundet med hans lidelse for at bli dannet til at ligne ham i hans død. Fil. 3, 10. Dannet til at ligne ham i hans død — knuse synden i kjødet som ham — gaa tilgrunde i sit gamle liv, utrydde hans gift, om mulig helt til grunden, saa det som er sandt i Jesus kunde bli sandt i os.

La os jage mot maalet grepet av Jesu Kristi aand, hvori han fik magt til at sætte livet til, saa vi kan si som Paulus: «Døden er virksom i os.» Død staar her betegnet med ordet nekrose, som betyr en hendøen eller koldbrand. Naar Jesu død er virksom i det gamle liv, da gaar det tilgrunde. Korset er i virksomhet. Derfor er ordet om korset for os som blir frelste en Guds kraft. 1 Kor. 1, 18. Kraft betegnes her med ordet: dynamit. Altsaa en Guds dynamit. Ordet om korset er en Guds dynamit til at sprænge væk satans bedrag i mennesket. Jo dypere vi kommer ind i Jesu død desto mer gaar det gamle tilgrunde. Men i samme forhold det gamle gaar tilgrunde vil det nye liv — Gudslivet aabenbares — rent og hellig — Jesu Kristi liv aabenbaret ved Jesu Kristi aand. Jesus sier: «Om nogen er min tjener, han følge mig.» Han var hvetekornet som blev lagt i jorden. Om nogen er Jesu tjener, han skal Faderen ære.

Se, veien til liv gaar gjennem død; veien opad gaar ved at gaa nedad. Foran ophøielse gaar ydmygelse og fornedrelse.

Forbryteren i mennesket maa dø. Det første skridt er at faa syndernes forlatelse for det forbryteren har begaat, det andet at jeg faar kraft til at seire over ham, det tredje at jeg faar magt til at dø — at sætte livet til. At jeg — forbryteren — blir benaadet er en stor naade, at faa seier over ham en endnu større naade, men at dø er den største. Jeg er korsfæstet med Kristus, sier Paulus. Gal. 2, 20 og hvorfor? Det gamle menneske blev korsfæstet forat syndelegemet skulde bli tilintet, saa vi ikke længer skal tjene synden. Rom. 6, 6.

Gaa ved Jesu Kristi kraft ind i Jesu Kristi død; der løses og frigjøres man fra satans blændverk, og jo mer man trænger ind, desto mer blir man løst. Et hvert nyt lys fra Gud over vort selvliv vil indeholde en dom over selvlivet. Dersom vi indgaar i lysets mening, gaar vi ind i dets dypeste krav. Dets dypeste krav er en dom til døden med Jesus paa korset.

Vi kan ta Jesu død i flere grader. Vi kan ta den som en stedfortrædende og faa syndernes forlatelse; som seier over synd og faa kraft til at seire, og endelig som en dødsdom over det gamle liv og faa kraft til at dø. Enhver kan ved tro gaa ind. Vel den som dør med ham. Saa meget vi er indgaat i døden saa meget vil vi herliggjøres, saa meget vi har hersket med ham i lyset over os selv, saa meget skal vi herske med ham over andre, saa meget og saalangt vi har dømt os selv, saa langt vil vi være istand til at dømme andre. Vi faar paa denne vei en opøvet sans til at skille mellem ondt og godt, mellem lys og mørke, mellem satans bedrag og Gud. Saa meget som vi dør fra daarskapen, saa meget vil sandheten aabenbares. Og idet vi faar magt at trænge ind i Guds rike saa sker dette over vort eget livs tilintetgjørelse. Den som elsker Guds domme over selvlivet han elsker Jesu Kristi kors, hvor han kan dø fra det. Men Paulus sier: de fleste er Kristi korses fiender. De færreste av de troende vil gaa ind paa korsets vei i avdøen fra sit eget liv. Dersom døden var virksom i dem vilde man ikke se saa meget av det gamle bedrag.