Herre, er det få som blir frelst?

Herre, er det faa som blir frelste?

Dette er likesom hin gang ogsaa idag spørsmaalet for mange. — Var det mange vilde jo utsigten for spørgeren være desto større. Men Jesus sa: «Strid for at komme ind gjennem den trange dør,» og videre: «Mange skal søke at komme ind og ikke være istand dertil,» v. 24. — Hvorfor ikke? Ikke istand dertil!

Har du stridt og søkt og fundet at du ikke var istand dertil? Har du ved nye forsætter stadig fundet at det er mislykkedes for dig? — Du er ikke kommet igjennem den trange port. Trods al din strid og al din søken befinder du dig fremdeles spørgende: Er det mange som blir frelst, blir jeg med? — Du kan ikke svare ja, du kjender, at du hænger igjen, porten er saa trang, saa trang!

Engang syntes du at du var igjennem, og endnu synes du undertiden, at du er indenfor. Men saa kommer noget som sætter dig saa langt tilbake; og dette gjentar sig atter og atter, og nu findes der ikke mer mot i dig, eller tro paa at det nogengang vil lykkes. Du sier: Nei, det gaar ikke, jeg maa regnes blandt dem som ikke var istand dertil.

O, kjære sjæl! ophør ikke at kjæmpe mot satan, tap ikke motet! — I prøvelsens stund skal din troskap bevises. Den som holder ut indtil enden skal bli frelst. Gud sætter prøve paa dig for at se om din kjærlighet er ren og egte. Elsker du isandhet Gud og vælger ham uten hensyn til dig selv — ikke alene for din frelses skyld — men fordi du intet godt finder utenom ham, ham alene finder du værd at tilbede, og ham alene vil du tilbede, da sier du: Min Gud! din er jeg, i din haand, men uduelig til alt godt. Om du bortstøter mig, jeg kan ikke ophøre at elske dig. Om du forkaster mig, jeg maa dog fortsætte at prise dit navn, og fortælle at du er god og retfærdig.

Avmægtig som du er, ser du intet uten dette at overgi dig paa naade eller unaade. Forkaster han, du har dog ikke git dig til nogen anden. Du roper: Min Gud! gjør med mig som du vil, du er retfærdig og sanddru. Jeg maa elske dig, jeg elsker dig! Min Herre og min Gud!

Sjæl, du vil snart finde ham som du elsker uten hensyn til dig selv, han som du mente forkastet, men som dog er saa nær. Han skjulte sig et litet øieblik; men kommer dig nu imøte med inderlig kjærlighet, og du varmes i hans kjærlige favn. Hvad der før var saa vanskelig, finder du nu saa let, og du maa si: Hans aak er gavnlig, og hans byrde er let. Intet hindrer dig mer, du hviler i Guds favn.

Om en prøve atter skulde komme, nu har du dog lært at holde ut — du var istand dertil! I dødsskyggens dal, kan du si: Min Gud er med mig! jeg elsker ham, og han vil end mer lære mig at elske. Jeg er salig! Gud er min Frelser!

Faa blir frelste, fordi saa faa holder ut, fordi de fleste elsker sit liv høiere end de elsker Gud. Gud kan ikke forene sig med et delt hjerte; men naar det i fornedrelsen har forkastet det urene, og vist at det elsker Gud over alle ting — ogsaa over sig selv — da kommer Gud os imøte og sier: Nu vet jeg at du elsker mig, du er min.