Gledesoljen

Av A. S.

De troende snakker om at være glad. Man stræver ihærdig efter glæde paa møterne. Den begeistringsrus de opnaar er dog kun som skumsprøit der varer saalænge en eller flere kan sprøite vandet. I motsætning til dette er der en

Salvelse med glædens olje der er som en nedsænkning paa dypt vand, en nedsænkning i Guds kjærlighet.

Denne glædesolje faar man ikke ved at rope efter glæde paa møtet om kvælden, men ved at forkaste det onde og vælge det gode. Hebr. 1, 9. Læs det grundig og prøv dit liv. Har du fundet korsets vei. Da er du ogsaa kommet til kilden med glædesoljen. Hver gang du har forkastet det onde du ser i dig og valgt det gode, vil denne glædesolje rinde ned over dig og hele dit indre bæve av kjærlighet. Du blir salvet med glædesolje. Det er Gud som salver med denne olje. Hvor Gud maa elske retfærd som kan belønne paa denne maate. Om jeg stadig hater uret og elsker retfærd, da staar Gud stadig og salver mig med denne vidunderlige olje. Dagen lang holder Gud paa med dette.

Mange vande kunde ikke utslukke kjærligheten. Høis. 8, 7. Saadan har den sjæl det der isandhet vandrer korsets vei. Det er troskaps løn!

Om en slik sjæl skulde rope efter glæde paa møterne, han vilde kun tape oljen.

Naar man ikke lever gudfrygtig om dagen, da roper man uavlatelig efter glæde paa møtet, og de faar det ogsaa, men det er kun en draape til at læske det yterste av tungen med, mot salvelsen med glædesoljen.