Brev fra år 1914 (Leve det evige liv)

Utskrift av brev fra Ole Skiaker.

Ved Guds store naade lever vi det evige liv, og har det boende i os, og har forbindelse med Gud ved Jesus Kristus. Salig er det, at vi har Jesus Kristus i os, herlighetens haap, hvorfor vi heller ikke er motfaldende, men gaar frem med stor frimodighet. Det er salig at ha livsens lys i sit hjerte. Det skal ikke slukkes, om end meget andet slukkes og svinder bort.

Det er godt, nu naar alt rystes, at ha et rike som ikke rystes. Det er saare godt at være skilt fra alt som hører verden til, og leve livet for Jesus Kristus, likesom han har levet det for os, hvorfor vi da ogsaa forenes med ham med en uimotstaaelig magt; ti med nidkjærhet attraar han den aand han lot bo i os,

Vi er indenfor alt som er utenfor, og alt nødvendig og gavnlig ligger i legemet — saa vi kan med al frimodighet holde os indenfor. Maa vi lære at takke Gud for hans uutsigelige gave, forat Sønnen først blev ofret i et legeme, at han var som et hvetekorn der falder i jorden for at dø.

Den som falder i jorden for at dø, er ikke overfladisk; derfor maa Gud bevare enhver især av os fra at søke utover i det svævende og blaa, efter lysternes mangehaande dragelser i det uvisse, bort fra Gud. Hvor salig er det da ikke at kjende Gud og hans Søn; det er det evige liv.

Gud har git og skal gi os Davids rike naade, den visse. Det er uendelig stort at ha en viss naade, ikke op og ned, ikke ja og nei, men at vandre fremad i hans kraft. Naar Paulus kom, saa kom han med en fylde av Kristi velsignelse; ti han var vel tilmote i skrøpelighet, og hvad kunde da binde eller hindre hans tro paa Guds rike naade.

Mørket har for tiden magt, men ikke i os — hvilken naade. Den som kommer til lyset, blir dømt indenifra, og betraktet utenifra. Derfor er det faa som kommer til lyset, fordi deres gjerninger er onde; de vil hverken at de skal betraktes (aabenbares) eller dømmes fra dem. De stiller sig da heller i den betraktende klasse, og dømmer den som søker ret og sandhet; og naar de ikke finder noget, saa kommer de kun med en række ømfindtlige betraktninger. Hvilken skjæbnesvanger beskuelse!

Vi kan glæde os fordi vi hverken beskuer lyset eller hverandre paa den maate, og fordi vi hverken kjender Kristus eller hverandre efter kjødet, men efter aanden. Det er saare godt at ha hvile, da mange søker tilfredsstillelse uten at finde den. Det er godt at kjende korsets kraft, nu da der er saa mange korsets fiender. Holder vi ut, skal vi herske med ham.