Er Kristus delt?

Er Kristus delt?

Det gjorde mig inderlig godt at læse broder E. Aslaksens stykke «To slags partier» i nærværende blad. Læs det om igjen og du skal ha gavn derav. Vi trænger i dise partisindede dage nu og da et kraftig sverd over snakkerne, et sverd, hvis hugg magter at trøste de sørgende i Zion. Hvorledes skal alle disse partier møtes i det ene legeme, Kristus? Et parti møtes med sin vanddaap, et andet med sin aandsdaap og tungetale, et tredje med sin usædvanlige rigtige maate at samles paa, et fjerde med tørklæbedækkede kvinder, et femte med sine store kirker og store pastorer, et sjette med sin lære om tusindaarriket o.s.v. o.s.v. Alle disse har et lem forstort, og ingen av dem skal komme frem til Herrens bord for at frembære sin Guds mat. 3. Mos. 21, 18. Der er intet lem forstort paa Kristi legeme; men saa har det ogsaa faat sin skjønne skikkelse ved korset.

Paa korset dræpes fiendskapet.

Paa korset tilintetgjøres partier. Ikke bare paa korset for 1900 aar siden, men paa korset idag, nu i 1920. Ethvert religiøst blad og enhver religiøs sekt har sin egen helt og sin egen martyr. La denne helt og martyr lide ut med Kristus paa korset, saa finder vi ham igjen som en ny skapning, der hverken er helt eller martyr. Det gamle menneske har svære bedrifter at rose sig av, ikke mindst, naar det blir religiøst. Det vet at fortælle om alle sine gode gjerninger, paa hvilke der ikke er tal; om al vækkelse, hvori det har været sjælen, den første og den siste; om alle, den har ført ned i daapens vande m. m. m.

La korset dræpe alt dette.

Skildringer om religiøs hygge og vellevnet spækker de religiøse blade, de strutter av reisebeskrivelser, hvor helten soler sig i sin egen belysning. Om Guds lys skulde kastes ind i alt dette mørke saa er jeg bange for, at helten kom i skyggen. Men alle disse sier sig at være i Kristus.

Er jeg nu blit eders fiende ved at si eder sandheten? Om den blev tat tilfølge, skulde den nu, som i gamle dage, frigjøre. Dog, det er intet nyt under solen; de gamle kalkstrykere lægger sig som faar ned i dødsriket og deres børn og børnebørn gjør trolig sin tjeneste over sine fædres grave. Altid staar de rede til at korsfæste en Messias og rope utløsning for en Barrabas.

La korset dræpe dise kalkstrykere; la plaskregnen spylle av væggen, saa vi faar se den i al sin heslighet; la dom og fortærelsesaand belyse den, saa vil dommen vende om til retfærdighet. Vi trænger saltet mat i dise endens dage; vi trænger sandhet og ikke løgn. Er det vanskelig at forstaa dette, at alle disse mot hinanden staaende religiøse partier intet har at bestille med Kristi legeme, hvor alt virker i harmonisk enhet? Smaabarn i 10 a 12 aars alderen bør kunne forstaa det. Dersom mine arme erklærte benene krig, os dersom øinene intet vilde vite av hørselen, og dersom kroppen ikke vilde adlyde hode, hvordan vilde et saadant legeme kunne bestaa? Akkurat saadan er det fat med alle disse partier, der alle sier sig at være lemmer paa Kristi legeme.

Naar derimot hvert enkelt individ renser sig i sandhetens lydighet, naar enhver tar op sit kors, naar alle fornegter sig selv og lever Kristus, da fremvokser enhet, broderkjærlighet, talmodighet, langmodighet, gavmildhet osv.; partier ophører. Dette er Kristi legeme, og hver person er et lem paa dette legeme. Er det vanskelig at fatte dette? Det burde være kristendommens barnelærdom; men det er blit til mystik. Hvad er grunden? Mangel paa gudsfrygt! Kom aldrig og fortæl, at det er noget andet. Aanden vidner grangivelig derom, og vi skal vidne derom. Slap, dorsk, uretfærdig religiøsitet forpester hele verden. Gid du var kold eller varm; men efterdi du er lunken, vil jeg utspy dig av min mund.

Aab. 3, 15 og 16.