Hvorledes skulle skriftene oppfylles at

Hvorledes skulde da skrifterne opfyldes at saa maa ske.

Jesus kjendte skrifterne og han forstod den vei som han maatte gaa. Den Hellig aand som vidnet i profetene, som forut forkyndte om Kristus og hans lidelse og død, den vidnet ogsaa i Jesus Kristus om det som forestod ham. Den vidner ett og det samme i ethvert menneskes hjerte; den vidner om en vei til Gud ut fra den faldne stilling som mennesket ved faldet er kommet i. Og Kristus der som forløper skulde bane denne vei for os til Gud var stedse aarvaaken for hvad den Hellig aand forut hadde forkyndt skulde ske. Naar derfor Peter uforstaaende om dette avhugger yppersteprestens tjeners øre, kan Jesus si: stik dit sverd i balgen; ti den som griper til sverd han skal omkomme ved sverd; eller tror du ikke at jeg i denne stund kan bede min Fader, og han vil sende mig mere end tolv legioner engle. Men han tilføier: hvorledes skulde da skrifterne opfyldes at saa maa ske? Se hvor Jesus holdt fast ved det som var skrevet. Ofte ser vi ham si til de skriftlærde og farisæerne; har I ikke læst hvad der staar skrevet? De skriftlærde ransaket og gransket de gamles skrifter, og de stod visselig ikke tilbake for vor tids teologer og skriftlærde; men da Kristus kom, kjendte de ham ikke. De stolte fuldt ut paa sit religiøse omdømme og mente i sin selviskhet at han umulig kunne gaa deres øine forbi; men trods alt hvad de hørte og saa, blev han av dem anset for en bedrager.

Skrifterne, det skrevne Guds ord, har vi endnu, og til disse som før var skrevet er føiet mange andre skrifter, hvorav meget er talt av Jesus Kristus selv, ham som alle de gamle Guds mænd saa hen til. Han sier: Vil nogen komme efter mig, da maa han fornegte sig selv og daglig ta sit kors op og følge mig. Dette er skrevet for os som lever idag. Men tror vi at disse ord bokstavelig maa opfyldes paa os? Det synes som at overmaade faa mennesker opfatter det slik. De fleste tar det mest overfladisk hvad det angaar at fornegte sig selv og daglig at ta korset op. Ofte blir det spurt: hvad er korset? At sjæle, som aldrig har gjort forsøk paa at opta sit kors, ikke vet hvori korset bestaar er ganske rimelig, ti endda er de ikke kommet til ende med sig selv. Hadde de gjort som Jesus paabyder: stræpet alvorlig at komme ind ad den trange port, da vilde de visselig noksaa snart kommet til at forstaa, hvor uduelig mennesket er; at de med alt sit stræv og alle gode forsætter fuldstendig mangler evne til at frembringe nogetsomhelst, hvorved de har Guds velbehag. De vilde si til Gud: jeg formaar intet og kan intet, i din haand overgir jeg mig, du alene kan; virk i mig hvad du vil.

Ja, naar Gud faar en sjæl dit, da kan han begynde at tale til den, da er den blit saa stille at den kan høre Gud. — Først efterat Abraham var kommet til fuld erkjendelse av sine misgrep ved Hagars haan mot Sara, som var ufruktbar, kunde Herren tale til ham ved at si: om et aar vil jeg komme igjen, da skal Sara ha en søn. Abraham var nu blit saa skrøpelig, at han ikke længer gjorde regning med sig selv; men da kunde Gud bruke ham. Paa et tidligere stadium vilde Abraham tat æren, men nu fik Gud den alene. Gud gir ikke nogen anden sin ære.

Abraham var blit lydhør; han hørte endog, da Gud bød, at han skulde gaa til Moria bjerg og ofre sin søn. Han var ikke vantro, men troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighet. Hvor mange er det mon, som lik Abraham vil tro Gud og gaa, naar det blir sagt: ofre din søn din eneste som du har kjær. — Skal Isak ofres, kan dette være Guds mening? Er det ikke ham som har faat forgjettelsen, og ved hvem alle jordens slægter skal velsignes og hvis avkom skal bli mangfoldig som himlens stjerner og som havets sand? Saadan vilde enhver der ikke hadde Abrahams tro ha tænkt og tvilet; men Abraham troede Gud.

Fordi de aller fleste er vandtro mot Guds befalinger, har de intet kjendskap til korsets vei; den blir hemmelighetsfuld. Man har noget som kaldes kors; men som ikke er Kristi kors.

O, hvor mange det er som gaar sit kors forbi!

Jesus maatte bære sit kors og han sier: vil nogen komme efter mig, da maa han ta sit kors op og følge mig. — Hvordan kan du da tænke at slippe? Eller mener I at skriften taler forgjæves? Vær ikke lik hine skriftlærde, som læste og gransket; men de kunde ikke skjønne og ikke forstaa. Da Messias kom var al deres lærdom en skygge for øinene, de saa ham ikke.

Skal det skrevne ord gaa dine øine forbi og boken være lukket? Eller er det din agt at følge Jesus, hvor det end bærer? Da skal lyset opgaa og morgenstjernen derinde i dit hjerte.

Jesu brud hengir sig til ham efter frit valg. Men det heter: den som vil komme, han maa o. s. v.

La det samme sindelag være i eder, som var i Kristus Jesus. Omgit av vantro disciple sa han: Tror I ikke, at jeg kan bede min Fader......, men hvorledes skulde da skrifterne opfyldes at saa maa ske. Skrifterne maa opfyldes, det som er skrevet maa ske. Det maa ske med dem som vil indgaa til livet.

Vær aarvaaken og hør ham som vidner i dit hjerte, unddra dig ikke ham som taler fra Himlen. Skrifterne vidner med; derfor er der heller ingen undskyldning for din vantro.

P/S Harald Haarfagre, f.t. Finmarken.