Bibeltime, 2. time

Bibeltimer av Aksel Smith.

Kol. 1, 9. Hvor nødvendig det er at trænge dypt ind i Ordet, som aapenbarer for os Guds vilje. Iblandt er Skriften lukket for de troende; men det gjælder at den kan være aapen for os. Hemmeligheten for en aapen bibel er et aapent hjerte for Gud. Har vi ikke det, faar vi aldrig en aapen Bibel. Hvordan skal vi læse Bibelen? Som en selvklok? Nei, som en umyndig, som en fattig i aanden. Bede om lys; om vi læser: Fyldes med al kundskap. Du forstaar det ikke, kanske faar du til nød en liten forklaring. Hvordan skal vi nu læse det? Spør: «Er jeg fyldt med Guds kundskap?» Paa den maate begynder du ikke med at gruble og bedømme Bibelen; men du lar Bibelen bedømme dig. Ta dette ord, omsæt det i bøn, og Gud skal omsætte bønnen i dit liv. Gud hører bøn.

Ps. 119, 162 — Jeg glæder mig over dit ord som en der finder meget bytte. — David gjorde som der staar i v. 16. Vi faar erfare sandheten i Ordet, og den frigjør os fra den løgn, som er i os. Ordet fortæller hvordan du er, og hvordan du ikke skal være. (Ps. 32, 9 — Es. 1, 5—6 — 64, 5 — Rom. 3, 10—19.) Om Guds ord blir som meget bytte for os, kan vi læse det bestandig. I 5 Mos. 11, 18—20 ser vi den som elsker Guds ord. Naar Ordet kommer ind i hjertet, siger det os hvordan vi er og hvordan vi skal være, — det vil da rense os. Guds ord gjør da, at du blir i harmoni med Gud, hvor du end vender dig. Naar du da gjør noget for Gud gjør du det, fordi Gud har sagt det i sit ord. Naar du rækker ut din haand for at gjøre noget for ham gjør du det, fordi Guds ord — Gud — driver dig. Se alt gjennem Guds ord. (Hebr. 4, 12). Naar du ser opad og utad skal du ha Gud for øie, da skal alt sættes paa sin plads. Din gjerning skal vidne om Guds ord. Da skal det smaa bli smaat og det store stort. — Guds ord. Kun fordi Guds ord sier det, skal du drives til det du gjør — og da kommer gjerningen — at vidne om Guds ord. En fin tankerem er Guds ord. Den skal bevare dig.

Naar man skal forkynde Guds ord maa man begynde i Jerusalem — den inderste cirkel — i os selv, i vort hjem. Ofte taler vi om det ydre paa veien, fordi vi ikke ser noget for det indre øie. Du vil tale om det du elsker, («hvorav hjertet er fuldt det taler munden») søvne ind med et Guds ord, vaakne op med et Guds ord, drømme om et Guds ord. Det første man naar til, naar man kommer sammen med et menneske er porten. Der staar et Guds ord derpaa. Vi begynder straks at tale om Gud og ordet. Paa dørstolpen møter man Guds ord, dypere ind i sjælen træffer vi paa et Guds ord, dypt i hjertet finder vi ordet, — hele personen er gjennemsyret av Guds ord. Jesus selv er Guds ord, det levende. Er vi gjennemsyret av det levende ord og det skrevne ord, vil vi være som en Herrens have. Hvordan kan vi vandre værdig i Herren naar vi ikke slaar os sammen med Ordet? Hvor faar vi kundskap om Gud? I hans ord. Hvad gjør det levende? Den Helligaand.

Kol. 1, 11. Ofte hører man en masse bønner om kraft til at vidne. Vi lever i en kraftens tid. Der gives mange maater at vidne paa. Man trænger ikke alene kraft til at tale, men ogsaa til at tie; forstaar vi i rette tid at tie, forstaar vi ogsaa at tale i rette tid. I vers 11 tales om at bli styrket med al styrke efter hans herlighets kraft til al taalmodighet og langmodighet. Vi maa bede om kraft, forat den kan utløses i taalmodighet. Vi maa bede om kraft forat den kan utløses i taalmodighet og langmodighet. Kraften skal virke noget. Al styrke i overensstemmelse med hans herlighets kraft, med hvad han har og med ham.

Fil. 1, 19 ikke efter det vi tænker uten i overensstemmelse med den kraft som ter sig kraftig i os. — Efes. 3, 21. Han gir over hvad vi beder om eller forstaar. Om jeg beder om det høieste, saa gir han ikke i overensstemmelse med mine tanker og hvad jeg forstaar, men efter hans uendelige rigdomme. Fil. 4, 19 — efes. 3, 20. Gud gir overflødig av al kraft. Naar trænger vi taalmodighet? I alle livets forhold. (Jesus bad ogsaa om kraft), — se i Getsemane (og Hebr. 5, 7). Imot synd og selvliv, i lidelser. En kristen som ikke lider er kommet bort fra Kristus. Jesus led taalmodig — klaget ikke over andre — Hebr. 12, 2 — han sukkede ikke over sine lidelser. Es. 53, 7 — uagtet han var slagen, oplot han ikke sin mund. Hvad forskjel er der mellem taalmodighet og langmodighet? Taalmod i dine forhold — langmodig med den som feiler. Hvis vi ikke er langmodig brister det i taalmodighet. Vi maa lære av Guds taalmodighet med os — kraft til langmodighet.

Jesus led med glæde. Jesus kunde gjøre det, fordi han hadde glæden — foran sig — bruden. I grunden er det fra manges standpunkt seet, en vanære at ikke svare igjen. Joh. 12, 27. Høidepunktet i Jesu liv — dog nei! — for min skyld sa han det. Først et spørsmaalstegn, derefter et utraapstegn. Han ser hen til glæden — bruden, — dog nei! La alt dette rense mit inderste væsen. La mig ikke fly korset! La forholdene rense mig! Gud sender forhaanelser, bespottelser, plager og motsigelser forat alt i mit hjerte skal bli aapenbaret. Vær glad at det kommer frem og blir dømt, selvlivet blir blottet — en dødens vei. Vi trænger taalmodighet i den os foresatte kamp. Hebr. 12, 1—2 gjennem lidelser fuldendt. Hebr. 2. — Jesus banet vei forat vi skulde komme efter. Den som flyr fra korset flyr fra seiren. O, at vi kunde ha glæde gjennem alt! Vi skal se Guds frelse gjennem og i alt dette. Det er Guds «midler» for at lære os at lide taalmodig. Hebr. 5, 8. Han baner vei gjennem trængsler, forat vi skulde bli kvit selvlivet. Hvor der ingen trængsler er der er ingen seier. I de dypeste trængsler skulde vi glæde os. — V. 12. Skikket at faa del i de helliges arvelod i lyset. Skikket ved lidelser — se rom. 8, 17. Hvorledes blir vi skikket dertil? Ved lidelser. Jesu glæde var korset. Han led. Saafremt vi lider med ham faar vi arvelod — —. Vi lider mest utaalmodig; men vi maa komme til at lide taalmodig. I Gud er utvei for alle vanskeligheter. Rom. 8, 18 ikke at agte — —.

Satan hater dem som forstaar at lide; ti de som lider taalmodig blir renset, og de faar en større arv. Han sender mennesker i deres liv som plager dem, men han tænker ikke paa at han opnaar det motsatte av hvad han vil, og de blir skikket til at arve med Jesus. Han slaar ihjæl; — men de faar ærens krone.

Takker Faderen. Paulus takket Gud i sine lænker i Rom. Hvis vi skal ha Jesu herlighet, maa vi og lide med ham. — Vi er utfriet av mørkets magt. Hvad er det? Satans magt. — Hvorfor blev han nedstøtt? Es. 14, 12—15, se derefter v. 11. faldt? Hvordan begynder Satans magt? Svar i v. 13. Satan kaldes for morgenrødens søn? Hvorfor? Han gaar nær til mørket hvor Gud er — staar i morgenrøden, der lyset bryter frem og tar mot lys, han tragter efter nyt lys. Saa ogsaa vi; men saa skal vi staa i lyset. Satan snoet sig ifra Gud og lyset, fik syn paa stjernene. Han sa: «Jeg vil være den største — vil reise min trone.» Satan gjennemfører systematisk i denne verden sin metode — den ene vil være større end den anden. Den ene vil ha bedre eksamen end den anden — faa flere penger end den anden — æresøkende. Gud gjør ingen forskjel. 1. Tim. 3, 1—7. Der findes dem som vil dra Satans metode ind i Guds rike. «Reise sin trone» — vei til at falde, — komme under Satans dom. V. 6, opblæst — tillægge sig noget større end en er — en værdighet som man ikke har. I grunden fyldt med tomhet. — «Reise sin trone» — mørkets magt. Satan vilde høiest op, derfor faldt han dypest ned. Alle som følger Satan faar del og lod med ham. Vi som følger Gud faar del og lod av de helliges arvelod i lyset. Joh. 16, 7—13 overbeviser os om at Satan er dømt. Ef. 2, 1—2, Satan er virksom i vantroens børn. Adam skjulte sig, — følte sig dømt med Satan. (Er vi altsaa vantro dømmes vi med Satans dom; ti han er da virksom i os.) Vi løper sammen med den Satan som er dømt. Jesus friet os ut av mørkets magt. (Kol. 1, 13) men om du er bundet til en mand, som er forbryder — dømt til livsvarig fængsel, hvis du ikke vil slippe ham, kommer du under samme dom som ham. Satan er dømt. Det gjælder at bryte med ham, saa at vi ikke skal komme under hans dom (om vi er vantro kommer vi ind under Satans dom). Vi maa bli renset. Naar vi ser mørket om os, maa vi prise Gud, fordi han har utfriet os av mørket, (ikke reise os trone, saa vi kommer under dommen). Vi har saa længe fulgt efter Satan at vi er aldeles gjennemsyret av ondt — se Rom. 3, 10—19, — «en aapnet grav». Hvad er det? I en grav ligger et stinkende lik. Naar du baktaler din næste, er du en aapnet grav. Du kan tie — maaske, og tænke det samme; men da er du kun en lukket grav. — Jesus døde for at det gamle skulde ødelægges. Ved tro paa at Jesus seiret over Satan paa korset blir vi født paany. Dybden av fortapelsen — dybden av frelsen, ordspr. 8, 22—31. — Joh. 3, 16.

Skal vi gaa forbi uten at række haanden ut for at hjælpe den som endnu er dømt med Satan, som endnu er i mørket, — være med i arbeide for syndere — indre og ytre tjeneste.

Det gjælder at faa den aand frem som er i mennesket. Paa hvilken maate fik Jesus dømt Satan? Idet han avvæbnet magterne og stillet dem aapenlyst til skue, idet han viste sig som seierherre over dem paa korset. Hvor vigtig at motarbeide Satan ved at tro paa Guds ord og evangeliet. Hebr. 9.