Efeserbrevet, kap. 1

Indseglet.

I ham har ogsaa I, da I hadde hørt sandhetens ord, evangeliet om eders frelse — i ham har I og, da I var komne til troen, faat til indsegl den Hellig-Aand, som var os lovet, han som er pantet paa vor arv til eiendomsfolkets forløsning, hans herlighet til pris, v. 13 og 14.

Evangeliet hvorved vi blir frelst bestaar av sandhets ord. Ordet var i begyndelsen hos Gud; men det blev kjød og tok bolig iblandt os. Ordet er fremdeles hos Gud; den ugudelige har ingen del i det. Saa blir der prædiket Guds ord. Sandhetens aand bringer derved det ord, som er hos Gud, ind i vore hjerter. Om vi lyder dette hans ord, blir det ogsaa kjød i os — og hans ord blir i os. Med ordet følger Aandens indsegl; ti Ordet og Aanden kan ikke skilles ad. Naar troens ord faar virke lydighet, vil dets skapende magt influere paa hele vort liv og sætte det i ret skik efter Guds planer. Ordet er alene, indtil det blir forenet med troen i vore hjerter. Herved fremkommer hjertets trolovelse med vor sjæls brudgom. Vi blir kjød av hans kjød og ben av hans ben. Saasnart Ordet forenes med troen i vort hjerte, renser Kristi blod os fra den nedarvede synd inden legemet. Ordet er plantet ved den Hellig-Aand i vore hjerter, og denne Aand forlater os ikke, saalænge sandhetens ord forblir i os. Disse to kan ikke skilles; dette er indseglet. Med Ordet følger alle forgjettelser og al arv i lyset. Da vi nu ved troen er forbundet til Ordet, blir vi Ordets medarvinger i den grad vi har mottat hans ord og latt det virke i os. Gud forlater os ikke faderløse; sandhetens Aand blir hos os evindelig. Men Sandhetens aand staar igjen i forbindelse med Ordet; den skal ta av hans og forkynde os. Likesom nu alle ting er blit til ved det samme ord, og ikke en eneste ting er blit til uten det, saa blir ogsaa vi dannet til nye skapninger ved det samme Ord, som er Jesus Kristus. Vi faar Guds natur, 2. Pet. 1, 4. Som saadanne blir vi hans herlighet til pris.

Visdoms og aapenbarings aand.

Derfor, efterat jeg har hørt om eders tro paa den Herre Jesus og om eders kjærlighet til alle de hellige, holder jeg ikke op med at takke for eder, naar jeg kommer eder ihu i mine bønner, at vor Herre Jesu Kristi Gud, Herlighetens Fader, maatte gi eder visdoms og aapenbarings aand til kundskap om sig, v. 15—17.

Hvad er saa visdoms og aapenbarings aand, den efeserne manglet, trods tro, trods kjærlighet til alle de hellige og trods de til indsegl hadde faat den Hellig-Aand?

Naar Guds kjærlighet, som ved den Hellig-Aand er utøst i vore hjerter, har faat virke saa megen gjenkjærlighet til Gud, at vi begynder at spørge efter hans vilje og veie, da begynder vi at øine de første bud i visdommen. Ti derpaa kjender vi, at vi elsker Gud, naar vi holder hans bud.

Guds Aand bringer med sig til vort hjerte en usigelig glæde. Denne glæde skulde være vor styrke til at overvinde vanskeligheter. Men nu begaar man ret ofte den haarreisende feil at glæde sig i glæden for glædens skyld. Det var i Herren man altid skulde glæde sig og ikke i glæden. Glæden blir borte, fordi den har sit utspring fra Herren og ikke fra sig selv. Aanden henviser til Herren; ti den tar av hvad der tilhører ham og meddeler os. Dersom den ikke faar meddele os av hans kundskap og hans visdom, vil den omsider utslukkes; ti den taler ikke av sig selv.

Anden maa faa meddele os av Herrens kundskap, om der av vort liv skal strømme levende vand. Lydighet mot troen bringer kundskap om Gud. Troens lydighet gjør, at vi kommer nær til ved Kristi blod. Lydighet renser, og de rene av hjertet skal se Gud. Den som har mine bud og holder dem, han er den som elsker mig; men den som elsker mig, skal elskes av min Fader, og jeg skal elske ham og aapenbare mig for ham, Joh. 14, 21.

Her ser vi tydelig, hvem det er, som faar Aandens aapenbarelser, og hvem det er som blir elsket. Motvilje mot Guds befalinger fjerner; men villighet og lydighet drager nær til. Man trænger at være nær hos for at høre. Hvor elskelig er den sjæl som hører. Han kan nære mange med sig. Hvo som har øren at høre med, han høre hvad Aanden sier til menigheten. Naar du hører, da glæder Aanden sig, Jesus glæder sig; Faderen glæder sig, og de hellige glæder sig; ti du er som et altid dækket bord, hvor ethvert ærlig hjerte kan æte sig mæt av Guds godhet og sandhet. Den som har skal gives end mer; ti jo fler du føder, desto mer kræver du, og Gud skal altid fylde al vor trang efter sin rigdom i herlighet.

Her lever vi i frihetens fuldkomne lov ved en altid rindende kilde.

Salig er den mand som har sin lyst i Herrens lov og grunder paa hans lov dag og nat, Ps. 1, 2. Dette kan man ikke gjøre uten at indrette livet derefter. Slike mennesker maa faa aapenbarelser. Gud kan ikke holde tilbake for dem hvad de søker. Disse elskelige, blomstrende trær, som gir frukt i sin tid, skal ha lykke til alt hvad de foretar sig. Idet man grunder paa hans lov, vil man finde baade ret og uret. Men rettens forret fremfor uretten vil i Herrens lov være saa sterkt fremhævet, at man tvinges til at elske ret og hate uret, likesom vor elskede Herre Jesus Kristus gjorde det og blev salvet med glædens olje fremfor sine medbrødre. Denne glædens olje vil ogsaa komme paa vort hode, naar vi faar lykke til alt, hvad vi foretar os. Kjærligheten til Gud økes paa denne maate, og vi blir mer nøiagtig med at holde hans bud. Faderens og Sønnens kjærlighet økes end mer, og de kommer til os med nye skatte gravet frem fra de mest lønlige steder, under de mest tilhyllede dækker.

Dersom vi ved Aanden renser os i blodet, og dersom vi spørger efter visdommen og roper efter indsigten, vil vi snart faa æte av dens frukter. Salig er det menneske, som har fundet visdom, og det menneske, som vinder forstand; ti vinding av den er bedre end vinding av sølv, og utbyttet av den bedre end guld.

Den er dyrebarere end perler, og alle dine klenodier kunne ikke lignes med den.

Langt liv er i dens høire haand, rigdom og ære i dens venstre.

Dens veie er liflige veie, og alle dens stier er fred, Ord. 3.

Forlat sværmen og gaa til ham utenfor leiren, der vil du faa høre ham, som taler fra himlen. Læg dine føtter i dens lænker og din hals i dens halsjern.

Sæt din skulder under den og bær den, og vær ikke uvillig over dens baand! Hold dig til den av hele din sjæl, og hold fast paa dens veie av al din magt! Spor den op og søk den, og den skal la sig kjende av dig, og naar du har faat den i din magt, saa la den ikke fare!

Ti paa det sidste skal du finde hvile hos den, og den skal omskape sig for dig til glæde.

Dens lænker skal være dig til et sterkt vern, og dens halsjern til en herlig prydelse; ti der er guldsmykker paa den, og dens baand er vævet av purpurblaat. Som et herlig klædebon skal du iklæde dig den og sætte den paa dig som en glædeskrone, Zir. 6.

Visdommen er ikke paa mote i vore dage. Selv blandt kristne er den litet kjendt. Om jeg dog bare kunde faa bragt nogen til eftertanke, nogen til at elske den, saa var meget vundet.

En klasse uopmerksomme elever kan til en tid ha en god lærer; men vil de intet lære, blir læreren dem til ingen nytte. Likedan kan man ha faat Guds aand, den ypperlige lærer til retfærdighet, uten derfor at høre og adlyde. Herrens aand tvister ikke med menneskene evindelig; den trækker sig tilbake og aapenbarer sig for den, som er det mer værd.

Der er i visdommen en aand som er forstandig, hellig, ene i sit slag, mangfoldig, fin, letbevægelig, klar, ren, lys ukrænkelig, elskende det gode, skarp, uhæmmet virkende, velgjørende, menneskekjærlig, fast, sikker, ubekymret, som magter alt, tilser alt og trænger gjennem alle de forstandige, rene, fineste aander, Visd. 7.

Velsignede visdom. Kristus er Guds visdom, hans skapende og alt beherskende magt. Hvo der finder raad i hans raad og søker lys i hans lys vil snart herske over sine fiender.

Har du av hele dit hjerte vendt dig mot aanden for at ransake i den? Hvis ikke, da begynd nu. Mer end du nogensinde kunde forestille dig, og mer end du hadde forstand at bede om skal gives dig. Et godt og knuget maal skal du faa. Herlige lod git et menneskebarn.

Aandens daap og aandens indhold er vidt forskjellige ting. Dens indhold øker dit menneskeværd, saa du kan avancere fra at være værd én til at være mer værd end ti tusinde, som David var det blandt Israels børn.

Du trænger ind i aandens mening ved at lyde og tro. Aanden selv er en graver; ti den ransaker dybderne i Gud. Begynder du at grunde i den Hellig-aand, vil den snart føre dig ind i Kristi hemmeligheter og fortælle dig ting, du aldrig har hørt fra nogen prædikestol eller platform.

Ved den indsigt aanden gir, vil du snart bli en fremmed og utlænding for din mors børn. De skal tale om dig og frygte dig som en, der forstyrrer det bestaaende, endog du er dig selv bevisst, at du vil deres sande gavn. Alt dette kommer av, at du er kommet i besittelse av det skapende liv, som sætter alt i rette skik.

Man kolliderer med skikkene og personlighetene, som mer er hvad de er for sin begavelse skyld end for den visdom og kraft som omstyrter fæstningsverker og sætter alt iorden paa sin egen maate.

Store fyrster i spissen for store riker er gang paa gang styrtet i grus, fordi de avslog at eie Gud i kundskap. Folkefærd er kommet i den yterste nød, fordi de forlot sig mer paa de personer som kom med videnskapen end paa den Gud som skjænker en fattig mand saa megen visdom, at han kan redde en hel stad.

Videnskapen har de synlige ting for øie og gransker materien paa menneskelig vis. Visdommen, som har skapt, hvad videnskapen gransker, kjender baade tingene selv og de som gransker dem. Derfor kan Gud ved sin visdom gripe denne verdens vise i sin daarskap.

Visdommens styrke.

Om du griper visdommen, vil du snart være et produkt av dens behandling. Dit liv og væsen vil være som Guds lov, hvis blotte nærvær binder de vanhellige og hensætter dem i den trældom de rettelig hører hjemme. Kjødet føler sig bedømt i visdommens nærvær, og alle dets kunstgrep undgaar ikke visdommens gjennemtrængende blik. Av samme grund kalder de visdommen for trældom og daarskapen for frihet; ti i daarskapen kan kjødet være herre uten følelse av visdommens tvangstrøie.

Josef blev solgt til Egypten som træl. De plaget hans føtter med lænker, hans sjæl kom i jern, Ps. 105, 18.

Guds visdom behandlet Josef og gjorde ham skikket til et stort kald. Vistnok var det mennesker som plaget hans føtter med lænker og hans sjæl med jern; men det blev gjort forat han skulde være prøvet i dette, naar han engang siden i livet skulde sætte andre i lænker og jern.

De plaget Josef indtil den tid, da Guds ord indtraf, da Herrens ord beviste hans uskyld.

Da sendte kongen bud og lot ham løs, herskeren over folkeslag gav ham fri.

Han satte ham til herre over sit hus og til hersker over alt sit gods, forat han skulde binde hans fyrster efter sin vilje og lære hans ældste visdom.

Farao hadde fyrster under sig. Disse hadde han ondt for at klare; ti hans ældste manglet den visdom, der skulde gi Farao saa gode raad, at han kunde maalbinde sine underordnede fyrster. Men nu hadde han fundet en mand i Josef, som magtet at binde Faraos fyrster efter sin vilje, og som hadde forstand nok til at lære hans ældste visdom.

Visdommen virker akkurat paa samme maate i den nye pakt; ti apostelen Paulus sier: Ti vore stridsvaaben er ikke kjødelige, men mægtige for Gud til at omstyrte fæstningsverker, 2. kor. 10, 3.

De fleste religiøse forsamlinger i vore dage styres av mindre aandelige personer. De maa derfor beskytte sin egen værdighet ved fæstningsverker og høie tankebygninger. Om da nogen ved Guds visdom og Guds kraft omstyrter disse fæstningsverker og river ned disse tankebygninger, saa blir han betydet at forlate deres forsamling. Det er deres eneste redning. Derfor sier ogsaa Jesus: I skulde utelukkes av synagogerne.

Dog, Paulus omstyrtet tankebygninger og enhver høide, som reiste sig mot kundskapen om Gud, og han tok enhver tanke tilfange under lydigheten mot Kristus, v. 5.

Han utøvet ved visdommen den samme magt som Josef mot Faraos fyrster. Men ikke enhver synagogeforstander og ikke enhver menighetens ældste vil lægge sin nakke under dens halsjern. Derfor ut med visdommen og ut med de personer som forkynder den — utenfor leiren med dem. Ja, la os gaa til ham utenfor leiren; ti vi har ikke her en blivende stad; men søker den tilkommende. La os bære hans vanære, Hebr. 13, 13. Jesus led utenfor porten, og dog var han Guds visdom og herlighetens herre. Visdommen maa enten selv herske eller ogsaa bli forkastet. Er du en av visdommens børn, vil ogsaa du enten bli annammet eller forkastet. Blir du annammet, vil du omdanne dem som annammer dig, efter den visdom du selv er i besiddelse av. Men blir du utkastet, fortsætter daarskapen indenfor fæstningsverkene og tankebygningene indtil den dag, da alt skal blottes for Kristi aasyn.