Det opplyste menneske og det Guds menneske

«Det oplyste menneske» og «det Guds menneske.»

Men kommer de forrige dage ihu, da I, efterat I var blit oplyste, utholdt en stor kamp under lidelser. Heb. 10, 32.

Læg merke til: Efterat I var blit oplyste. Hvorledes har du baaret dig ad «efterat du var blit oplyst?» Har du benyttet lyset til at øve dig i gudsfrygt, saa du i dette lys for den saks skyld har utholdt store kampe og lidelser? Eller har du i dette lys været en herremand og dommer, der mer har pekt fingre ad andres feil end ad dine egne?

Maaske har du mottat alt dit lys gjennem andre mennesker, og du eier ikke en eneste lysstripe uten det du har mottat av dem, og dog roser du dig og sier, at du alt forlænge siden er færdig med mennesker.

Da Jesus befandt sig i menneskers skikkelse, da var vel ogsaa han oplyst; men hvad gjorde han? Jo, han fortsatte at fornedre sig og at være lydig.

Er du blit oplyst, da ta dig ivare for at bli opblæst; ti maaske soler du dig og glæder dig i andres lys. Vær ydmyg, hold dig gjerne til det lave; ti det staar til Gud at ophøie. Drøm ikke om at faa sitte ved Frelserens høire eller venstre side i herligheten; for de som opnaar den største værdighet i Guds rike skal si: Herre! Naar saa vi dig hungrig og gav dig mat, eller tørstig og gav dig drikke? Naar saa vi dig fremmed og tok dig til os, eller nøken og klædte dig? Naar saa vi dig syk eller i fængsel og kom til dig? Mat. 25, 37 og 38. Vær derfor ikke hovmodig i alt dit lys, men frygt.

Da vi var i verden viste vi vort fordærvede sindelag i de onde gjerninger. Efterat vi nu er blit oplyst skulde vi fatte et andet sind. Dog merker vi desværre, at et slet sindelag kan følge med mennesket længe efterat det er blit oplyst.

Vi kan derfor slaa fast, at der forskjel paa «det oplyste menneske» og paa det «Guds menneske».

«Det Guds Mennesket» vokser i lyset og gjør bruk av lyset. Sindelaget fornyes og det fornedrer sig selv og er lydig helt indtil korsets død, likesom Jesus.

«Det oplyste Mennesket» staar for valg. Enten kan det fryde sig i lyset og slaa om sig til mættelse for sit kjød. saa det er herremand — uten os, eller det kan ydmyge sig og vandre korsets vei. Vi ser ofte at det oplyste menneske kommer ut i stort mørke. Hvad kommer det av? Jo, det var kun oplyst. Der var endnu ikke sked nogen hjerteforandring til det bedre. Lyset var endnu ikke blit liv i vedkommende. Hvor lyset er blit liv kommer man ikke saa hurtig bort i mørke.

Den som tykkes sig at vite noget, han har aldrig visst noget saaledes som man bør vite det. Sol dig derfor ikke i alt dit lys, saa du i dette optræder som en israels dommer, før du har dømt dig selv. Dommen fra et oplyst menneske er haard og ubarmhjertig; den virker som slag i ansigtet; mens dom fra det Guds menneske sker med formaning og under taarer.

Himmerikes rike begynder det øieblik et menneske blir oplyst; men læs selv hvad dette rike lignes med. Mat. 18, 23 og flg. Kongen vilde holde regnskap med sine tjenere. En blev ført frem, som var skyldig ti tusinde talenter. Men da han ikke hadde noget at betale med bød hans herre, at han og hans hustru og børn og alt det han hadde skulde sælges, og at dermed skulde betales. Derfor kastet tjeneren sig ned paa sit ansigt for ham og sa: Herre, vær langmodig mot mig og jeg vil betale dig det alt sammen.

Da ynkedes denne tjeners herre inderlig over ham, gav ham løs og eftergav ham gjælden.

Men den samme tjener gik ut og fandt en av sine medtjenere, som var ham hundrede denarier skyldig, og han grep fat paa ham og vilde kvæle ham og sa: Betal mig det du er skyldig!

Da faldt hans medtjener ned for hans føtter og bad ham og sa: Vær langmodig med mig, og jeg vil betale dig det alt sammen!

Men han vilde ikke, men gik hen og kastet ham i fængsel, indtil han betalte det han var skyldig.

Hvad sier nu Herren til ham? Du onde tjener! Al din gjæld eftergav jeg, fordi du bad mig. Burde ikke ogsaa du ha forbarmet dig over din medtjener, likesom jeg har forbarmet mig over dig?

Og hans Herre blev vred og overgav ham til dem som pine, indtil han betalte alt det han var skyldig.

Saaledes skal ogsaa min himmelske Far gjøre mot eder, om I ikke av eders hjerter forlate hver sin broder hans brøst.

Denne tjener var oplyst, og han visste hvorledes han burde handle; men hans sindelag var det gamle og ubøielige. Derfor blev han overgit til «dem som pine». Er du oplyst, da vær snart velvillig mot din motstander, mens du er med ham paa veien, forat ikke motstanderen skal overgi dig til dommeren, og dommeren overgi dig til tjeneren, og du kastes i fængsel!

Sandelig sier jeg dig: Du skal slet ikke komme ut derfra, førend du betaler den sisste hvid. Mat. 5, 25.

La os da nu erindre, at «det oplyste menneske» ikke er det samme som «det Gud menneske». «Det oplyste menneske» kan bli overgit til «dem som pine», og det kan kastes i fængsel; men «det Guds menneske» vandrer paa veien gjennem forhænget. Det gaar dypere ned og er lydig mot Guds befalinger; det ringagter vanæren for den herlighet som aapenbares paa det.