Livet

Livet.

I ham var liv, og livet var menneskenes lys! Joh. 1. 4. I ham er liv, og livet er menneskenes lys. Intet kan leve uten at vokse og utvikles, saa og med Kristuslivet i os. I hvert hjerte, hvor Kristus lever, maa hans liv vokse, vokser det ikke, er en sykdom indtraadt, og enden paa det blir død. Livet kan ikke sees; men veksten kan sees. Vi kan se en plante vokser, blomstrer og bærer frugt; men livet, som driver den frem, kan ikke sees. Den gjødsles og vandes, vi ser vandet forsvinder i jorden, men livet, som kommer frem vises ikke, derimot resultaterne av selve livet, vises. Livet i os vises ikke; men veksten kan ikke skjules. Den mat og drikke, som vi naturlig fortærer, kan sees naturlig, og veksten kan ethvert naturlig menneske se og forstaa; men det aandelige livs føde, og dets utvikling kan kun sees og forstaaes av den aandelige, den, som selv næres av den samme føde, og som selv trakter efter det uforgjængelige, det usynlige. Menneskene kan se, at en forandring foregaar; men de forstaar ikke det guddomlige ved det, fordi de ikke kjender det guddomlige liv, som frembringer forandringen. Eftersom Kristuslivet vokser, kommer vi ind i et klarere, stedse klarere lys, ti han selv, hvis liv er i os, han er det sande lys. Det sande lys oplyser enhver, som har tat imot lyset, og eftersom en vandrer i lyset, blir det saa klart at det mindste gran urent kommer tilsyne, og en blir helt duelig til at skille mellem ret og uret, ædelt og uædelt, og eftersom en findes tro til at vælge og forkaste, gaar en ind i et herligere liv med dypere hvile, større selvstændighet i aanden, og Gudsmennesket blir efterhvert duelig til al god gjerning. Jo klarere lys en kommer ind i, jo mer misforstaaet blir man, da menneskene i mer og mindre grad er i mørke. Det menneske, som elsker mørket fremfor lyset, ser, at lyset skinner; men tar ikke imot det, og det sande lys blir for ham en dødsens duft til død. Den sjæl, derimot, som elsker lyset, for ham blir det en duft av liv til liv, fra det sande lys. Da det sande lys kom til menneskene, virket det enten til død eller liv; slik virker det ogsaa idag, og dersom det ikke virker slik, er det ikke det sande lys, som oplyser det menneske; det er da i det tilfælde ikke lyset, som springer ut fra selve livet. Paa retfærds sti er liv, og banet vei fører ikke til døden. Ord. 12, 28. I Kristus er liv, han er livet i os, han er veien i os, og den veien gaar igjennem vort liv, — paa vort livs ruiner vokser det sande liv op. Den veien er banet av ham og fører til liv, til herlighetsliv!